Definition og årsager
Aplastisk anæmi (blodmangel) er en sygdom, som karakteriseres ved, at der er nedsat produktion af erytrocytter (røde blodlegemer), trombocytter (blodplader), granulocytter (hvide blodlegemer), monocytter (hvide blodlegemer) (se generelt om blodceller ) i den røde knoglemarv pga. af en fejl i stamcellen . Blodets indhold af disse celler vil også være nedsat.
Årsagen til aplastisk anæmi kan være:
- Overdosering af visse former for medicin såsom cellegifte (kemoterapi), som påvirker stamcellen direkte. Stråleskader fra tidligere behandlinger.
- En reaktion i immunforsvaret mod stamcellen. Denne reaktion kan være startet af en overfølsomhed overfor bestemte typer af medicin, f.eks. gigtpræparater. Infektioner i kroppen kan også starte en sådan reaktion.
Sygdommen er meget sjælden og der er ca. 10 nye tilfælde i Danmark om året.
Symptomer
Symptomerne kan vise sig meget pludseligt og være livstruende. Der ses følgende symptomer:
- Meget høj pludselig indsættende feber.
- Tegn på anæmi som bleghed, træthed og hovedpine.
- Tendens til blødninger ( trompocytopeni) .
Forholdsregler og diagnose
Udvikler man pludseligt ovenstående symptomer, skal man kontakte en læge med det samme. Tager man meget medicin, er det vigtigt, at man præcist informerer lægen om medicinlisten, også håndkøbsmedicin og naturpræperater.
Lægen kan ved at tage en blodprøve stille diagnosen, og hvis der er tvivlstilfælde, kan en knoglemarvsundersøgelse understøtte diagnosen.
Behandling
Er der evt. en udløsende årsag, skal man forsøge at finde denne. Hvis patienten indtager medicin, som kan udløse aplastisk anæmi, skal lægen justere denne type medicin.
Ellers kan der gives blodtransfusion mod anæmien, da kroppen tilføres flere ilttransporterende røde blodlegemer og mod blødningen tilførsel af flere blodplader. Der gives antibiotika mod infektionerne.
I nogle lette tilfælde bedres sygdommen spontant og i svære tilfælde er knoglemarvstransplantation den eneste behandlingsmulighed.
Forløb
Prognosen er meget usikker og bliver dårligere i de svære, langvarende tilfælde af sygdommen.