Børns søvn og søvnproblemer Artikel

Endvidere er ens omgivelser meget gode til at give en dårlig samvittighed, og man bliver betragtet som dårlige forældre, endsige føler sig som sådan.Nogle børn sover dog igennem en hel nat fra de er ganske små og er meget rolige og forudsigelige. De urolige børn er de børn der skal hjælpes.

Det helt lille barn har godt af at få en god nattesøvn. Barnet kan lettere få infektioner og være generelt utilpas og irritabel, hvis det ikke får søvn nok.

Den generelle udvikling kan hæmmes af ikke at få den nødvendige hvile på sigt. De større børn kan ved søvnmangel have svært ved at koncentrere sig, og kan lettere få vanskeligheder i deres omgangskreds.

Så der er god grund til at hjælpe sit barn til en god søvnrytme. Eksperter har erfaring for, at har man først fået gode søvnvaner som spæd, varer de ved resten af livet.

Når man som voksen ikke får sin nattesøvn gennem længere tid, begynder man at have svært ved at overskue ting, og de depressive tanker melder sig. Søvn er vigtig for forældrene også.

Det er vigtigt at forstå barnets normale udvikling. Hvad man kan forvente af et lille barn på et givet tidspunkt. Dernæst er det vigtigt at forstå
hvordan søvnen er, og til sidst være bevidst om ens egen reaktion og forhold til den lille.

Et lille nyfødt barn har brug for mad jævnligt døgnet rundt de første tre til fire måneder. Derfor kan man ikke forvente, at barnet sover igennem før da. Barnet sover, vågner og vil spise, skiftes og sover igen. Under søvnen glider barnet skiftesvis ind og ud af henholdsvis drømmesøvn og dyb søvn hele tiden. Cirka lige meget af hver.

I drømmesøvnen kan barnet virke uroligt. Søvn problemet kan starte, hvis barnet har sovet i en halv time og »vågner«, og så bliver taget op, mens det endnu er i drømmesøvnen. Det har brug for at have ro, også selvom det græder lidt og virker uroligt. Venter man således med at forstyrre den lille, går der cirka en halv times tid, og barnet er igen i dyb søvn. I dyb søvn sover den lille så roligt, at man til gengæld kan blive helt nervøs for, om det trækker vejret. Ofte siger forældre, at barnet er mere uroligt om natten. Men måske er det fordi, man ligger lige ved siden af og bliver vækket ved den lilles urolige drømmesøvn. Om dagen er man optaget af flere ting og hører ikke hele tiden den lille. Barnet kan således bære uforudsigelig de første 4 måneder.

Når barnet er omkring fire måneder ændres søvnen, og den består nu af længerevarende dyb søvn, således at barnet generelt sover mere roligt. Barnet har flere vågne timer, og behøver derfor ikke så megen drømmesøvn.

I lige netop denne ændringsperiode kan man dog godt opleve, at den lille vågner helt op og græder rigtigt. Men barnet bliver mere rolig igen i løbet af nogle dage.

Barnet kan nu også spise sig mæt i løbet af dagen og behøver ikke »natmad«. Jo mere mad den lille får om natten, jo mere urolig er søvnen, da maden også skal fordøjes.

Barnet kan nu adskille mad og søvn, der ikke længere har sammenhæng. Barnet kan være vågent efter et måltid og falde i søvn uden at ligge ved brystet. At barnet er uroligt om natten behøver altså ikke at betyde, det er sulten. Det er en del af barnets udvikling.

Nu kan man begynde at lave nogle egentlige soverutiner, da barnets søvn er mere rolig.

Det er godt at have nogle rutiner omkring det at sove, som er ligeså genkendeligt, som at blive lagt til brystet når man er sulten, eller få skiftet ble på puslebordet. Senere får man også altid mad ved et bord og sidder ikke pludselig på potten eller i badekarret og spiser. Ej heller spiser man hveranden gang sin grød med et sugerør eller drikker vand af en kande.

Når barnet glider fra den en søvnfase til en anden, er det meget naturligt at vågne op. Kender det kun til at falde i søvn ved mors bryst, så er barnet kun trygt, når mors bryst er der igen.

Det anbefales, at barnet altid bliver puttet i den samme seng, hvor der er plads nok til at vende sig, uden at barnet vækkes af det. Barnet puttes med den samme sut, sutteklud, dyne eller bamse hver aften. Når barnet så vågner om natten, puttes det på samme måde igen som om aftenen uden at blive taget op og forstyrret yderligere. Denne rutine vil barnet hurtigt kende og genkende og dermed finde tryghed og ro. Efter de fire måneder er det et godt tidspunkt at hjælpe barnet til disse rutiner. Men et hvilket som helst tidspunkt herefter virker på denne måde. Har man haft flere års dårlig erfaring, kan man fra idag lade som om den lille nu er fire måneder, og starte på rutinerne.

Det handler om ens egen bevidsthed om forældrerollen. Det handler om at se sit barn som et lille selvstændigt væsen og have tillid til sit barn. Man kan ikke få sit barn til at falde i søvn, for det kan det kun gøre selv. Men barnet skal have vist tillid fra sine forældre til, at det nu også kan falde i søvn selv. Virker man som forældre usikker på, om barnet nu også kan sove selv, aflæser barnet lynhurtigt de signaler fra forældrene og bliver uroligt og grædende.

Er man som forældre for omklamrende overfor barnet, og er over barnet ved det mindste grynt, reagerer barnet ved at være meget grædende og kæmper imod, og hvis man bare putter barnet og lader det græde sig i søvn bliver det utrygt, vågner hyppigt og forsøger at tiltrække sig opmærksomhed.

Den gyldne middelvej er at anbefale. Så når barnet græder, går man indtil barnet og forsikrer, uden at tage barnet op, at det er i orden at sove nu. Man kan med overbevisning i stemmen sige til den lille: »du kan godt falde i søvn selv, du er træt, her ligger du godt i din dejlige seng« og går igen. Det gentages nogle gange og i løbet af ca en halv times tid, falder den lille som regel til ro. Holder man som forældre fast i dette aften efter aften, så går der mindre end to uger før den nye rutine er hverdag.

Man skal være 100 procent konsekvent hver dag, mens man forsøger at indarbejde soverutinen. Ikke kun så godt som hver dag. For så bliver barnet kun usikkert og utrygt. Er man som forældre kørt helt ned af søvnmangel, og det er svært at tænke klart og overskue dette, lykkes det måske ikke første gang. Så er det i orden, at sige til sig selv, at det ikke er nu, og så prøve igen senere.

Hvis barnet er sygt, eller der er sket forandringer omkring barnet, kan det godt have brug for mere omsorg i perioder. Især øreproblemer kan give svære søvnproblemer, også fra barnet er helt lille. Vågner ens barn altid efter halvanden til to timers søvn døgnet rundt er det værd at gå til en ørelæge og få undersøgt trommehinden for væske i mellemøret.

Hvor mange timer et barn har brug for at sove er meget forskelligt. Jo mere roligt det sover om dagen, jo bedre sover det også om natten. Man skal ikke vække et barn med mindre, det har vendt op og ned på dag og nat. Op til barnet er halvandet år gammel, har det brug for en formiddags- og eftermiddagssøvn, og op til tre år har det brug for en middagslur. Om man sover inde eller ude er ligegyldigt. Bare man genkender sin soveplads. En nattesøvn starter fra klokken cirka 20 til næste morgen.

»Det er vigtigt: at bevare troen på, at det er det rigtige man gør, at formidle tiltroen til barnets evner, og at man som forældre anerkender, at situationen måske er følelsesmæssigt svær at takle.«