Mellem 3 og 7 % af alle børn har migræne, og de fleste af dem har anfald mindst en gang om måneden. Migrænen begynder oftest omkring 10-års alderen, men der er også børn, der får deres første migræneanfald som to-årige. (1)
<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />
3 ud af 4 børn har familiemedlemmer (forældre), som også har migræne. De børn, som får migræne førend de er 10 år gamle, har i gennemsnit flere familiemedlemmer (især forældre), som har migræne. Det er dog kun 40 % af de forældre, som har migræne, som får børn med migræne. De fleste anfald er forholdsvis kortvarige; ca. halvdelen af børnene har anfald, der varer under 2 timer. Kun ca. 10 % af børnene har anfald, som varer mere end 24 timer.
Søvn mod migræne
4 ud af 5 børn benytter søvn som en måde at komme ud af anfaldene. Men mange tager også medicin for at dæmpe smerterne. 10 % af migrænebørnene oplyser dog, at de ofte vågner på grund af migræne.
Børn, som får deres første migræneanfald inden de er 6 år har større sandsynlighed for at fortsætte med at have migræne og at migrænen forværres, end de, der får deres første anfald efter denne alder.
Børn oplever migræneanfald mindst lige så ubehagelige som voksne. I en undersøgelse af 999 anfald, benyttede børnene sig af at falde i søvn i 329 tilfælde. 126 anfald forsvandt i løbet af ½ times søvn, og 203 anfald gik over igen ved op til to timers søvn. Det er især de yngste børn, som sover sig ud af anfaldene. Små piger har en lidt større tendens til at sove anfaldene væk end drenge, mens de lidt større drenge oftere sover end pigerne til anfaldet er borte.
Generelt bliver anfaldene mere langvarige jo ældre børnene bliver, og det bliver vanskeligere for dem at sove anfaldet bort. (2)
Familier med migrænebørn kan gøre det lidt lettere for børnene...
Migræne påvirker børns hverdag, specielt hvis de selv lider af anfald. Børnene fortæller, at de har mindre tid til leg og lærdom. Men også familiens andre migrænikere påvirker børnene. Børn af kroniske migrænikere har flere dage med migræne og har mindre energi-overskud end andre børn. Børnene lærer også at definere migræne-symptomerne tidligere, hvis en voksen i familien har migræne.
Nu har italienske forskere set nærmere på migrænebørnenes livskvalitet. Det er ikke overraskende, at mange og lange migræneanfald giver lavere livskvalitet, men intensiteten af migrænen påvirker ikke livskvaliteten hos børnene. Børn, som selv anser sig for at være gode til at håndtere deres migræne har også en bedre livskvalitet end dem, der føler, at det er svært at håndtere anfaldene. Forskerne skrev desuden, at familiens rutiner til at håndtere barnets anfald i høj grad påvirker barnets livskvalitet.
Migrænikerforbundet spurgte derfor den ene af forfatterne (Dr. Frare) om hvilke, rutiner der specielt skulle være gode og fik til svar, at disse rutiner i høj grad er kulturelt betingede, og at de bedste rutiner i denne forbindelse sørger for at afbalancere alle familiens behov, så familiens øvrige medlemmer stadig kan fungere, uanset at barnet har migræne (3).
Børnemigræne og søvn
Børn med migræne har flere søvnforstyrrelser end andre børn, men man ved ikke, om det er migrænen, der giver forstyrrelserne, eller forstyrrelserne, der udløser migrænen.
118 børn mellem 2 og 12 år og deres forældre blev spurgt om børnenes søvnvaner. Der var flere migrænebørn end forventet, der skar tænder og gik i søvne. Forældrene til migrænebørnene mente specielt, at børnene ikke sov tilstrækkeligt meget. Der blev ikke spurgt, hvad børnene mente om lige netop dette emne (4).
Børn og unge hæmmes af migræne
Det er især det sociale liv, der hæmmes af migræne hos de mindre børn, og skolelivet der lider hos teenagere med migræne. Forældrene til teenagerne med migræne har generelt tendens til at mene, at børnene hæmmes mere i deres udfoldelser, end forældrene til mindre børn. Det er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 686 børn og unge (2 - 18 år), som kom på en migræneklinik i Cincinnati, USA (5).
Børn med migræne har stærkt nedsat livskvalitet
572 børn, som kom i en klinik i Ohio, USA, med migræne, blev bedt om at udfylde et skema, så deres livskvalitet kunne vurderes. Børnenes svar viste, at deres livskvalitet var lige så forringet, som hvis de havde haft leddegigt eller kræft. Især skolen og børnenes følelsesmæssige funktioner var påvirket af migrænen. Børn med kronisk hovedpine var mest påvirket (6)
Forebyggende behandling til børn med migræne
Der er børn, som har så meget migræne, at der kan være grund til at overveje om en forebyggende behandling kunne være på plads. Rundt om i verden har der været en del forsøg med forebyggende behandling af børn med en række medikamenter, som også bruges til voksne:
Amitriptyline (Saroten) er et anti-depressiv, som gav 80 % af børnene (192 stk.) en væsentlig reduceret hyppighed af anfald, men de enkelte anfald var lige så lange som før behandlingen.
Propranolol (Inderal, Propal) er en antidepressiv beta-blokker, og en række afprøvninger på børn har givet varierende resultater fra totalt ophør af anfald hos 71 % af børnene til øget migræne.
Cyproheptadin (Periactin) er et antihistamin, og det gav 83 % af en gruppe børn en halvering af antal anfald, men virkede også sløvende og gav øget appetit.
Clonidin (Catapresan) er en antiepileptika, som har vist en god effekt i et studie og ingen effekt i et andet.
Topiramat, (Epitomax, Topimax) er et antiepileptika, som reducerede antal anfald med 70 % hos en gruppe børn. De fortalte om bivirkninger som sløvhed, manglende appetit og vægttab.
Gabapentin, også et antiepileptika, gav ligeledes 80 % af en gruppe børn en halvering af anfaldene.
Naproxen sodium (Bonyl, Naprosyn) er en NSAID, og blev prøvet af 10 unge, og 6 af dem havde mindre end halvt så mange anfald som inden behandlingen.
Så hvis et barn har rigtigt mange migræneanfald, er det måske værd at tale med lægen, om det er tilrådeligt at forsøge med forebyggende behandling.
Ingen af de nævnte studier omfattede et stort antal børn, så resultaterne bør kun ses som vejledende (7).
Astmamedicin til børn og migræne
Der er lidt flere astmatikere blandt migrænepatienter end forventeligt. Men nu er der godt nyt til disse. Et forsøg med astmamedicin til 6 børn med både astma og migræne mellem 9 og 13 år viste, at behandlingen nedsatte antal migrænetilfælde betydeligt hos børnene. Børnene rapporterede hvor mange anfald de havde i 8 uger, inden behandlingen begyndte, og de første 3 perioder à 8 uger efter påbegyndelsen af behandlingen med en leukotriene antagonist.
Der er stadig behov for kontrollerede forsøg med denne type medicin, da patienterne i dette forsøg vidste at de fik aktiv medicin. Vi kender derfor ikke placebovirkningen (8).
Læs mere om migræne på Migrænikerforbundets hjemmeside:
www.migraeniker.dk
Kilder:
(1) M. A. Hernandez-Latorre og M. Roig, 2000. Natural history of migraine in childhood. Cephalalgia 20, 573-579.
(2) K. Aaltonen, M. L. Hämäläinen og K. Hoppu, 2000. Migraine attacks and sleep in children. Cehpalalgia 20, 580-84.
(3) M. Frare, G. Axia og P. A. Battistella, 2002. Quality of life, coping strategies, and familiy routines in children with headache. Headache 42, 953-962.
(4) V.A. Miller, T. M. Palermo, S. W. Powers, M. S. Scher og A. D. Hershey, 2003. Migraine headaches and sleep disturbances in children. Headache 43, 362-368.
(5) S. W. Powers, S. R. Patten, K. A. Hommel og A. D. Hersey, 2003. Quality of life in childhood migraines: clinical impact and comparison to other chronic illnesses. Pediatrics 112, 1-5.
(6) S. W. Powers, S. R. Patton, K. A. Hommel og A. D. Hershey, 2004. Quality of life in pediatric migraine: characterization of age-related effects using PedsQL4.0. Cephalalgia 24, 120-127.
(7) D. W. Lewis, S. Diamond, D. Scott og V. Jones, 2004. Prophylactic treatment of pediatric migraine. Headache 44, 230-237.
(8) D. de Souza Carvalhom Y. D. Fragoso, F. M. S. Coelho og M. M. Pereira, 2002. Asthma plus migraine in childhood and adolescence: prophylactic benefits with leukotriene receptor agonist. Headache 42, 1044-1047.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 23.04.07