Bipolar sygdom (Bipolar affektiv sindslidelse, Maniodepressiv sygdom) Artikel

Når man har haft (dvs. diagnosticeret hos lægen) 2 tilfælde af enten en hypomani eller mani, med sygdomsfrihed imellem (måneder), kaldes det for bipolar sygdom. Det kaldes også for bipolar sygdom, hvis man har haft en depression og en af ovenstående.

Risikoen for at udvikle bipolar sygdom er ca. 1 procent for den almindelige befolkning. Dette tal øges med en faktor 10, hvis man er 1. grads slægtning til en med sygdommen (f.eks. hvis ens far har sygdommen), hvilket vidner om en stor arvelig faktor. Sygdommen starter almindeligvis før 30 års alderen, og halvdelen har debut, før de er fyldt 20 år. Sygdommen rammer lige hyppigt mænd og kvinder.

Udover en arvelig faktor mener man, at ydre stress er den primære årsag til en sygdomsepisode hos disponerede personer. I den forbindelse er især mangel på søvn en vigtig faktor. Desuden kan sygdomme som påvirker hjernen, f.eks. betændelse i hjernen, blodprop , traume eller dissemineret sklerose medføre udvikling af sygdommen.

Misbrug af hash, alkohol og stoffer er også med til at øge risikoen, men kun hvis man i forvejen er disponeret for sygdommen. Sidst mener man, at en årsag kan være ændrede forhold i de signalerende stoffer i hjernen (neurotransmittere).

Episoderne med svingende humør viser sig med symptomer svarende til den sindstilstand, man kommer i. Dette kan være hypomani ("mindre mani"), mani eller depression.

En hypoman episode ses ved:

Der kan opstå situationer hvor der ses:

Normalt vil personer med hypoman tilstand kunne varetage sit arbejde.

En manisk episode ses ved:

Under en manisk episode kan der opstå hallucinationer eller vrangforestillinger , og personen kan betragtes som psykotisk (sindssyg). Dette vil sige, at personen mangler evnen til at realitetsteste omverdenen og derfor oplever ting, som kun giver mening for vedkommende selv. Som regel er disse forestillinger i overensstemmelse med stemningslejet, og eksempelvis kan en manisk person have storhedstanker om at være "Guds håndlanger, som styrer verden" eller lignende. Ofte kræver en sådan tilstand indlæggelse på psykiatrisk hospital, med henblik på optimal behandling.

depressiv episode ses ved:

For yderligere om depressions sygdommen henvises til artiklen depression .

Bipolar sygdom er en alvorlig sygdom, og diagnosen kan kun stilles af en speciallæge i psykiatri. Dette foregår som regel under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor man observerer samt har samtaler med personen. Der er en lang række kriterier, som skal være opfyldt, før man kan stille diagnosen, hvorfor sygdomme, som er forbigående og ligner, skal udelukkes

Får man fornemmelsen af, at en person i sin omgangskreds har ændret sig markant, bør man opfordre personen til at søge læge. Såfremt personen er blevet svært anderledes, kan man også selv kontakte lægen for at få råd til, hvordan situationen skal takles. I nogle tilfælde, hvor der er tale om en psykose, kan lægen være nødsaget til at indlægge med tvang. Dette gøres for personens eget bedste for at undgå, at sygdommen forværres, at personen gør skade på sig selv eller andre eller laver uoprettelige økonomiske dispositioner.

Mener man, at man selv har symptomer på sygdommen, bør man snarest søge læge, da behandlingsmulighederne er bedst i sygdommens tidlige stadier.

Behandling af bipolar sygdom

Behandlingen af bipolar sygdom er afhængig af den polaritet (mani eller depression), som udspiller sig. Ved manierbehandler man med antipsykotisk medicin, som regel i kombination med såkaldte stemningsstabiliserende stoffer som lithium eller antiepileptisk medicin.

Ved behandling af en depressiv episode hos en person med bipolar sygdom behandles med antiepileptika eller lithium sammen med antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin. Det er vigtigt, at man ikke kun behandler depressionen med antidepressiv medicin, da dette kan udløse en episode med mani.

Er tilstanden meget svær, kan det desuden blive nødvendigt at udføre elektrostimulationsbehandling. Her bedøves personen, så vedkommende sover helt, og der sættes elektroder på siden af personens hoved, som påvirkes med strøm.

En stor del af behandlingen er forebyggende og nævnes nedenfor under Forebyggelse.For behandling af depression i sig selv, se artiklen depression .

Der er meget stor individuel variation med hensyn til, hvor mange episoder og hvor mange symptomer man får ved bipolar sygdom. Der er derfor også stor forskel på forløbet af sygdommen.

Mange har forløb med tilfælde af hypomanier og kan derfor føre et relativt normalt liv, såfremt deres behandling passes. Andre har sværere forløb med hurtigere skift mellem depressioner, hypomanier og manier og vil være i stor risiko for at udvikle psykotiske symptomer. Dette kræver som regel indlæggelse.

Ved en manisk episode kan den syges hæmnings- og hensynsløse optræden skade sociale kontakter, familiære forhold og arbejdssituationen. Desuden kan storhedstanker og ansvarsløshed føre til en økonomisk situation, som kan være uoprettelig.
Det er derfor vigtigt at understrege, at personer med bipolar sygdom utvetydigt skal ind i et behandlingsforløb, som styres af specialister, og at forudsætningen for et godt resultat er, at behandlingen følges. Er dette tilfældet, vil mange kunne leve et restriktivt men forholdsvis normalt liv.

Personer med bipolar sygdom har ofte problemer med et samtidigt misbrug og/eller angsttilstande, hvilket kan forværre sygdomsforløbet, hvis der ikke også tages hånd om disse problemstillinger.

Bipolar sygdom er en alvorlig sygdom, og det er kendt, at 10-15 procent begår selvmord, hvilket som regel er relateret til en depressiv periode i sygdommen.

Man har besluttet, at bipolar sygdom skal forebygges, hvis der har været mindst 2 episoder, som opfylder kriterierne for sygdommen, indenfor 5 år. For at være på den sikre side, vælger man at forebygge i 5-10 år (kortere ved yngre personer), hvorefter man, såfremt sygdommen er i ro, kan prøve at trappe langsomt ud. For nogle er forebyggende behandling livslang.

Bipolar sygdom forebygger man med medicin samt med psykoterapi af støttende form. Som udgangspunkt benytter man stoffet lithium der er et stof, som kan være meget giftigt for kroppen ved overdosering og derfor kan give alvorlige bivirkninger. Lithium bruges derfor til personer, som menes at kunne overholde en sådan behandling, og som kan overkomme at gå til blodprøvekontrol hver 3. måned.

Da der er mange, som mister deres motivation for behandlingen (evt. pga. bivirkninger), er det vigtigt, at lægen ser personen regelmæssigt, dels for ovenstående blodprøver, men i ligeså høj grad for at motivere til fortsat behandling. Såfremt en person ikke kan håndtere lithium- behandling, eller at dette ikke virker, findes der antiepileptisk medicin eller antipsykotisk medicin, som har vist sig effektive i forebyggelsen af bipolar sygdom.

Sidst skal det nævnes, at man ved svære tilfælde med hyppige stemningssvingninger kan vælge at kombinere lithium , antiepileptisk medicin og antipsykotika i mindre doser. Al behandling skal varetages af specialister, da der ellers kan opstå livstruende bivirkninger.

Udover den medicinske behandling er det vigtigt at forebygge med støttende psykoterapi og/eller psykoedukation. Man skal være en smule varsom med psykoterapien og primært fokusere på at lære personen at mestre situationer, som kan blive problematiske, fx for meget stress eller for mange impulser, som kan udløse en episode af den ene eller anden polaritet. En anden form for behandling, som har vist sig meget effektiv, er psykoedukation. Ved psykoedukation lærer man personen og dennes familie om sygdommen samt om faresignaler ved opblussen, således at de selv bedre kan forstå, acceptere og reagere på sygdommen.