Behandling af rynker - Vævsfyldere artikel

Vævsfyldere kaldes også "fillere," og anvendes af bl.a. læger og kosmetologer til udglatning af rynker og som erstatning for manglende fedtvæv. Der findes både permanente og ikke-permanente midler.


Vævsfyldere er en gruppe stoffer af meget forskellig art, der kan anvendes til indsprøjtning i eller under huden for at fylde ud som erstatning for fx manglende fedtvæv, udglatning af rynker, anden vævsmangel eller ønske om øget fylde.

De har dels en rent kosmetisk dels et mere rekonstruktivt formål. De kan være mere eller mindre permanente og inddeles groft i midlertidige og permanente.

Der er på verdensplan over 50 forskellige midler og nye kommer hele tiden til. Langt fra alle sælges på det danske marked, men nogle købes formentlig i udlandet.
De anvendes af læger (plastikkirurger, dermatologer), sygeplejersker, kosmetologer og mange andre, da "fillere" ikke er receptpligtige og dermed ikke er forbeholdt læger.

Præparaterne kan groft opdeles i de der langsomt opløses af kroppen, de ikke-permanente og de der forbliver i kroppen, de permanente.

Ikke-permanente midler
Collagen og Hyaluronsyre bruges til at fylde små fine rynker, ar mm.
Virkningen har en begrænset holdbarhed på 3-6 måneder, men ved gentagen behandling kan effekten holde i længere tid.
Midlerne kan give allergiske reaktioner og hårdhed af vævet lokalt, der kan blive permanent ved gentagen brug af stoffet.

Permanente midler
Hvor de ikke-permanente bruges til udglatning af små fine rynker bruges de permanente til udfyldning af større folder, eller huller i huden.

Silikone gel er det bedst kendte og undersøgte af vævsfylderne. Gelen har en god plasticitet, og er i vid udstrækning ugiftig, dog har silikonen en tendens til at blive optaget i kroppens celler og samle sig til knuder af silikone flere år efter indsprøjtningerne. Knuderne er svære at behandle og kan føre til permanente vansiringer.
Silikone gel anbefales ikke at anvende pga. bivirkningernes sværhedsgrad og permanente karakter.

Polyacrylamid gel er en gel der tolereres godt af vævet, men komplikationer i form af betændelse, kan ses inden for det første år efter indsprøjtningen. Der er risiko for at gelen flytter sig fra den oprindelige placering, specielt hvis gelen anvendes på steder med konstant
større tryk, eller muskelbevægelse.

Kombinations-geler kombinerer et flydende fyldstof med mikrokugler/partikler af et fast kunststof. Kuglerne/partiklerne bliver i vævet indkapslet af arvæv som delvist medvirker til fyldningseffekten.
Lokal dannelse af hårde knuder efter indsprøjtning af gelen er set op til 6 år efter indsprøjtning og området kan vokse flere år efter. Denne bivirkning er svær at stoppe og kan kun behandles med bortskæring, der efterlader permanente ar.

Hyaluron syre fremkalder ikke allergi, men en ulempe er at stoffet er svært at sprøjte ind og at der ofte opstår, en ukontrollabel bindevævsdannelse på indsprøjtningsstedet.

Mannitol er en opløsning der forsvinder hurtigt, og fyldeffekten fremkommer ved at vævet laver en ”fremmedlegeme reaktion”. Selve partiklerne nedbrydes langsomt. Selv om produktet derfor ikke er en permanent fylder, er effekten varig. Stoffet er relativt nyt og det
kan være vanskeligt at kontrollere, hvor stor effekt indsprøjtningen giver.

Ved anvendelse af alle "fillere" er der risiko for allergi overfor indholdsstoffet og risiko for infektion, på det behandlede sted.

Denne risiko kan minimeres, hvis man er opmærksom på at den der anvender præparaterne, har en uddannelse indenfor sterilteknik, samt uddannelse i at kunne diagnosticere en infektion og behandle denne korrekt.


Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen, December 2004
"Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark"

Teksten er offentliggjort d. 9/8- 2005

Relaterede artikler

artikel

Almindelige kirurgiske indgreb der foretages i Danmark

Nedenstående er en liste over de almindeligste kirurgiske indgreb med overv...

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Behandling af karforandringer

Her finder du informationer om behandling af karforandringer.

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Behandling af pigmentforandringer i huden.

Behandling af pigmentforandringer i huden.

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Behandling af rynker - Hudslibning (dermabrasio)

En hudslibning fjerner hudens øverste lag, som tager 5-12 dage at hele. Her...

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Behandling af rynker - Kemisk peeling

En kemisk peeling fjerner det øverste hudlag, hvorefter der opstår en helin...

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Behandling af rynker - Laser

En laser behandling er en koncentreret lysbehandling, der kan fjerne overhu...

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Bryst - plastikkirurgi

Idag foretages der mange forskellige plastikkirurgiske operationer i bryst ...

Redaktionen 05/02/2009
artikel

Brystimplantationer

Et stigende antal kvinder i Danmark får indsat brystimplantater enten til k...

Redaktionen 09/08/2005
artikel

Brystoperation

Ved en brystoperation kan implantatet lægges under kirtlen eller musklen. D...

Redaktionen 09/08/2005