Biologisk behandling af psoriasis artikel

Biologiske lægemidler er en helt ny måde at behandle psoriasis og psoriasisgigt på. Behandlingen er meget effektiv ved svær psoriasis. Behandlingen gives ofte som sidste behandlingsmulighed. I Danmark er der tre produkter på markedet Humira, Enbrel og Remicade

Biologiske lægemidler er en nyere måde at behandle psoriasis og psoriasisgigt på. Behandlingen er meget effektiv ved svær psoriasis. Behandlingen gives ofte som sidste behandlingsmulighed. I Danmark er der fire produkter på markedet Humira, Enbrel, Remicade og Stelara

Sådan virker biologisk behandling

De biologiske lægemidler virker ved at hæmme de kemiske stoffer (signalstoffer), som hudens immunaktive celler producerer. Kemisk set drejer det sig om proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne virker ved at hæmme bestemte signalstoffer, som overproduceres hos psoriasispatienter, og derved afbrydes de processer, som gør hudceller syge.

Bivirkninger ved biologisk behandling

Biologisk behandling har færre bivirkninger end de traditionelle systemiske behandlinger. Til gengæld nedsættes kroppens immunforsvar og det kan være meget alvorligt, da det slører symptomerne på infektioner. Det betyder bl.a. at man skal testes for hvilende og aktiv tuberkulose inden man begynder et behandlingsforløb.

Biologisk behandling gives fortsat med forsigtighed og må kun bruges som sidste behandlingsmulighed hvis alt andet ikke har effekt, eller bivirkningerne ikke er til at leve med. Det skyldes dels, at behandlingen er dyr dels, at der er risiko for svære og alvorlige infektioner.

Oversigt over biologiske produkter

I Danmark findes 4 tilgængelige biologiske lægemidler. Tre af dem hæmmer TNF-alfa (Tumor Nekrose Faktor-alfa) , mens det fjerde hæmmer interleukin-12 og -23. Både TNF-alfa og interleukin-12 og -23 er signalstoffer som normalt udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men som overproduceres ved psoriasis, og som derfor med fordel kan hæmmes. Alle 4 produkter skal tages som indsprøjtning.

Enbrel (etanercept)

Etanercept er et såkaldt fusionsprotein, som virker ved at binde sig til TNF-alfa, som derved hæmmes. Etanercept indsprøjtes en gang om ugen.

Remicade (infliximab)

Remicade er et antistof som er rettet mod TNF-alfa. Stoffet gives intravenøst over 2 timer og behandlingen gives i starten efter 2 og 6 uger og sidenhen hver 8. uge.

Humira (adalimumab)

Humira er også et antistof rettet mod TNF-alfa og skal gives med injektionssprøjte eller -pen hver 2. uge.

Stelara (ustekinumab)

Stelara er et antistof rettet mod signalmolekylerne interleukin-12 og interleukin-23. Behandling gives med sprøjte, første gang efter 4 uger og dernæst hver 12 uge.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Større behov for B12-vitamin

Større behov for B12-vitamin. Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-...

Redaktionen 15/10/2019
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spontan abort

En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsug...

Redaktionen 09/03/2007