Flere kvinder rammes af brystkræft
Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 9. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50 års alderen men ca. en tredjedel af tilfældene optræder hos kvinder under 50 år.
Livstil spiller ind
Årsagen til denne stigning i den vestlige verden er ikke helt kendt, men miljø- og livsstilsfaktorer spiller nok en væsentlig rolle (tobak, alkohol, overvægt, hormonterapi, færre fødsler ofte i en relativ høj alder, kortere amme periode).
Brystkræft behandlingen er blevet bedre
Behandlingsresultaterne er bedret i løbet af de seneste 5 -10 år og dette skyldes flere faktorer.
Den øgede opmærksomhed på sygdommen og mammografiscreeningen har medført at kræften nu oftere opdages i et stadium hvor der endnu ikke sket spredning.
Den øgede opmærksomhed på sygdommen og mammografiscreeningen har medført at kræften nu oftere opdages i et stadium hvor der endnu ikke sket spredning.
Sådan finder man brystkræft
Diagnostikken er blevet mere følsom med forbedret apparatur til mammografi og ultralydundersøgelse samt ved MR mammografi.
Kirurgisk behandling
Den kirurgiske behandling er i højere grad forfinet og invidualiseret. Operationerne er blevet mere skånsomme uden tab af effektivitet og undersøgelse for eventuel spredning til lymfeknuderne foregår nu med større præcision (skildvagtlymfeknude operation).
Mere individuel efterbehandling
Efterbehandlingen, stråleterapi, kemoterapi og antihormonbehandling, gives til stadig flere kvinder og er blevet mere ”skræddersyet” til den enkelte kvinde og nye regimer afløser tidligere behandlinger i takt med at forskningsresultater fra verdensomspændende undersøgelser indløber.
Gå straks til din læge, hvis du har nogle af disse symptomer:
- Følelig knude i brystet
- Hudindtrækning
- Indadvendt brystvorte
- Rødme eller fortykkelse af huden på brystet
- Eksem eller sår på brystvorten
- Blødning fra brystvorten eller sekretion af klar væske
- Tyngdefornemmelse eller øget fylde af brystet.
Undersøgelser:
En klinisk undersøgelse, mammografi og ultralydundersøgelse med eventuelle nåle vævsprøver vil i de fleste tilfælde vise om der er tale om brystkræft således at diagnosen kan stilles med sikkerhed uden fjernelse af knuden først (triple diagnostik).
Tyder undersøgelse på brystkræft, vurderer brystkirurgen hvordan behandlingen bedst skal foregå.
Tyder undersøgelse på brystkræft, vurderer brystkirurgen hvordan behandlingen bedst skal foregå.