Ved amøbedysenteri forstås en infektion med Entamoeba histolytica. Det er en éncellet parasit, en amøbe, der kan slå sig ned i væggen af tyktarmen og forårsage inflammation (betændelsesreaktion) og sårdannelser. Entamoeba histolytica forekommer ikke i Danmark, og tilfælde af sygdommen i Danmark ses derfor efter udlandsrejse.
Amøben kan forekomme i to former: Som frie amøber, trofozoitter, eller som indkapslede cyster. Man smittes, hvis man drikker vand, der indeholder cyster. De frie amøber bliver dræbt af mavesyren. Smitte kan også ske via grøntsager skyllet i vand indeholdende cyster. Når cysterne når ned i tarmen, omdannes de til frie amøber, der enten kan formere sig i tarmindholdet eller i tarmvæggen. Hvis amøberne blot lever i tarmindholdet, har man ingen symptomer, men man er smittebærer, idet man udskiller amøber og cyster med afføringen. Hvis amøben derimod invaderer tarmen, får man amøbedysenteri med inflammation (betændelsesreaktion med bl.a. rødme og hævelse) og sårdannelse i tyktarmen.
Symptomer på Amøbedysenteri
Symptomerne kan udvikle sig nogle dage efter indtag af amøber, men man kan også være symptomfri bærer i årevis, før sygdommen udvikler sig. Hovedsymptomet er diaré. Afføringerne er tynde, ildelugtende og ofte blodige. Ved længerevarende infektion kan diaréen være intermitterende (se under forløb). Der er som regel også mavesmerter, særligt når man har afføring. Der er sjældent feber.
Forholdsregler og diagnose
Man får ikke amøbedysenteri herhjemme, men man smittes oftest i troperne eller steder med dårlige hygiejniske forhold. Det vigtigste, man kan gøre for at undgå amøbedysenteri, er at undgå at drikke vand eller indtage grøntsager skyllet i vand i disse områder. Sørg for at købe vand på flasker, også til madlavning, hvis det ikke skal koges.
Ved længerevarende diaré bør man altid søge læge. Diagnosen stilles ved, at de frie amøber påvises med et mikroskop i en frisk og varm afføringsprøve. Det er vigtigt, at prøven netop er frisk og varm, idet amøberne hurtigt dør og så ikke kan påvises. I perioder uden diaré kan kun cysterne findes, og dette kræver ikke, at afføringsprøven er varm.
Behandling af Amøbedysenteri
Den eneste effektive behandling er en kur med det antibiotika, der hedder metronidazol. Der kan være en del bivirkninger forbundet med en sådan kur. Hyppigst blot hovedpine og kvalme, men i nogle tilfælde kan der være alvorlige bivirkninger fra centralnervesystemet. Derudover er det vigtigt, at man ikke indtager alkohol i den periode, hvor kuren står på.
Forløb og komplikationer
Der kan være tale om akut eller kronisk amøbedysenteri, og man kan som nævnt også være inficeret uden at have symptomer. Den akutte form er langt den hyppigste. Den varer fra nogle dage op til et par uger, og symptomerne er som ovenfor beskrevet. Den kroniske form kan vare årevis og viser sig ved perioder med symptomer som under den akutte form samt perioder uden symptomer. Den kroniske form kan forveksles med andre sygdomme som f.eks. Colitis Ulcerosa eller Morbus Crohn .
I nogle tilfælde kan sårdannelserne i tarmen blive så alvorlige, at der kan ske en perforation af tarmen, og dette kan udvikle sig til livstruende bughindebetændelse . Amøberne kan i sjældne tilfælde også sprede sig til andre væv såsom leveren, lungerne eller hjernen og danne abscesser (bylder) eller til huden medførende sårdannelse. Når spredning en sjælden gang sker, er det hyppigst til leveren. Tilstanden viser sig ved smerter svarende til leveren (i højre side af maven, lige under ribbenskanten) samt feber.