Når barnet er mellem 6 og 9 måneder, kan I gradvist begynde at erstatte modermælk eller modermælkserstatning med anden mad. Der er altså tale om en overgangsperiode, hvor barnet langsomt tilvænnes ny føde, der har anderledes konsistens og smag end mælk.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I som forældre begynder at give skemad tidligst, når barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder. Hvornår denne overgangsperiode bliver aktuel for jer, afhænger af barnets behov. Hvis barnet får modermælk, kan det fx være, at barnet som 5 mdr. gammelt ikke bliver mæt nok af mælken.
Omkring 9-måneders-alderen slutter overgangsperioden, og barnet kan nu undvære modermælk eller modermælkserstatning og i stedet spise nogenlunde den samme mad som resten af familien. Vær dog forsigtig med at krydre maden for meget, fx med chili.
Den første skemad
Grød, frugt og grøntsager er mest velegnet til den første skemad, men vælg én ny madvare ad gangen og gå langsomt frem, så barnet kan vænne sig til både ske, smag og konsistens af den nye type mad. Lad også barnet selv bestemme farten og hvor meget af den nye mad, barnet har lyst til at spise. Pres aldrig barnet til at spise!
I kan opleve, at barnet ikke kan lide maden eller ikke føler sig fortrolig med den nye måde at spise på, og i så fald må I prøve igen på et senere tidspunkt, hvor barnet er oplagt og ikke alt for sultent.
Husk på, at barnet ikke kun skal vænne sig til en ny smag og konsistens af dets mad, men at barnets udviklingsmæssige evne til at bevæge læber og mund og dets bevidsthed om, at skeen er den nye måde at få mad på, også er afgørende for, hvornår det kan og vil spise.
I kan introducere nye fødevarer, når barnet har smagt den samme slags mad nogle gange, fx over et par dage. Når barnet er blevet fortrolig med den nye mad og den nye måde at spise på, kan I øge mængden af mad til egentlige måltider.
Under overgangsperioden udvikles barnets evne til at kontrollere læber og tunge så meget, at det efterhånden kan tygge maden og drikke af en kop. For at stimulere denne udvikling, er det vigtigt, at maden gradvist gøres grovere. Når barnet er ca. 8 måneder gammelt, kan det bl.a. tygge rugbrødssnitter.
Grød
Grød er velegnet til den første skemad. Grøden kan laves af forskellige melsorter som majsmel, rismel, boghvedemel og hirseflager. Grød af hvede, rug, havre og byg frarådes, indtil barnet er 6 måneder, pga. disse kornsorters indhold af gluten. Gluten i grød øger risikoen for glutenintolerence, og ved at vælge melsorter helt uden gluten, er I på den sikre side. Hvis I fra 6 måneders alderen begynder at give jeres barn grød med gluten, så sørg for at det kun er i små mængder, og vælg fx havregrød og øllebrød, hvor glutenindholdet er lavt.
NB: Spelt og mannagrød laves af hvede og indeholder derfor også gluten. Industrielt fremstillet fuldkornsgrød har også et højt indhold af hvede.
Opskrift på grød
(Til grød anvendes altid vand og gryn/mel/flager/korn i et 2:1 forhold):
- 2 dl koldt vand.
- 1 dl gryn/mel/flager eller en blanding.
- 1 teskefuld plantemargarine, smør eller olie.
- 1/2 dl udmalket modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk, evt. lidt frugtmos.
Bland gryn/mel/flager med vandet i en lille gryde, og lad grøden koge ved middel varme i 5-25 min, afhængigt af korntype (se kogetider nedenfor). Rør jævnligt i gryden og rør fedtstof, mælk og eventuelt frugtmos i grøden til sidst, så grøden får en tilpas lind konsistens.
Kogetider:
Majsmel, rismel, boghvedemel ca. 5 min.
Hirseflager ca. 5 min.
Havregryn (kan gives lidt før 6 mdr.) ca. 5 min.
Rugmel(kan gives lidt før 6 mdr.) ca. 5 min.
Grahamsmel(se gluten under grød) 8-10 min.
Fuldkornshvedemel(som ovenfor) 10-15 min.
Boghvedegryn 20-25 min.
Byggryn (fra ca. 6 mdr.) 20-25 min.
Det kan være en fordel at sætte grynene/kornene i blød natten over.
Hirseflager ca. 5 min.
Havregryn (kan gives lidt før 6 mdr.) ca. 5 min.
Rugmel(kan gives lidt før 6 mdr.) ca. 5 min.
Grahamsmel(se gluten under grød) 8-10 min.
Fuldkornshvedemel(som ovenfor) 10-15 min.
Boghvedegryn 20-25 min.
Byggryn (fra ca. 6 mdr.) 20-25 min.
Det kan være en fordel at sætte grynene/kornene i blød natten over.
Grøntsager
Grøntsager, der er kogte og mosede, er også gode som overgangsmad for barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli som særligt egnede. Spinat, rødbede, selleri og fennikel først bør introduceres efter 6-måneders alderen, da disse grøntsagers høje indhold af nitrat kan give helbredsproblemer hos spædbørn.
Igen er det en god idé at gå langsomt frem og starte med én ny grøntsag ad gangen, så barnet kan vænne sig til både den nye smag og konsistens. Efter et stykke tid kan I blande kartoffelmos med grøntsagsmos, eller giv grønstager og kartoffelmos hver for sig på tallerkenen, så barnet kan opdage de forskellige smagsnuancer.
Når jeres barn er 6 måneder, kan det tåle alle slags frugt og al slags grønt, men vær dog stadig mådeholden med nitratholdige grøntsager som spinat, rødbede, selleri og fennikel. Disse bør kun udgøre 1/10 af mosen eller kun gives hver 14. dag, hvis I giver større mængder af nitratrige grøntsager.
Fra 6 måneders alderen kan I også begynde at give barnet kød, fisk og hårdkogt æg, men kun i små mængder. Efterhånden som barnet er blevet fortroligt med kød og fisk, kan I skifte mellem forskellige kødtyper og forskellige slags fisk i løbet af ugen.
Opskrift på kartoffelmos med grøntsager
- 100 g. kartofler, ca. 2 stk.
- 100 gram, ca. 1 lille gulerod.
- 1/2 dl modermælk eller modermælkserstatning.
(I kan erstatte gulerødder med grøntsager eller flere grøntsager kan koges med sammen med gulerod og kartoffel).
- Kartofler og gulerod skrælles og skæres i mindre stykker.
- Grøntsagerne koges under låg i så lidt vand som muligt, i ca. 8 -10 minutter.
- Vandet hældes fra, og kartofler og gulerødder moses med en gaffel.
- Mælken røres i mosen, til den er tilpas lind.
Frugtmos
De fleste børn er glade for frugt, som jo oftest er sød. Frisk frugt kan gives som afslutning på et måltid, eller I kan blande frisk, moset frugt eller kogt mos/frugtgrød i den almindelige grød. Den friske mos skal spises med det samme, men kogt mos kan holde sig et par dage i køleskabet.
Kogt æble- og pæremos er fryseegnet og kan derfor laves i større portioner, mens banan- og ferskenmos hverken egner sig til kogning eller frysning. De fleste bærtyper som jordbær, hindbær, solbær, ribs osv. egner sig ligeledes til både kogning og frysning.
Milde frugter som frisk moset banan, frisk moset fersken, frisk moset melon, frisk moset avocado, frisk eller kogt æblemos, frisk eller kogt pæremos er gode til den første skemad.