Ordet psykiatri stammer fra de græske ord "psyche," sind, og af -"iatri," medicinsk behandling og betyder sind, sjæl og helbredelse af psykiske sygdomme, der kan være ødelæggende for patientens helbredstilstand, livskvalitet og sociale funktionsevne.
I børne- og ungdomspsykiatrien beskæftiger man sig med børn og unges psykiske lidelser.
Børne- og ungdomspsykiaterens uddannelse
Efter grunduddannelsen har børne- og ungdomspsykiateren specialiseret sig på børneafdelinger og psykiatriske afdelinger, og har desuden fungeret som 1. reservelæge på et hospital i to år.
Ofte har personen udført en del forskning. Det tager 5 1/2 år at blive børne- og ungdomspsykiater, som bygges oven på grunduddannelsen, dermed tager det ca. 13 1/2 år.
Arbejdsområder
Børne- og ungdomspsykiaterens arbejdsopgaver omfatter følgende:
- Individuelle samtaler/legeterapi
- Familieterapi
- Gruppeterapi
- Miljøterapi
- Medicinsk behandling
Hvad behandler en børne- og ungdomspsykiater?
En børne- og ungdomspsykiater beskæftiger sig f.eks. med undersøgelse og behandling af børn med ADHD, som indebærer hyperaktivitet og koncentrationsproblemer, der ofte kan føre til problemer i skolen.
Andre relativt hyppige psykiske lidelser, der sætter ind i de tidligere barneår, kan være infantil autisme og Asbergers syndrom, hvor af sidstnævnte er en tilstand, der minder om autisme med dårlig social forståelse. Lidelsen betyder ofte at patienten har stort fokus på ting, som for andre mennesker er mindre interessante, f.eks. bustiderne fra alle landets rutebilstationer.
Blandt de større børn kan man nævne spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi eller bulimi. Skizofreni kan vise sig i den aldersgruppe, denne blev tildligere også kaldt for "ungdomssløvsind."
Hvordan foregår en behandling hos en børne- og ungdomspsykiater?
Noget ganske særligt for børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er, at man arbejder meget tværfagligt. Der er både pædagoger, sygeplejersker, sygehjælpere, lærere, socialrådgivere, psykologer og læger tilknyttet afdelingerne.
De to vigtigste ingredienser i behandlingen er terapi og medicin. Hvilken type terapi og medicin der anvendes, afhænger af hvilken sygdom det drejer sig om. Behandlingen er typisk en kombination af terapi og medicin, hvor terapien kan være samtaleterapi eller beskæftigelsesterapi.
Medicinen kan sjældent helbrede, men kan til gengæld nedtone eller fjerne symptomerne, f.eks. midler der stabiliserer humøret eller dæmper angst. Medicinen kan også bruges som et redskab, der gør terapi mulig.