Definition og årsager
Bornholmsk syge er en virussygdom, som giver influenzalignende symptomer og især rammer musklerne i brystkassen og lungehinderne. Navnet er opstået, da man for mange år tilbage havde en epidemi af sygdommen på Bornholm.
Viruset findes blandt andet i afføringen hos smittede personer og sygdommen kan derfor overføres f.eks. ved håndtryk efter toiletbesøg. Viruset kan ikke gå gennem huden, men ved efterfølgende kontakt med munden kan det inficere mave-tarm-kanalen. Viruset kan dog også spredes ved dråbeinfektion, hvor smitstoffet kommer ud i luften gennem hoste og nys og holder sig svævende i små væskedråber. Det kommer ind i de øvre luftveje gennem næsen og munden og kan spredes til lungerne.
Infektionen kommer kraftigst til udtryk som en betændelsestilstand i musklerne omkring brystkassen (myositis) og i lungehinderne ( pleuritis ). Smittede personer får derfor ofte en fornemmelse af, at der holdes fast i brystkassen ved vejrtrækning - derfor kaldes bornholmsk syge også for Devils grip.
Det er oftest børn og unge, som får sygdommen, og udvikles ovenstående symptomer ikke, kan den
Symptomer på bornholmsk syge
Inkubationstiden (tiden fra smitte til første symptom) er som regel 3-4 dage. Borholmsk syge kan have et mildt forløb og i så fald nemt forveksles med almindelig influenza .
De første symptomer er således influenzalignende:
- Almen utilpashed.
- Høj feber.
- Hovedpine.
Der kan dog hurtigt tilkomme værre symptomer, som kommer i anfald. Disse er:
- Hoste.
- Stærke, stikkende smerter omkring i brystkassen - oftest kun i den ene side. Dette giver smerter ved vejrtrækning og ved hoste.
- Mavesmerter.
Forløb og komplikationer
Sygdommen forløber over få dage, hvorefter den går over af sig selv. Der er sjældent komplikationer. I meget få tilfælde kan der dog opstå andre og mere alvorlige infektioner i kroppen. Får man det tiltagende dårligt, bør man derfor gå til lægen.
Forholdsregler og diagnose
Da sygdommen har meget karakteristiske symptomer, kan lægen som regel oftest stille diagnosen ud fra sygehistorien. Er der behov for at sikre diagnosen, kan man tage en fæcesprøve (afføringsprøve) til dyrkning ).
Da sygdommen primært smitter ved kontakt med andre, kan man mindske risikoen for smitte ved at holde god håndhygiejne.
Behandling af bornholmsk syge
Der findes ikke en egentlig behandling af bornholmsk syge. Får man konstateret sygdommen, bør man blive i sin seng et par dage og vente på, man får det bedre. Man kan eventuelt tage almindelig smertestillende medicin (f.eks. paracetamolpræparater som Panodil, Pamol, Pinex el.lign.) for at nedsætte feberen. Hoster man meget, kan man desuden anvende hostelindrende medicin.