Bindevævsmassage behandler nervesystemet, muskler og bindevævet. Metoden er god til at afspænde og løsne op for spændinger i kroppen.
Når der arbejdes med bindevævsmassage løsnes hele bindevævssystemet, såsom muskelhinder, underhud, sener, ledbånd og knoglehinder. Spændte områder i bindevævet er der, hvor kroppen oplagrer minder fra fysiske eller følelsesmæssige traumer. Ved at løsne bindevævssystemet for spændinger, bliver det lettere at slippe de psykiske problemer der er relateret til den fysiske spænding. Det giver en større fysisk og psykisk velvære.
Hvad kan behandles med bindevævsmassage?
Behandling med bindevævsmassage kan medvirke til en bedre kropsholdning, øget fleksibilitet, forbedret vejrtrækningen og øget velvære.
Hvis bindevævet mellem to muskler, der burde være seperate, "limer" dem sammen, kan der opstå smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med. Det kan også ske, at musklen "limes" til knoglen, hvorledes at smerte opstår. Med bindevævsmassage kan terapeuten frigøre denne "lim" mellem musklerne, og dermed give de forskellige dele lov til at bevæge sig friere i forhold til hinanden.
Når man arbejder på bindevævet, arbejder man således både på muskulaturen men også med nervesystemet, og behandlingerne kan være med til at afhælpe følgende:
- Piskesmæld
- Lændesmerter & rygsmerter
- Ondt i nakken & skuldersmerter
- Iskias smerter
- Fibromyalgi
- Bækkenløsning
- Frossen skulder
- Ledsmerter
- Vejrtrækningsproblemer
- Sportsskader
- Forstuvning
- Stivhed
- Smerter
- Muskelspændinger
Hvordan foregår en behandling med bindevævsmassage?
Bindevævsmassage er en nænsom behandling. Terapeuten anvender lette tryk, der går i dybden hvorved spændinger i muskler, bindevæv og nervesystemet kan frigøres.
Ved at løsne dele af bindevævssystemet, såsom muskelhinder, underhud, sener, ledbånd og knoglehinder, afbalanceres bindevævssystemet. Når man afbalancerer bindevævet, aktiveres det autonome nervesystem, hvorved kroppen slipper stress og spændinger.
Disse spændte områder i bindevævet er dér, hvor kroppen oplagrer minder fra alle fysiske eller følelsesmæssige traumer. At rense kroppen fra fysisk spænding tillader også klienten at slippe de psykiske problemer relateret til den fysiske spænding. I denne psykofysiske proces får klienten sin psykologiske fleksibilitet tilbage.
Når terapeuten ved massage berører det yderste lag af et spændt område i bindevævet, svarer hele kroppen ved at komme i en stresstilstand. Terapeuten behøver ikke andet end at bemærke det præcise øjeblik, når kroppen sættes i en kæmp/flygt tilstand. Hvis terapeuten ikke gør noget (ikke går dybere eller letter på trykket), hvis terapeuten ikke ændrer sit kontaktpunkt, vil klienten selv løsne spændingen i løbet af 8-15 sekunder.
Hvis terapeuten anvender det rigtige tryk, skaber han/hun et elektrisk signal, som bevæger sig langs baner i bindevævet til det sted, hvor vævet er tørt. Den elektriske energi tillader vævet dér at optage vandmolekyler og således genoprette vævets trixotropiske evne.
På den måde fremkalder terapeuten klientens egen afspændingsrespons. Den giver en positiv effekt både i det lokale område og i hele kroppen. Afspænding af det lokale bindevævsområde er vedvarende, fordi klienten har "gjort det selv," ikke bare i bindevævet, men også ved at omprogrammere nervesystemet.
Dette betyder også at healingsprocessen ikke er noget terapeuten gør aktivt for klienten.