Biologisk behandling skal være mere individuel Artikel

En stor dansk undersøgelse viser, at en tredjedel af alle gigtpatienter, som modtager biologisk behandling, ikke oplever en effekt af behandlingen. Det skyldes blandt andet, at nogle patienter udvikler neutraliserende antistoffer mod visse af medicintyperne.

Forskerne efterlyser en biobank, så man kan udvikle markører, som sikrer patienten den rigtige behandling fra starten, men allerede nu kan man teste effekten af behandlingen efter kort tid.
Forskere på Hvidovre Hospital — og senere på Glostrup Hospital — har samlet blodprøver fra samtlige gigtpatienter før og under behandling med biologiske lægemidler i perioden 2006-2010, det skriver Dagens Medicin.

Hver fjerde har ingen gavn af første behandling med biologisk medicin

Forskerne Julia S. Johansen og Merete Hetland har undersøgt første- og andenlinjebehandlingen med biologiske lægemidler og når frem til, at lægerne i en fjerdedel af tilfældene stopper behandling med førstevalgspræparatet, fordi det ikke virker. 69 procent af den gruppe patienter, som ikke har fået gavn af den første type medicin, bliver sat i behandling med et nyt præparat, men halvdelen heraf må også stoppe med det andet lægemiddel før tid, fordi det ingen gavnlig effekt har.

Når forskerne når frem til, at medicinen er virkningsløs i en tredjedel af tilfældene, hvor en patient indleder behandling med biologisk medicin, skyldes det, at nogle af patienterne tæller med to gange, fordi de både er stoppet med første og andet præparat, skriver Dagens Medicin

Når kroppen udvikler neutraliserende antistoffer

I en artikel offentlig gjort i Arthritis & Rheumatism, april 2011 beskriver Læge Klaus Bendtzen, Institut for Inflammationsforskning, Finsencentret, Rigshospitalet, hvordan man i de seneste 10 år har oplevet, at biologisk behandling, som indeholder antistoffer rettet mod TNF – alfa, har givet betydelig forbedringer for mange mennesker med autoimmune sygdomme f. eks leddegigt og psoriasis. Desværre har man også set, at nogle enten ikke reagerer på behandlingen eller, at de kun i en kort periode oplever en forbedring. Klaus Bendsen skriver i sin artikel, at man mener det kan skyldes, at nogle patienter neutraliserer antistofferne i medicinen, og at det er vigtigt, at man hurtigt i behandlingsforløbet tester patienten for at undersøge, om han eller hun får den rette behandling,. Som det er nu, venter man ofte flere måneder for at se om behandlingen har den ønskede effekt. Testen eksister allerede, men meget få bruger den

Ikke alt biologisk medicin udvikler neutraliserende antistoffer

Noget tyder på at biologisk medicin, som indeholder antistoffer mod TNF-alfa, er de medicintyper, hvor man kan risikere, at patienten neutraliserer antistofferne. I en undersøgelse foretaget af hollandske forskere, har man undersøgt patienter med Bechterews sygdom (Spondylitis Anchylopoietica), som modtager behandling med et af de tre mest brugte biologiske behandlings typer Humira, Remicade og Enbrel. I undersøgelsen følger man patienterne over 12 måneder, og konkluderer, at de patienter, som udviklede neutraliserende antistoffer, udviklede dem mod medicinen Remicade og Humira, men ikke mod Enbrel.