Blodet består af flydende blodvæske kaldet blodplasma (ca. 55%) og blodceller (ca. 45%). Hælder man blod op i et reagensglas, vil cellerne synke til bunds, og plasma vil fordele sig i den øverste halvdel af glasset.
Definition og årsager
Blodcellerne kan deles op i følgende:
- Trombocytter (blodplader) dannes i knoglemarven , og er de mindste celler i blodet, hvor de lever i ca. 10 dage. Trombocytters funktion er at stoppe en blødning i f.eks. et blodkar eller et sår på huden.
- De hvide blodlegemer (leukocytter) dannes ligeledes i knoglemarven og er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De deltager i en betændelsesreaktion mod infektioner fra bakterier, virus, parasitter og svampe.
De hvide blodlegmer (leukocytter)
De hvide blodlegemer er større og findes i langt færre antal end de røde blodlegemer. Leukocytterne findes i størst omfang i lymfesystemet og andre væv samt i mindre omfang i blodet. De kan inddeles i følgende undergrupper:
Granulocytter:
- De neutrofile granulocytter.
- De eosinofile granulocytter.
- De basofile granulocytter.
Lymfocytter:
- B-lymfocytter.
- T-lymfocytter.
Monocytter
når disse træder ud af blodbanen udvikler de sig til makrofager.
de røde blodlegmer (erytrocytter)
De røde blodlegemer (erytrocytter) dannes i knoglemarven, hvor der dannes 2 millioner i sekundet samtidig med, at der går 2 millioner til grunde i kroppen. Blandt alle kroppens celler findes der flest erytrocytter, disse udgør ca. 45%, og deres levetid er ca. 120 dage. De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, som kan binde ilt. Erytrocytterne transporterer ilt fra lunger ud til vævet, hvor det afgives. Herefter transporterer cellerne kuldioxid fra vævet til lungerne, hvor det udåndes.
