Barnets udvikling og fordeling af måltider - 8-12mdr. artikel


Fra 8 måneder forbedres tyggefunktionen og barnet ælter maden med tungen.

Maden skal nu være skåret i små stykker i stedet for at være moset. Der går dog noget tid inden barnet kan tygge sig igennem et helt måltid.

Der er god syns-hånd funktion og barnet vil gerne spise selv med fingrene.

Pincetgrebet (tommelfinger mod pegefinger) udvikles omkring 10 måneder. Barnet forsøger at samle maden op fra bordet.

10-12 måneder kan barnet selv drikke af kop med begge hænder.

Sidst i perioden vil en del børn også gerne øve sig i at spise med ske og gaffel - og skal have lov til det.

Barnet kigger meget på de voksnes mad og vil hellere have det end sin egen. Barnet kan ikke forstå, at maden måske er den samme, hvis det ikke ser ens ud. Derfor er det vigtigt at maden ser ens ud på tallerknerne.

Barnet kan stort set spise alt ved udgangen af første leveår.

Ris og pasta kan introduceres når barnet tyggergodt.

Rugbrødssnitter skal være uden kerner, da barnet ikke kan fordøje disse.

Efterhånden som barnet bliver bedre til at drikke af kop, kan flaskemåltiderne nedtrappes. Jo før jo nemmere.

Hvad kan mit barn


God tyggefunktion.
Ælter med tungen.
Begynder med pincetgreb.
God syns-hånd funktion.

Spisemønster


Mindre findelt kost - efterhånden skåret i stykker i stedet for mos.
Spiser selv med fingrene.
Drikker af kop med begge hænder.
Afvænning fra flaske kan begynde.

Hvad må mit barn få


Grøntsager - Alle slags - også som fint snittet råkost.
Ris, pasta og kartofler
Frugt - Alle slags.
Rugbrød uden kerner med pålæg
Leverpostej, sildepostej, makrel, torskerogn, ost, æble, avokado, banan, agurk, æg, kogte grøntsager, rosin, frugtpålæg.

Hvad skal jeg huske


Mælk/mælkeprodukter : 1/2 - 3/4 l i døgnet.
Barnet skal nu have en varieret kost.
Barnet begynder at spise det samme som resten af familien.
Barnet vil nu gerne øve i at spise selv - og skal have lov til det.
Barnet har nu brug for at spise sammen med resten af familien.

Husk

Fortsat D-vitamin og jerntilskud .

Fordeling af måltiderne


Den egentlige overgangsperiode er nu ved at være slut. Barnet har nu stiftet bekendtskab med et bredt udsnit af forskellige fødevarer, der danner grundlag for en varieret kost. Det er bedre at spise lidt af mange ting fremfor meget af få ting.

Barnet kan nu spise den samme mad som den øvrige familie og bør spise alle sine måltider sammen med andre - enten hjemme eller i daginstitution.

Barnet har brug for 5-6 måltider, fordelt på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Vær opmærksom på at mellemmåltiderne bliver energitætte og ligger ca. midt imellem 2 hovedmåltider.

Hvordan måltiderne fordeles


Hvordan du vil fordele måltiderne, er selvfølgelig helt op til dig selv – og dit barn.
I skal naturligvis finde en rytme, der passer til det liv, som I lever.

Følgende er tænkt som inspiration. Du kan naturligvis fordele måltiderne anderledes, så det passer til jeres familie.

Morgen:


Grød, brød eller syrnede sødmælksprodukter
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.
Modermælk

Frokost:


Rugbrødsnitter med pålæg.
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

Eftermiddag:


Brød, skorpe eller bolle med fedtstof
Agurk- eller gulerodsstave. Ærter og majs.
Frugtbåde, rosiner.
Tilskudsblanding, sødmælk eller tynd saft/juice af kop.
Modermælk

Aften:


Grøntsager og kød i små stykker.
Ris, pasta, bulgur eller kartofler.
Brød.
Modermælkserstatning, tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

Inden sengetid


Modermælk, modermælkserstatning, tilskudsblanding eller vælling

Kilde: www.boernemad.dk

Denne tekst er offentliggjort d. 21. september 2005


Fra 8 måneder forbedres tyggefunktionen og barnet ælter maden med tungen.

Maden skal nu være skåret i små stykker i stedet for at være moset. Der går dog noget tid inden barnet kan tygge sig igennem et helt måltid.

Der er god syns-hånd funktion og barnet vil gerne spise selv med fingrene.

Pincetgrebet (tommelfinger mod pegefinger) udvikles omkring 10 måneder. Barnet forsøger at samle maden op fra bordet.

10-12 måneder kan barnet selv drikke af kop med begge hænder.

Sidst i perioden vil en del børn også gerne øve sig i at spise med ske og gaffel - og skal have lov til det.

Barnet kigger meget på de voksnes mad og vil hellere have det end sin egen. Barnet kan ikke forstå, at maden måske er den samme, hvis det ikke ser ens ud. Derfor er det vigtigt at maden ser ens ud på tallerknerne.

Barnet kan stort set spise alt ved udgangen af første leveår.

Ris og pasta kan introduceres når barnet tyggergodt.

Rugbrødssnitter skal være uden kerner, da barnet ikke kan fordøje disse.

Efterhånden som barnet bliver bedre til at drikke af kop, kan flaskemåltiderne nedtrappes. Jo før jo nemmere.

Hvad kan mit barn


God tyggefunktion.
Ælter med tungen.
Begynder med pincetgreb.
God syns-hånd funktion.

Spisemønster


Mindre findelt kost - efterhånden skåret i stykker i stedet for mos.
Spiser selv med fingrene.
Drikker af kop med begge hænder.
Afvænning fra flaske kan begynde.

Hvad må mit barn få


Grøntsager - Alle slags - også som fint snittet råkost.
Ris, pasta og kartofler
Frugt - Alle slags.
Rugbrød uden kerner med pålæg
Leverpostej, sildepostej, makrel, torskerogn, ost, æble, avokado, banan, agurk, æg, kogte grøntsager, rosin, frugtpålæg.

Hvad skal jeg huske


Mælk/mælkeprodukter : 1/2 - 3/4 l i døgnet.
Barnet skal nu have en varieret kost.
Barnet begynder at spise det samme som resten af familien.
Barnet vil nu gerne øve i at spise selv - og skal have lov til det.
Barnet har nu brug for at spise sammen med resten af familien.

Husk

Fortsat D-vitamin og jerntilskud .

Fordeling af måltiderne


Den egentlige overgangsperiode er nu ved at være slut. Barnet har nu stiftet bekendtskab med et bredt udsnit af forskellige fødevarer, der danner grundlag for en varieret kost. Det er bedre at spise lidt af mange ting fremfor meget af få ting.

Barnet kan nu spise den samme mad som den øvrige familie og bør spise alle sine måltider sammen med andre - enten hjemme eller i daginstitution.

Barnet har brug for 5-6 måltider, fordelt på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Vær opmærksom på at mellemmåltiderne bliver energitætte og ligger ca. midt imellem 2 hovedmåltider.

Hvordan måltiderne fordeles


Hvordan du vil fordele måltiderne, er selvfølgelig helt op til dig selv – og dit barn.
I skal naturligvis finde en rytme, der passer til det liv, som I lever.

Følgende er tænkt som inspiration. Du kan naturligvis fordele måltiderne anderledes, så det passer til jeres familie.

Morgen:


Grød, brød eller syrnede sødmælksprodukter
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.
Modermælk

Frokost:


Rugbrødsnitter med pålæg.
Tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

Eftermiddag:


Brød, skorpe eller bolle med fedtstof
Agurk- eller gulerodsstave. Ærter og majs.
Frugtbåde, rosiner.
Tilskudsblanding, sødmælk eller tynd saft/juice af kop.
Modermælk

Aften:


Grøntsager og kød i små stykker.
Ris, pasta, bulgur eller kartofler.
Brød.
Modermælkserstatning, tilskudsblanding eller sødmælk af kop.

Inden sengetid


Modermælk, modermælkserstatning, tilskudsblanding eller vælling

Kilde: www.boernemad.dk

Denne tekst er offentliggjort d. 21. september 2005

Relaterede artikler

artikel

Babymad & Børnemad

Grundlaget for dit barns spisevaner bliver skabt i barnets første leveår. K...

Redaktionen 20/11/2007
artikel

Barnets behov for mælk 0-1 år

I det første år af barnets liv sker der en kæmpe udvikling i hvad det må få...

Redaktionen 21/09/2005
artikel

Hvornår er et barn renligt?

Der har i mange år været tradition for at tænke og handle ud fra, at afføri...

Redaktionen 16/08/2005
artikel

4 trin der kan hjælpe et barn til at blive renligt

Hos størstedelen af børn, der har problemer med afføringsinkontinens, skyld...

Redaktionen 16/08/2005
artikel

Blodomløbet før og efter fødslen

Et foster får ilt og næringsstoffer fra moderens blod, ligesom fosterets af...

Redaktionen 12/12/2003
artikel

Børneinkontinens

50.000 danske børn har problemer med at holde på urinen eller afføringen. Å...

Redaktionen 23/01/2006
kategori

Børneinkontinens

50.000 danske børn har problemer med at holde på urinen eller afføringen. Å...

Redaktionen 23/01/2006
artikel

Børnemishandling

Børnemishandling vil sige, at et barn overlagt skades enten fysisk eller ps...

Redaktionen 05/02/2008