Alle børn og unge under 18 år har ret til gratis tandpleje ifølge de særlige regler om børne- og ungdomstandpleje og behandlingen betales af kommunen.
Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, om de ønsker den gratis tandpleje på en kommunal klinik eller hos en privat praktiserende tandlæge.
I de fleste kommuner foregår børne- og ungdomstandplejen på kommunale tandklinikker. I de mindre kommuner er opgaven oftest lagt over til privatpraktiserende tandlæger. De 16- til 17-årige kan selv vælge, om de vil bruge de kommunale tandklinikker eller en privatpraktiserende tandlæge. Uanset, hvilken ordning de unge vælger, skal kommunen betale.
Normalt henvender tandklinikken sig til forældrene, inden barnet fylder to år, for at aftale det første tandlægebesøg. Forældrene kan også selv kontakte tandlægen - selvom barnet endnu ikke har modtaget nogen indkaldelse.
Børne- og ungdomstandpleje Artikel
Alle børn og unge under 18 år har ret til gratis tandpleje ifølge de særlige regler om børne- og ungdomstandpleje og behandlingen betales af kommunen.