Definition og årsager
Blodets iltbærende celler kaldes for de røde blodlegemer (erytrocytter) og bliver dannet i knoglemarven. De indeholder stoffet hæmoglobin. Ilten fra luften binder sig i lungerne til hæmoglobin, og bliver via blodet transporteret ud til kroppens forskellige væv.
Ved blodmangel forstås en nedsat mængde af hæmoglobin i blodet, hvilket enten kan skyldes et nedsat antal røde blodlegemer og/eller en nedsat mængde af hæmoglobin indeni de røde blodlegemer. Blodmangel medfører, at der ikke bliver transporteret tilstrækkelig ilt til kroppens organisme.
Når blodmangel skyldes nedsat mængde af hæmoglobin, er årsagen jernmangel . Jern indgår som en vigtig bestanddel i dannelsen af hæmoglobin, og jernmangel kan både skyldes nedsat indtagelse af jern i føden og manglende optagelse i tarmen.
Når blodmangel skyldes et nedsat antal af røde blodlegemer, kan det skyldes en række ting:
- Blødning er en typisk årsag til blodmangel og kan både optræde som en ydre blødning (gennem huden) og en indre blødning (blodet forbliver i kroppen). Ydre blødninger er tydelige, men indre blødninger kan være lumske. Disse sker ofte fra mave- og tarmsystemet, hvor små siveblødninger kan dræne kroppen for blod.
- B12 vitamin- og folinsyremangel : B12 vitamin og folinsyre er betydningsfulde elementer i dannelsen af de røde blodlegemer i knoglemarven. Manglen kan ligeledes skyldes utilstrækkelig mængde af B12 vitamin eller folinsyre i kosten eller nedsat optagelse i tarmen. Manglende optag af B12 vitamin i tarmen kaldes perniciøs anæmi .
- Nedsat produktion af røde blodlegemer i knoglemarven: Dette kan bl.a. skyldes en giftig bivirkning fra indtaget medicin eller beskadigelse af celler efter stråling. Kronisk nyresvigt kan medføre nedsat stimulation af knoglemarven pga. manglende hormonproduktion (EPO) i nyrerne. Endelig kan kroppens immunforsvar i nogle tilfælde reagere mod de røde blodlegemer efter f.eks. en infektion, således der bliver dannet færre røde blodlegemer.
- Ødelæggelse af de røde blodlegemer ( hæmolytisk anæmi ). I dette tilfælde bliver der ødelagt flere røde blodlegemer, end der kan nå at blive dannet. Dette ses hyppigst ved tilstande, som man har pådraget sig i løbet af livet. F.eks. kan det ses ved forkert blodtransfusion , ved forkerte antistoffer (kroppens immunforsvar nedbryder sine egne røde blodlegemer) og ved indtagelse af en medicin, som har startet en ødelæggende reaktion mod de røde blodlegemer. Blodlegemerne kan også slås i stykker mod en kunstig hjerteklap . Sjældnere kan hæmolytisk anæmi ses ved medfødte sygdomme som seglcelleanæmi eller thalassæmi .
- Ofte opstår blodmangel ved kroniske sygdomme .
Symptomer på blodmangel
- Ved moderat anæmi ligger hæmoglobinindholdet i blodet på ned til 2/3 af det normale. Her vil det eneste symptom være bleghed pga. den nedsatte gennemblødning af huden.
- Er hæmoglobinindholdet under 2/3 af det normale, taler man om middelsvær anæmi og det vil vise sig som bleghed, træthed, hjertebanken og åndenød.
- Ved svær anæmi, hvor hæmoglobinindholdet er under 1/3 af det normale, vil man opleve brystsmerter, smerter i læggene efter længere tids gang, hovedpine, svimmelhed og i værste tilfælde er der tale om en livsfarlig situation.
Forholdsregler og diagnose
Når man oplever vedvarende tegn på ovennævnte symptomer, skal man søge læge. Desuden bør man ved f.eks. blødning fra endetarmen være opmærksom på, at anæmi kan opstå. Diagnosen anæmi stilles ved en blodprøve, som også kan give en god ledetråd til at finde den specifikke årsag til anæmien.
Behandling af blodmangel
Man skal altid forsøge at finde årsagen til anæmi, inden en generel behandling indledes. Derefter vil man målrettet kunne behandle mod de fejl eller mangler, der forårsager anæmien. En blodtransfusion indeholder store mængder af røde blodlegemer med hæmoglobin samt store mængder jern. Ellers kan jernpiller indtages som supplement til føden. Kan man ikke optage B12 vitamin i tarmen, kan man få en depotindsprøjtning i en muskel, og dette vil virke 3-4 mdr.
Forebyggelse af blodmangel
For at undgå anæmi er det vigtigt, at man spiser alsidigt og får rigeligt med jern, vitaminer og mineraler. Er man kendt med en anden sygdom, såsom mave/tarmsygdom eller blodkræft, vil man have tendens til blodmangel og skal følges med faste kontrolbesøg på sygehuset.
Forløb og komplikationer
Ved behandling af jern-, B12 vitamin- og folinsyremangel er prognosen god, så længe den specifikke årsag til manglen findes. Se også forløbet under de specifikke sygdomme, som forårsager anæmi.