Bechterews sygdom er en betændelsestilstand, der især rammer rygraden samt rygradens nederste led. Symptomerne udvikler sig gradvist og viser sig bl.a. som morgenstivhed. En variant af sygdommen ses i forbindelse med sygdommen psoriasis, Chrons sygdom og blødende tyktarmskatar
Definition og årsager
Bechterews sygdom er en betændelsestilstand, der især rammer rygraden samt rygradens nederste led. Ofte starter sygdommen ved, at det såkaldte sakro-iliaca led, der forbinder hoftebenene med korsbenet (nederste del af rygraden), bliver ramt. Selvom betændelsen er forbigående, kan den resultere, i at leddene blive stive og eventuelt vokser helt sammen.
Årsagen til bechterews sygdom er ukendt, men 9 ud af 10 personer med sygdommen har et bestemt såkaldt antigen på overfladen af deres celler, kaldet HLA-B27. Et antigen er en substans, der er i stand til at fremprovokere et angreb fra kroppens immunforsvar. Sygdommen er altså autoimmun, hvilket vil sige, at det er kroppens eget immunforsvar, der overreagerer og angriber kroppen selv.
De fleste mennesker med HLA-B27 antigenet udvikler ikke bechterews sygdom, men det antages, at en bakteriel infektion kan udløse sygdommen hos personer, der i forvejen er disponerede. Da der er en vis risiko for at arve dette antigen fra sine forældre, kan det således forklares, hvorfor sygdommen ophobes i visse familier.
En variant af sygdommen ses desuden i forbindelse med hudsygdommen psoriasis , eller ved kroniske betændelsestilstande i tarmen, så som Crohns sygdom eller blødende tyktarmskatar .
Bechterews sygdom er 3 gange så hyppig hos mænd som hos kvinder, og rammer typisk yngre voksne i alderen 20-40 år.

Symptomer på Bechterews sygdom
Symptomer på Bechterews sygdom udvikler sig gradvist over nogle måneder eller op til flere år. Til at begynde med fortolkes symptomerne ofte som almindelige rygproblemer. Mænd rammes ofte hårdere af symptomerne, der kan inkludere:
- Smerter og morgenstivhed i den nedre del af ryggen. Stivheden og smerterne bedres ved udstrækning og generel bevægelse.
- Typisk ses der natlig forværring af smerterne, fordi leddene ikke bevæges.
- Betændelsestilstanden kan også involvere led eller sener andre steder i kroppen:
- Leddene mellem kravebenene og brystbenet kan involveres og give smerter i brystregionen.
- Hælsmerter pga. involvering af akillessenen.
- Smerter og nedsat bevægelighed i skulder-, knæ- eller hofteled.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man har ovennævnte symptomer, er det meget vigtigt at komme til lægen, da sygdomsudviklingen kan bremses ved korrekt behandling.
Hvis lægen mistænker, at man lider af Bechterews sygdom, kan han eller hun foretage en grundig undersøgelse af ryggen samt andre led, der mistænkes at være involverede.
Der kan laves røntgen-undersøgelser og MR- eller CT-scanning af de angrebne led med henblik på, om der er knogleforandringer eller begyndende sammenvoksning af leddene.
I dag anbefaler ASAS (Assessment of SpondyloArthritis international Society), at man allerede stiller en diagnose ud fra symptomer og ikke venter på at man kan se forandringer på skanninger, så man kan begynde behandlingen af sygdommen.
Blodprøver kan måle graden af betændelse i kroppen, og der kan undersøges for det omtalte HLA-B27 antigen. Hvis prøven er positiv, kan den understøtte diagnosen, men det skal understreges, at det at være positiv for HLA-B27, ikke er ensbetydende med, at man har sygdommen.

Behandling af Bechterews sygdom
Behandlingen stiler mod at bremse udviklingen af stivhed i rygraden. En fysioterapeut kan instruere i sådanne rygøvelser og træning. Hvis disse udføres i varmtvandsbassin, er træningen ofte mere effektiv.
Smertestillende og betændelsesdæmpende lægemidler, i form af såkaldte NSAID-præparater (ikke-steriode antiinflammatoriske midler), kan afhjælpe smerter og morgenstivhed og bedre træningsniveauet. I nogle tilfælde med akut svær betændelse og smerter kan der anvendes binyrebarkhormon. Til længerevarende behandling anvendes særlige gigtpræparater, der hos de fleste giver god betændelsesdæmpende effekt.
De senere år har man haft stor held med at behandle med biologiske lægemidler.

Forløb og komplikationer
Selvom sygdommen ikke er helbredelig, har de fleste er mildt forløb, hvor sygdommen ikke påvirker dagligdagen i væsentlig grad. Da sygdommen ofte rammer tidligt, er det dog vigtigt at planlægge sit liv, så man undgår erhvervsarbejde med høj belastning af ryg og øvrige led. Smerter og stivhed kan i de fleste tilfælde lindres med tidlig behandling og regelmæssig træning, og kan også bremse udviklingen af rygradsforandringer.
Nogle få personer med Bechterews sygdom kan med tiden udvikle så mange komplikationer, at det bliver svært invaliderende. Stivhed i nakke og hofte, samt kraftig foroverbøjet krumning i rygsøjlen, kan f.eks. gøre det vanskeligt at se fremad. Stivhed i brystkassen kan påvirke vejtrækningsfunktionen. Der er øget risiko for udvikling af knogleskørhed . Tilbagevendende betændelse i øjets regnbuehinde kan også forekomme.
Livslængden er ikke påvirket i forhold til raske personer.