Blodomløbet før og efter fødslen Artikel

Et foster får ilt og næringsstoffer fra moderens blod, ligesom fosterets affaldsstoffer filtreres ud med moderens blod. Moderens blod løber igennem moderkagen og forsyner hele tiden denne med ilt. Fosterets blod løber gennem navlestrengen ud i moderkagen, hvor det afgiver affaldsstoffer til moderens blod og optager ilt fra moderens blod. Moderkagen fungerer således som en slags lunge for fosteret. Når fosterets blod er blevet iltet og renset løber det tilbage til barnet gennem navlestrengen. Blodet løber ind i den højre del af fosterets hjerte. Herfra pumpes det meste af blodet udenom lungerne gennem et lille hul (foramen ovale), der er mellem de 2 forkamre i hjertet eller gennem en forbindelse (ductus arteriosus) mellem blodåren til lungerne og legemspulsåren (aorta).

Fosterets lunger er sammenklappede indtil umiddelbart efter fødslen, hvor de folder sig ud i forbindelse med barnets første vejrtrækning. Mens lungerne er sammenklappede er der stor modstand i lungernes kredsløb. Dette er grunden til, at blodet ledes udenom lungerne og i stedet direkte videre til den venstre del af hjertet og ud i kroppen. En lille del af det iltede blod løber dog ind i lungevævet, således at dette også forsynes med ilt.

Fra venstre del af hjertet pumpes blodet ud i fosterets krop på samme måde som i den voksne krop, dog pumpes en del ud gennem navlesnoren og tilbage til moderens kredsløb. Når blodet har været rundt i kroppen og har afleveret ilten, der var bundet til det, pumpes blodet tilbage til den højre del af hjertet, hvor det blandes med det iltede blod fra moderen. Det blod, der cirkulerer i fosterets krop, er tilblandet noget af det uiltede blod, der allerede har været rundt i kroppen. Derfor er det nødvendigt, at fosteret er effektivt i sin udnyttelse af den ilt, der er til rådighed. Fosteret har en særlig type hæmoglobin (den iltbindende del i de røde blodlegemer), der binder ilten særlig godt, således at ilten kan udnyttes bedst muligt.

Når barnet er født, og navlesnoren er afklemt, er barnet afhængig af sine egne lunger for at få iltet blodet. Umiddelbart efter fødselen, når barnet tager sin første indånding og skriger, foldes lungerne ud, og trykket i lungekredsløbet falder. Det er nu lavere end trykket i kroppens kredsløb, hvorfor blodet fra højre hjertehalvdel pumpes ud i lungekredsløbet. Efter et par uger er de forbindelser (foramen ovale og ductus arteriosus), der var direkte mellem højre og venstre hjertehalvdel helt lukkede. Fremover skal alt blod fra højre hjertehalvdel således ud gennem lungerne, hvor det iltes af luften i lungerne. Først herefter pumpes blodet tilbage til venstre hjertehalvdel og videre ud til hele kroppen.

Hos nogle nyfødte kan der opstå problemer, hvis ikke lungerne kan folde sig ordentligt ud. Dette ses ved meget for tidligt fødte børn (før uge 34), da disse børn ikke producerer surfactant, der er det stof, der holder de små luftblærer i lungerne åbne. Hos andre børn er der problemer med, at de forbindelser, der var mellem højre og venstre hjertehalvdel i fostertilværelsen, ikke lukker sig som f.eks. ved åben ductus arteriosus . Dette ses hyppigere hos for tidligt fødte og betyder, at noget af blodet fra venstre hjertehalvdel pumpes tilbage til højre hjertehalvdel gennem den åbne forbindelse i stedet for at pumpes ud i kroppen. Dette belaster hjerter, da det skal arbejde hårdere for at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud i kroppen.