Blødende tyktarmsbetændelse (Ulcerøs kolit, Colitis ulcerosa) tema


Definition og årsager


Blødende tyktarmsbetændelse er en kronisk sygdom med betændelse og sår i tyktarmens slimhinde. Betændelsen skyldes ikke bakterier, og årsagen til sygdommen er ukendt.

I Danmark diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde pr. år, og sygdommen rammer lidt oftere kvinder. Langt de fleste, der får diagnosticeret blødende tyktarmsbetændelse er mellem 15-30 år, men folk i alle aldre kan rammes.

Blødende tyktarmsbetændelse medinddrager næsten altid endetarmen, hvorfra sygdommen breder sig opad i tarmen i varierende grad. I slemme tilfælde er hele tyktarmen ramt, mens tyndtarmen aldrig er påvirket. I nogle tilfælde kan det være svært at skelne blødende tyktarmsbetændelse fra tilfælde af Crohns sygdom , hvis der er tale om et tilfælde, hvor kun tyktarmen er ramt (dog ses oftest dybere sår ved Crohns sygdom).

Symptomer på blødende tyktarmsbetændelse


Sygdommen har mange sværhedsgrader (se forløb), og symptomerne er derefter. Hyppigt ses:
  • Blodige diaréer.

  • Slim i afføringen.

    Smerter i maveregionen, særligt i forbindelse med afføring (tenesmi).

  • Feber, vægttab eller generel initiativløshed kan ses i svære tilfælde.

Hos mellem 10 og 25% af folk med blødende tyktarmbetændelse ses symptomer uden for tyk- og endetarmen.

  • Ledsymptomer (hos 10-20%) i form af ledsmerter (artralgier) og ledbetændelse (arteritis). Få procent udvikler Bechterews sygdom .

  • Øjensymptomer i form af betændelse forskellige steder i øjet (typisk regnbuehindebetændelse ses hos ca. 4-8%).

  • Hudsymptomer typisk i form af erythema nodosum (ømme røde knuder på skinnebenenes forside) ses ligeledes hos ca. 4-8%).

Forholdsregler og diagnose


Hvis man har blod i afføringen, skal man søge læge. Dette kan være tegn på blødende tyktarmsbetændelse eller andre mere alvorlige lidelser. Dog er der størst sandsynlighed for at det drejer sig om hæmorider eller bakterielle eller parasitære infektionssygdomme i tarmen , der oftest kan behandles forholdsvist let. Infektion med virus kan også give diaréer, men disse er af kort varighed og næsten aldrig blodige.

Først undersøges afføringen for parasitter og bakterier. Når det er udelukket, at der er tale om infektion, stilles diagnosen ved blodprøver samt kikkertundersøgelse (koloskopi eller sigmoideoskopi), hvor der samtidigt udtages en vævsprøve (biopsi). Slimhinden ses rød og hævet. Evt. kan der suppleres med en røntgenundersøgelse med kontrast .

Behandling af blødende tyktarmsbetændelse


Behandlingen består af stoffer, der hæmmer betændelsen (typisk sulfasalazin). Desuden anvendes binyrebarkhormon (prednisolon) ved svær sygdom (langvarig behandling med dette skal så vidt muligt undgås, da der er mange bivirkninger). Derudover anvender man ved svær sygdom også kraftigere medikamina, som også anvendes i cancerbehandling. Disse stoffer dæmper også betændelsestilstanden (immunsystemet reagerer på tilstanden ved at fremkalde en betændelsestilstand).

I tilfælde af svær blødende tyktarmsbetændelse, hvor det ikke er muligt at dæmpe sygdommen med medicinsk behandling, kan operation komme på tale. Ofte fjerner man tyktarmen. I tilfælde hvor man også er nødt til at fjerne endetarmen, laver man en sammenkobling mellem tyndtarmen og endetarmsåbningen. I sidstnævnte tilfælde er man kureret for sygdommen, men man vil have en noget højere afføringshyppighed (6-8 gange pr. dag) end ellers.

Forløb og komplikationer


Sygdommen er ligesom Crohns sygdom karakteriseret ved at have aktive perioder med mange symptomer og perioder, hvor man er symptomfri eller kun har få symptomer. Hos langt de fleste er sygdommen kronisk og har et forløb med aktive perioder og symptomfri perioder. Der ses stor variation hos folk med blødende tyktarmsbetændelse i, hvor ofte sygdommen er aktiv samt sygdommens sværhedsgrad. For flertallet er det muligt at opnå en normal tilværelse med god livskvalitet.

Hos omkring 10% med blødende tyktarmsbetændelse udvikler sygdommen sig pludseligt voldsommere med kraftige symptomer og er konstant aktiv. Denne udvikling kan ses på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, men hvis dette sker, er det typisk i starten af sygdomsforløbet. Denne tilstand kan være livstruende, kræver indlæggelse og er en specialistopgave.

Få procent har kun et anfald og mærker derefter ikke mere til sygdommen. Der kan være flere komplikationer til sygdommen, og de ses oftest ved den alvorlige form. Der kan ses abscesser (bylder) på tarmen og forsnævringer af tarmen pga. skrumpninger forårsaget af ophelingen af sårene (forsnævringer kan medføre tarmslyng) .

Derudover kan der gå hul på tarmen (perforation) med bakterier i bughulen og risiko for bughindebetændelse . Dette er en meget alvorlig komplikation, der kræver akut operation, da det kan udvikle sig til blodforgiftning . Blødninger er en sjælden men alvorlig komplikation. Desuden ses toksisk megacolon, der er en udspiling af en del af tyktarmen pga. lammelse af denne del. Hvis denne udspiling ikke går i sig selv hurtigt, skal der opereres, idet der er stor risiko for, at der går hul på tarmen.

Endelig er blødende tyktarmsbetændelse forbundet med en øget risiko for kræft i tyk- og endetarmen .


Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 18.09.06


Definition og årsager


Blødende tyktarmsbetændelse er en kronisk sygdom med betændelse og sår i tyktarmens slimhinde. Betændelsen skyldes ikke bakterier, og årsagen til sygdommen er ukendt.

I Danmark diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde pr. år, og sygdommen rammer lidt oftere kvinder. Langt de fleste, der får diagnosticeret blødende tyktarmsbetændelse er mellem 15-30 år, men folk i alle aldre kan rammes.

Blødende tyktarmsbetændelse medinddrager næsten altid endetarmen, hvorfra sygdommen breder sig opad i tarmen i varierende grad. I slemme tilfælde er hele tyktarmen ramt, mens tyndtarmen aldrig er påvirket. I nogle tilfælde kan det være svært at skelne blødende tyktarmsbetændelse fra tilfælde af Crohns sygdom , hvis der er tale om et tilfælde, hvor kun tyktarmen er ramt (dog ses oftest dybere sår ved Crohns sygdom).

Symptomer på blødende tyktarmsbetændelse


Sygdommen har mange sværhedsgrader (se forløb), og symptomerne er derefter. Hyppigt ses:
  • Blodige diaréer.

  • Slim i afføringen.

    Smerter i maveregionen, særligt i forbindelse med afføring (tenesmi).

  • Feber, vægttab eller generel initiativløshed kan ses i svære tilfælde.

Hos mellem 10 og 25% af folk med blødende tyktarmbetændelse ses symptomer uden for tyk- og endetarmen.

  • Ledsymptomer (hos 10-20%) i form af ledsmerter (artralgier) og ledbetændelse (arteritis). Få procent udvikler Bechterews sygdom .

  • Øjensymptomer i form af betændelse forskellige steder i øjet (typisk regnbuehindebetændelse ses hos ca. 4-8%).

  • Hudsymptomer typisk i form af erythema nodosum (ømme røde knuder på skinnebenenes forside) ses ligeledes hos ca. 4-8%).

Forholdsregler og diagnose


Hvis man har blod i afføringen, skal man søge læge. Dette kan være tegn på blødende tyktarmsbetændelse eller andre mere alvorlige lidelser. Dog er der størst sandsynlighed for at det drejer sig om hæmorider eller bakterielle eller parasitære infektionssygdomme i tarmen , der oftest kan behandles forholdsvist let. Infektion med virus kan også give diaréer, men disse er af kort varighed og næsten aldrig blodige.

Først undersøges afføringen for parasitter og bakterier. Når det er udelukket, at der er tale om infektion, stilles diagnosen ved blodprøver samt kikkertundersøgelse (koloskopi eller sigmoideoskopi), hvor der samtidigt udtages en vævsprøve (biopsi). Slimhinden ses rød og hævet. Evt. kan der suppleres med en røntgenundersøgelse med kontrast .

Behandling af blødende tyktarmsbetændelse


Behandlingen består af stoffer, der hæmmer betændelsen (typisk sulfasalazin). Desuden anvendes binyrebarkhormon (prednisolon) ved svær sygdom (langvarig behandling med dette skal så vidt muligt undgås, da der er mange bivirkninger). Derudover anvender man ved svær sygdom også kraftigere medikamina, som også anvendes i cancerbehandling. Disse stoffer dæmper også betændelsestilstanden (immunsystemet reagerer på tilstanden ved at fremkalde en betændelsestilstand).

I tilfælde af svær blødende tyktarmsbetændelse, hvor det ikke er muligt at dæmpe sygdommen med medicinsk behandling, kan operation komme på tale. Ofte fjerner man tyktarmen. I tilfælde hvor man også er nødt til at fjerne endetarmen, laver man en sammenkobling mellem tyndtarmen og endetarmsåbningen. I sidstnævnte tilfælde er man kureret for sygdommen, men man vil have en noget højere afføringshyppighed (6-8 gange pr. dag) end ellers.

Forløb og komplikationer


Sygdommen er ligesom Crohns sygdom karakteriseret ved at have aktive perioder med mange symptomer og perioder, hvor man er symptomfri eller kun har få symptomer. Hos langt de fleste er sygdommen kronisk og har et forløb med aktive perioder og symptomfri perioder. Der ses stor variation hos folk med blødende tyktarmsbetændelse i, hvor ofte sygdommen er aktiv samt sygdommens sværhedsgrad. For flertallet er det muligt at opnå en normal tilværelse med god livskvalitet.

Hos omkring 10% med blødende tyktarmsbetændelse udvikler sygdommen sig pludseligt voldsommere med kraftige symptomer og er konstant aktiv. Denne udvikling kan ses på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, men hvis dette sker, er det typisk i starten af sygdomsforløbet. Denne tilstand kan være livstruende, kræver indlæggelse og er en specialistopgave.

Få procent har kun et anfald og mærker derefter ikke mere til sygdommen. Der kan være flere komplikationer til sygdommen, og de ses oftest ved den alvorlige form. Der kan ses abscesser (bylder) på tarmen og forsnævringer af tarmen pga. skrumpninger forårsaget af ophelingen af sårene (forsnævringer kan medføre tarmslyng) .

Derudover kan der gå hul på tarmen (perforation) med bakterier i bughulen og risiko for bughindebetændelse . Dette er en meget alvorlig komplikation, der kræver akut operation, da det kan udvikle sig til blodforgiftning . Blødninger er en sjælden men alvorlig komplikation. Desuden ses toksisk megacolon, der er en udspiling af en del af tyktarmen pga. lammelse af denne del. Hvis denne udspiling ikke går i sig selv hurtigt, skal der opereres, idet der er stor risiko for, at der går hul på tarmen.

Endelig er blødende tyktarmsbetændelse forbundet med en øget risiko for kræft i tyk- og endetarmen .


Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 18.09.06

Artikler

artikel

Urinvejsinfektion

Infektion i urinvejene er en meget almindelig lidelse. Hos spædbørn er det ...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Koloskopi

En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og af tyktarmen. Læs n...

Redaktionen 28/12/2014
artikel

Interstitielle lungesygdomme

Interstitielle lungesygdomme kommer af betændelseslignende tilstande i lung...

Redaktionen 07/11/2007
kategori

Børns hudproblemer

En velplejet hud er et vigtigt forsvar mod varme, kulde og ikke mindst sygd...

Redaktionen 14/03/2013
artikel

Gastrisk bypass

De første kirurgiske indgreb mod fedme blev foretaget i 1950'erne, men side...

Redaktionen 21/03/2006
artikel

Kost, adfærd og indlæring

Barnet kost har stor betydning for dets adfærd og indlæring. Læs om kostens...

Redaktionen 25/01/2009
artikel

Behandling af piskesmældslæsioner i tværfagligt regi

Center for Rygkirurgi A/S, januar 2006. Erfaringsgrundlag fra RygTeam ApS 1...

Redaktionen 21/02/2006
artikel

Hvordan vælger du den rigtige madras ?

Hvordan vælger du den rigtige madras. Først og fremmest skal din madras vær...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Inkontinens hos kvinder

Der er altså ingen grund til at fortvivle, hvis man er en af de 400.000 per...

Redaktionen 18/07/2008