Børns udviklingsstadier dækker over, hvilke ting et barn skal kunne på forskellige tidspunkter i dets udvikling. I Danmark tilbydes alle børn en række børneundersøgelser hos den praktiserende læge, og der bliver også tilknyttet en sundhedsplejerske. Disse sundhedspersoner holder øje med, om barnet udvikler de færdigheder, der svarer til dets alder.
Definition
Børns udviklingsstadier dækker over, hvilke ting et barn skal kunne på forskellige tidspunkter i dets udvikling. Man har opstillet en række milepæle, som mål for om barnet udvikler sig normalt. Disse milepæle er forskellige færdigheder, som barnet bør kunne på et bestemt alderstrin.
Tidlig udvikling
Det nyfødte barn kan ikke særlig meget. Det har en veludviklet følesans og kan se på kort afstand. Barnet kan gøre opmærksom på sine behov for f.eks. mad ved at skrige. Omkring 2 ugers alderen kan barnet skelne ansigtsudtryk fra hinanden og begynder i løbet af de første par måneder at kunne genkende mor og far. Barnet lærer i løbet af de første uger at reagere på lyde og ansigtsudtryk, og mor og barn udvikler en følelsesmæssig kommunikation.
Motorisk udvikling
- 6-8 uger: Barnet begynder at kunne styre og bære vægten af sit hoved. På dette tidspunkt kan det også reagere med smil, når det er veltilpas.
- 3 måneder: Barnet kan holde hovedet oppe og bevæge armene, når det ligger på maven,
- 4 måneder: Barnet begynder at række ud efter legetøj eller andre interessante genstande. På dette tidspunkt er næsten alle de primitive reflekser forsvundet. De primitive reflekser er gangrefleksen, søge- og sutterefleksen og moro-refleksen (hvor barnet slår ud med armene og derefter samler dem foran brystet, når man lader dets hoved falde lidt nedad).
- 6 måneder: Barnet begynder nu at kunne sidde uden støtte. Det kan desuden flytte genstande fra den ene hånd til den anden
- 8-10 måneder: Her begynder de fleste børn at kravle.
- 10-12 måneder: Barnet begynder at rejse sig op med støtte fra f.eks. et bord eller en hånd.
- 12 måneder: Barnet begynder at gå uden støtte. Gangen vil ofte være usikker, og barnet går med stor afstand mellem fødderne og med armene løftet. Barnet kan desuden gribe om genstande med pincetgreb (med det yderste af fingrene i stedet for hele hånden).
- 15 måneder: Barnet går nu helt frit og mere sikkert.
- 16-18 måneder: Barnet begynder at kunne tegne, dog kun kruseduller. Barnet kan spise med en ske.
Sproglig udvikling
- 2 måneder: Barnet reagerer på voksnes stemmer ved at smile, grynte, kurre eller sukke.
- 3 måneder: Barnet begynder at pludre, hvilket vil sige, at det siger en række lyde med en særlig rytme og melodi.
- 8-9 måneder: Pludrelydene begynder at efterligne sproglyde, som barnet opfanger i omgivelserne.
- 10-18 måneder: Her begynder barnet at sige egentlige ord. Ved 18 måneder har barnet oftest omkring 10 ord og forstår simple kommandoer.
- 2,5 år: Her kan barnet bruge sætninger på 3-4 ord.
Social og følelsesmæssig udvikling
Små børn lærer at forstå omverden i samspil med andre mennesker, primært forældrene. Det aflæser således andres reaktion på forskellige stimuli og finder derved ud af, hvordan det selv skal reagere. Leg er en meget væsentlig del af barnets sociale og følelsesmæssige udvikling.
- 1-2 måneder: Barnet kan skelne kendte fra fremmede.
- 7-8 måneder: Barnet kan blive bange, når det ikke kan se forældrene.
- 18 måneder: Her optræder symbollege, hvor barnet lader som om det gør ting.
- 3 år: Dette kaldes også trodsalderen, da barnet her skal afprøve grænser. Det er også på dette tidspunkt, at barnet begynder at kunne lege socialt, således at det viser forståelse for og medfølelse med andre.
Betydningen af at følge barnets udviklingsstadier
I Danmark tilbydes alle børn en række børneundersøgelser hos den praktiserende læge, og der bliver også tilknyttet en sundhedsplejerske. Disse sundhedspersoner holder øje med, om barnet udvikler de færdigheder, der svarer til dets alder. En afvigelse fra det normale vil føre til yderligere undersøgelser, og i nogle tilfælde kan man tilbyde behandling, således at barnets udvikling bliver normal, eller man kan få foranstaltet særlige tiltag hos børn, der har brug for ekstra støtte. Hvis et barn f.eks. ikke udvikler sig sprogligt, kan det skyldes, at det hører dårligt. Dette kan afhjælpes med høreapparat, og barnet vil ofte udvikle et normalt sprog herefter.