Børn, unge og rygproblemer artikel


Stadig flere børn og unge har rygproblemer, og forskerne gør en stor indsats for at finde ud af hvorfor. For før vi kender årsagen, er det svært at lave en målrettet forebyggende indsats. Er det fordi børnene og de unge er blevet mere pylrede, eller sidder de stille foran computer og TV i hele fritiden?

Hvor almindeligt er det at have rygsmerter som barn eller ung?


For at svare på dette spørgsmål, undersøgte danske forskere 806 børn i Odense. De var delt op i 2 grupper: En gruppe i alderen 8-10 år og en gruppe i alderen 14-16 år.

Næsten 40% havde haft ondt i ryggen indenfor den seneste måned. Ondt i den midterste del af ryggen (brystryggen) var mest udbredt i børnegruppen, mens der var lige mange i ungdomsgruppen, der have ondt i lænden eller i brystryggen. Nakkesmerter og smerter flere steder i ryggen samtidig var ualmindeligt.

En anden undersøgelse hos 14-årige viste, at 17% af de undersøgte skoleelever med ondt i lænden, var påvirket i sådan en grad, at de ikke kunne lave de ting de gerne ville.

Hvem får ondt og hvorfor?

Der er fundet en sammenhæng mellem lænderygsmerter og dårlig fysisk form, meget lavt aktivitetsniveau samt sportsudøvelse på konkurrenceplan. Gymnastik i skolen har i nogle undersøgelser ikke kunnet vise nogen beskyttende effekt mod lændesmerter.

Sammenhæng mellem stillesiddende aktivitet (pc, video, tv) og lændesmerter er påvist i nogle undersøgelser og ikke i andre.

Hovedparten af danske unge i alderen 13-19 år har et fritidsjob og ca. 1/3 del har et fysisk belastende job. I denne gruppe fandt man en relativ høj andel af lændesmerter.

Overvægt har i nogle undersøgelser vist sammenhæng med lændesmerter, og i andre undersøgelser fandtes ingen sammenhæng. I 2 undersøgelser af børn af forældre med behandlingskrævende rygbesvær har disse børn oplevet mere rygbesvær end børn af rygraske forældre.

Lav styrke i ryggen ved foroverbøjning, nedsat bevægelse i lænden og skævhed i ryggen er forbundet med øget hyppighed af lændesmerter, når de samme personer undersøges igen på et senere tidspunkt. En nyere undersøgelse har vist sammenhæng mellem tidlig slidtage i bruskskiverne og tilbagevendende lænderygsmerter hos 15-23-årige.

Konklusion


Det er et noget blandet billede og uden klare konklusioner. Med den nuværende viden synes minimal fysisk aktivitet i fritiden - her tænkes specielt på stillesiddende aktiviteter, intensiv sportsudøvelse, arvelige forhold og tung fysisk fritidsarbejde at udgøre en risiko for at få lænderygsmerter. Kort sagt - for meget eller for lidt fysisk aktivitet øger risikoen for rygproblemer.

Indtil forskerne kommer frem til nogle mere klare resultater, må vi bruge vores sunde fornuft.

Klager børnene eller de unge over rygsmerter eller andre ryggener, er det en god ide at lade kiropraktoren undersøge dem. For størsteparten består behandlingen af vejledning, øvelser/træning og opfølgning. Nogle har behov for at få korrigeret de områder i ryggen, hvor den ikke bevæger sig rigtig.

Hvad kan vi selv gøre?


Det er vigtigt at stimulere børns fysisk aktivitet for derved at stimulere muskler, nerver og led. Når børn vokser, lærer hjernen at "se og huske" kroppens bevægelser - vi stimulerer det såkaldte proprioceptive system - kroppens balancesystem. Det er det system, vi bruger, når vi f.eks rækker ud efter vækkeuret om morgenen, uden vi behøver at se efter, hvor det står. Jo bedre vores proprioceptive system virker - jo bedre samspil og harmoni er der mellem hjernen, kroppens muskler, nerver og led. Eksempelvis har linedansere et fantastisk veludviklet proprioceptivt system

Øvelser til stimulering af kroppens balancesystem


Visse aktiviteter er specielt velegnet til dette. Her er nogle eksempler:

  • Svømning:

    Det har altid været godt for børn (og voksne). Her bliver kroppen stimuleret i de fleste af dens muskler med lille risiko for overbelastning.

  • Vippebræt:

    Fire til fem minutter daglig træning på et balancebræt er en god stimulering af musklerne omkring rygsøjlen.

  • Trampolin:

    En god stimulering af balance og muskler og som kræver god koordination.


  • "Dyrenes verden":

    Børnene skal efterligne dyrene. Som f.eks. Hvordan bevæger slanger sig? Hvordan går krabber? Hvordan "logrer" hunden med halen? Hvor dan sniger katten sig ind på musen? Kun fantasien sætter en begrænsning.

Brug musik til, når det er muligt - det er sjovere og giver en ekstra oplevelse.

"Jo mere bevægelse - jo mere variation - jo bedre".

Denne artikel er opdateret d. 16.02.06


Stadig flere børn og unge har rygproblemer, og forskerne gør en stor indsats for at finde ud af hvorfor. For før vi kender årsagen, er det svært at lave en målrettet forebyggende indsats. Er det fordi børnene og de unge er blevet mere pylrede, eller sidder de stille foran computer og TV i hele fritiden?

Hvor almindeligt er det at have rygsmerter som barn eller ung?


For at svare på dette spørgsmål, undersøgte danske forskere 806 børn i Odense. De var delt op i 2 grupper: En gruppe i alderen 8-10 år og en gruppe i alderen 14-16 år.

Næsten 40% havde haft ondt i ryggen indenfor den seneste måned. Ondt i den midterste del af ryggen (brystryggen) var mest udbredt i børnegruppen, mens der var lige mange i ungdomsgruppen, der have ondt i lænden eller i brystryggen. Nakkesmerter og smerter flere steder i ryggen samtidig var ualmindeligt.

En anden undersøgelse hos 14-årige viste, at 17% af de undersøgte skoleelever med ondt i lænden, var påvirket i sådan en grad, at de ikke kunne lave de ting de gerne ville.

Hvem får ondt og hvorfor?

Der er fundet en sammenhæng mellem lænderygsmerter og dårlig fysisk form, meget lavt aktivitetsniveau samt sportsudøvelse på konkurrenceplan. Gymnastik i skolen har i nogle undersøgelser ikke kunnet vise nogen beskyttende effekt mod lændesmerter.

Sammenhæng mellem stillesiddende aktivitet (pc, video, tv) og lændesmerter er påvist i nogle undersøgelser og ikke i andre.

Hovedparten af danske unge i alderen 13-19 år har et fritidsjob og ca. 1/3 del har et fysisk belastende job. I denne gruppe fandt man en relativ høj andel af lændesmerter.

Overvægt har i nogle undersøgelser vist sammenhæng med lændesmerter, og i andre undersøgelser fandtes ingen sammenhæng. I 2 undersøgelser af børn af forældre med behandlingskrævende rygbesvær har disse børn oplevet mere rygbesvær end børn af rygraske forældre.

Lav styrke i ryggen ved foroverbøjning, nedsat bevægelse i lænden og skævhed i ryggen er forbundet med øget hyppighed af lændesmerter, når de samme personer undersøges igen på et senere tidspunkt. En nyere undersøgelse har vist sammenhæng mellem tidlig slidtage i bruskskiverne og tilbagevendende lænderygsmerter hos 15-23-årige.

Konklusion


Det er et noget blandet billede og uden klare konklusioner. Med den nuværende viden synes minimal fysisk aktivitet i fritiden - her tænkes specielt på stillesiddende aktiviteter, intensiv sportsudøvelse, arvelige forhold og tung fysisk fritidsarbejde at udgøre en risiko for at få lænderygsmerter. Kort sagt - for meget eller for lidt fysisk aktivitet øger risikoen for rygproblemer.

Indtil forskerne kommer frem til nogle mere klare resultater, må vi bruge vores sunde fornuft.

Klager børnene eller de unge over rygsmerter eller andre ryggener, er det en god ide at lade kiropraktoren undersøge dem. For størsteparten består behandlingen af vejledning, øvelser/træning og opfølgning. Nogle har behov for at få korrigeret de områder i ryggen, hvor den ikke bevæger sig rigtig.

Hvad kan vi selv gøre?


Det er vigtigt at stimulere børns fysisk aktivitet for derved at stimulere muskler, nerver og led. Når børn vokser, lærer hjernen at "se og huske" kroppens bevægelser - vi stimulerer det såkaldte proprioceptive system - kroppens balancesystem. Det er det system, vi bruger, når vi f.eks rækker ud efter vækkeuret om morgenen, uden vi behøver at se efter, hvor det står. Jo bedre vores proprioceptive system virker - jo bedre samspil og harmoni er der mellem hjernen, kroppens muskler, nerver og led. Eksempelvis har linedansere et fantastisk veludviklet proprioceptivt system

Øvelser til stimulering af kroppens balancesystem


Visse aktiviteter er specielt velegnet til dette. Her er nogle eksempler:

  • Svømning:

    Det har altid været godt for børn (og voksne). Her bliver kroppen stimuleret i de fleste af dens muskler med lille risiko for overbelastning.

  • Vippebræt:

    Fire til fem minutter daglig træning på et balancebræt er en god stimulering af musklerne omkring rygsøjlen.

  • Trampolin:

    En god stimulering af balance og muskler og som kræver god koordination.


  • "Dyrenes verden":

    Børnene skal efterligne dyrene. Som f.eks. Hvordan bevæger slanger sig? Hvordan går krabber? Hvordan "logrer" hunden med halen? Hvor dan sniger katten sig ind på musen? Kun fantasien sætter en begrænsning.

Brug musik til, når det er muligt - det er sjovere og giver en ekstra oplevelse.

"Jo mere bevægelse - jo mere variation - jo bedre".

Denne artikel er opdateret d. 16.02.06

Relaterede artikler

artikel

En Balancekunst

Muskler og led rundt om i kroppen sender beskeder til hjernen, om forhold d...

Redaktionen 14/01/2004
artikel

Hofteleddet - kroppens mest stabile

Hofteleddet er dannet mellem den øverste kugleformede del af lårbenet (ledh...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Is-behandling. Hvornår og hvordan.

I århundreder har man vidst, at lokal nedkøling kan være en effektiv behand...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Kiropraktorbehandling

Kiropraktorerne er autoriserede til manuelt at behandle biomekaniske funkti...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Knæet - kroppens største led

Ud over at være kroppens største led er knæene også placeret mellem kroppen...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Løft dit hoved!

Den opretstående stilling er meget krævende, og da kroppen ofte vil prøv...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Sidegevinster ved kiropraktisk behandling

Næsten alle der går til kiropraktor, kommer med problemer i bevægeapparatet...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Kæbeleddet

De to kæbeled fungerer sammen som om der kun var tale om et led. Underkæben...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Karpal-tunnel Syndromet

Karpal tunnelen er dannet af en række af håndleddets knogler, der danner en...

Redaktionen 14/10/2003