Betændelse i øregangen (Otitis externa) Artikel


Definition og årsager


Begrebet otitis externa eller betændelse i øregangen dækker over både eksem i øregangen og egentlig betændelse i det ydre øre, hvor bakterier er involveret.

Betændelse i øregangen kan opstå af mange årsager og er en almindelig lidelse.

  • Fugt er en vigtig risikofaktor, f.eks. ved hyppige bade, svømmehaller med klorvand, der irriterer øregangen eller svømning i vand, der indeholder bakterier.

  • Fremmedlegemer som f.eks. rensning af øregangen med vatpind, ørevokspropper eller brug af høreapparat eller ørepropper eller kan irritere øregangen og skabe små sår, der bliver udgangspunkt for infektion.

  • Allergi eller overfølsomhed kan også genere huden og danne udgangspunkt for en irritationstilstand og infektion.


Symptomer på betændelse i øregangen


Ved øregangseksem bliver øregangen rød og skællende, og det gør ondt, når man rører ved området. Der kan også være hævelse og udflåd fra øret. Der vil også være stærk kløe. Eksemet er som regel vedvarende, selvom det i perioder kan være i ro.

Bakterieinfektion af øregangen vil ofte opstå i et allerede eksisterende eksem. Det vil opleves som tiltagende smerter og ømhed samt mere og hvidligt udflåd fra øret. Over et par dage vil området hæve op og blive spændt.

Svampeinfektion vil give mere afdæmpede symptomer med lette smerter, kløe og tyndtflydende sekret.

Forholdsregler og diagnose


Forsøg at undgå risikofaktorerne. Hold øret tørt, brug badehætte i badet og undgå brug af vatpinde. Ved mistanke om infektion, kontakt da læge. Selvom betændelse i øregangen er en almindelig lidelse, skal man alligevel reagere på symptomerne, da den kan udvikle sig og skade brusk eller knogle.

Behandling af betændelse i øregangen


Først og fremmest bør man overholde rådene nævnt under forholdsregler. Øredråber med steroid (binyrebarkhormon) og antibiotika i kombination benyttes. Undgå at klø og kradse i øret og hold det tørt. Normalt vil betændelsen være væk efter syv til ti dages behandling. Ved svampeinfektion benyttes anti-svampemidler.


Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 20.11.06



Definition og årsager


Begrebet otitis externa eller betændelse i øregangen dækker over både eksem i øregangen og egentlig betændelse i det ydre øre, hvor bakterier er involveret.

Betændelse i øregangen kan opstå af mange årsager og er en almindelig lidelse.

  • Fugt er en vigtig risikofaktor, f.eks. ved hyppige bade, svømmehaller med klorvand, der irriterer øregangen eller svømning i vand, der indeholder bakterier.

  • Fremmedlegemer som f.eks. rensning af øregangen med vatpind, ørevokspropper eller brug af høreapparat eller ørepropper eller kan irritere øregangen og skabe små sår, der bliver udgangspunkt for infektion.

  • Allergi eller overfølsomhed kan også genere huden og danne udgangspunkt for en irritationstilstand og infektion.


Symptomer på betændelse i øregangen


Ved øregangseksem bliver øregangen rød og skællende, og det gør ondt, når man rører ved området. Der kan også være hævelse og udflåd fra øret. Der vil også være stærk kløe. Eksemet er som regel vedvarende, selvom det i perioder kan være i ro.

Bakterieinfektion af øregangen vil ofte opstå i et allerede eksisterende eksem. Det vil opleves som tiltagende smerter og ømhed samt mere og hvidligt udflåd fra øret. Over et par dage vil området hæve op og blive spændt.

Svampeinfektion vil give mere afdæmpede symptomer med lette smerter, kløe og tyndtflydende sekret.

Forholdsregler og diagnose


Forsøg at undgå risikofaktorerne. Hold øret tørt, brug badehætte i badet og undgå brug af vatpinde. Ved mistanke om infektion, kontakt da læge. Selvom betændelse i øregangen er en almindelig lidelse, skal man alligevel reagere på symptomerne, da den kan udvikle sig og skade brusk eller knogle.

Behandling af betændelse i øregangen


Først og fremmest bør man overholde rådene nævnt under forholdsregler. Øredråber med steroid (binyrebarkhormon) og antibiotika i kombination benyttes. Undgå at klø og kradse i øret og hold det tørt. Normalt vil betændelsen være væk efter syv til ti dages behandling. Ved svampeinfektion benyttes anti-svampemidler.


Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 20.11.06