Dit barn prøver også at række ud efter maden for at undersøge det.
Sidst i perioden har barnet kontrol over sit hoved og den øverste del af kroppen. Kan derfor sidde i kort tid i høj stol med støtte i ryggen og være med ved familiens måltid.
Fortsæt amning
I perioden 4-6 måneder skal du som udgangspunkt fortsætte med at amme eller give modermælkserstatning, hvis dit barn trives med det. Sundhedsstyrelsen anbefaler at du fortsætter med at amme fuldt ud, indtil barnet er 6 måneder. Et barn, der efter 4 måneders alderen ikke bliver mæt af modermælk eller modermælkserstatning, kan begynde at blive introduceret til skemad. Tal med din sundhedsplejerske hvad der er bedst for dit barn.
Læs også: Amning
Tilskudsblanding eller vælling
Er dit barn svær at mætte, kan en del af modermælkserstatningen erstattes med tilskudsblanding eller vælling. Da tilskudsblanding og vælling ikke er et fuldgyldigt produkt, dvs. at barnet ikke udelukkende kan leve af produktet, bør det max. udgøre 2 måltider. Tilskudsblandinger kan gives fra 4-måneders-alderen. Pakningerne er mærket med “fra 6 måneder” i henhold til et EU-direktiv, der skal beskytte amning, men barnet kan ernæringsmæssigt tåle tilskudsblandinger fra 4 måneder.
Der er dog ifølge Sundhedsstyrelen ingen grund at give tilskudsblandinger i stedet for modermælkserstatning og slet ikke i stedet for modermælk. Barnet har ikke behov for det lidt højere indhold af protein og visse mineraler, som tilskudsblandingerne må indeholde. Samtidig er lovkravene til indholdet strengere for modermælkserstatninger end for tilskudsblandinger. Mange af de typer vælling, der kan købes i butikkerne, er tilskudsblandinger. Det skal stå i varedeklarationen.
Den første skemad
Begynder du med skemad, kan det være en god idé at starte med grød.
Grød er et mælkemåltid og barnet genkender smagen af mælk. Grøden skal være glutenfri indtil 6 måneder for at forebygge gultenintolerance (cøliaki). Grød kan tilberedes af ris, majs, hirse eller boghvede.
Vælger du at lave grøden selv, skal den tilberedes med modermælk eller modermælkserstatning. Den hjemmelavede grød skal desuden tilsættes en tsk. fedtstof for at gøre måltidet energitæt nok.
Du kan også vælge at give grøntsagsmos . Begynd med de søde grøntsager: Majs, gulerødder, blomkål, broccoli, squash - og efterhånden kartoffel.
Når barnet er blevet glad for grød og grøntsagsmos, kan du introducere frugtmos .
Hvad kan mit barn
- Kan bevæge tungen frem og tilbage.
- Begyndende læbekontrol.
- Kan lukke munden.
- Kan sidde med støtte.
- Viser interesse for de voksnes mad.
Spisemønster
- Tilvænning til ske og kop uden tud.
- Maden er flydende, blendet, pureret eller moset fint.
- Eftermades med modermælk eller modermælkserstatning.
Hvad må mit barn få
- Modermælk
- Modermælkserstatning
- Tilskudsblanding
Vælling
- Ris
- Majs
- Hirse
- Boghvede
Grød
- Ris
- Majs
- Hirse
Kartoffel
Gives som fin kartoffelmos. Tilsæt evt. lidt grøntsagsmos
Grøntsagsmos
Dit barn kan spise de fleste grøntsager.
- Majs
- Gulerødder
- Blomkål
- Broccoli
- Squash
Vent med de nitratholdige grøntsager som: Spinat, rødbede, fennikel og selleri til dit barn er blevet 6 måneder.
Frugtmos
Mosen kan laves på kogt frugt. Gode frugter at begynde med er:
- Æble
- Pære
- Banan
- Solbær
- Hindbær
- Ribs
- Sveske
Babymos er en populær og praktisk mulighed for at introducere fast føde til babyer. De har mange forskellige smagsvarianter og kan nemt opbevares. Ella's Kitchen babymos er et velkendt mærke af økologiske babymos, som er tiltalende for babyer med deres farverige og sjove emballage. De tilbyder en række puréer, der passer til forskellige udviklingsstadier, og er et godt valg for forældre, der leder efter en økologisk babymad af høj kvalitet.
Af kop
- Modermælk
- Modermælkserstatning
- Tilskudsblanding
- Vand fra de kogte grøntsager
- Vand fra den kolde hane
Hvad skal jeg huske
- Barnet har brug for 3/4 l mælk i døgnet
- Hjemmelavet grød skal tilsættes en tsk fedtstof (smør, olie eller margarine)
- Begynd med grøntsagsmos før frugtmos
- Frugt (- banan) skal koges
- Giv max. 2 skemåltider
Husk
Fortsat D-vitamin dråber dagligt.
Amning
Barnet kan som udgangspunkt ammes udelukkende til 6 måneders alderen, hvis det trives med modermælk.
Hvordan måltiderne fordeles
Hvis dit barn derimod er svært at mætte, kan du gradvist erstatte 1-2 måltider med vælling eller skemad. Er dit barn ikke udviklingsmæssigt parat til skemad, kan du supplere modermælken med modermælkserstatning eller tilskudsblanding.
Du bør ikke udskifte eller supplere mere end 2 måltider om dagen med tilskudsblanding, vælling, grød eller mos.
Hvordan du vil fordele måltiderne, er selvfølgelig helt op til dig selv - og dit barn. I skal naturligvis finde en rytme, der passer til det liv, som I lever. Måltidsmønstret kommer ikke fra den ene dag til den anden. Der går en tid, før I har fundet en rytme.
Følgende er tænkt som inspiration til at introducere anden mad til dit barn. Du kan naturligvis fordele måltiderne anderledes, så det passer til jeres familie. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn fuldt ud til 6. måned. Det er altså ikke nødvendigt at give dit barn andet mad end brystmælk eller modermælkserstatning, men nogle børn kan have brug for mere mad.
Morgen
- Modermælk
- Modermælkserstatning
- Tilskudsblanding
Frokost
Grød af:
- Majs
- Ris
- Hirse
- Boghvede
- Tilskudsblanding
- Vand af kop, og eftermades med modermælk eller modermælkserstatning
Eftermiddag
- Modermælk
- Modermælkserstatning
- Vælling
- Tilskudsblanding
Når barnet er glad for grød og grøntsagsmos kan frugtmos introduceres
Aften
Grød af:
- Majs
- Ris
- Hirse
- Boghvede
Eller grøntsagsmos af:
- Majs
- Gulerødder
- Blomkål
- Broccoli
- Kartoffel
- Squash
- Modermælkserstatning
- Tilskudsblanding eller vand/grøntsagsvand i kop
Inden sengetid
- Modermælk
- Modermælkserstatning
- Tilskudsblanding
- Vælling
Om natten
Det kan stadigvæk være nødvendigt at amme eller give modermælkserstatning om natten. Ikke alle børn har fundet en spiserytme, hvor de kun spiser om dagen og sover hele natten.