Bughindebetændelse (Peritonitis) Artikel

Bughindebetændelse opstår ofte pga. blindtarmsbetændelse eller galdeblærebetændelse. Betændelsen opstår i den hinde, der omgiver de fleste af organerne. Bughindebetændelse kan være livsfarligt og skal behandles med det samme. Symptomerne er bla. volsomme mavesmerter og feber.

Definition og årsager til bughindebetændelse

Bughindebetændelse er en betændelsestilstand i den hinde, der omgiver de fleste af organerne i bughulen. Tilstanden er potentielt livsfarlig. Bughinden er som en sæk, der folder sig rundt om organerne. På bughinden findes der celler, som producerer en lille smule væske. Derved smøres bughinden, så organerne i bughulen let kan glide mod hinanden. Ved bughindebetændelse kan mængden af denne væske øges meget betydeligt.

Bughindebetændelse opstår ofte pga. betændelse et sted i tarmsystemet som f.eks. blindtarmsbetændelse eller galdeblærebetændelse. Bughindebetændelsen begynder da oftest lokaliseret til den del, der ligger i umiddelbar nærhed af organet, hvor der er betændelse, men kan spredes til hele bughinden i løbet af timer. Bughindebetændelse kan også opstå, hvis der går hul på et af de hule organer i bughulen, f.eks. tarmen (se også tyndtarmen og tyktarmen) , mavesækken eller galdeblæren . Når indholdet fra disse organer kommer ud i bughulen, sker der en kemisk irritation af bughinden, som derved bliver meget sårbar overfor også at blive betændt med bakterier. Dette er en meget alvorlig, livstruende tilstand.

Symptomer på bughindebetændelse

Der vil ofte have været symptomer på betændelse i et af organerne i bughulen med smerter i maven og evt. feber og almen utilpashed. Når bughinden bliver betændt ses følgende:
  • Voldsomme mavesmerter: Disse opstår meget pludseligt, hvis bughindebetændelsen skyldes, at der er gået hul på et af de hule organer.
  • Slipømhed: Dette vil sige, at hvis man trykker ned på det sted, hvor det gør mest ondt, og så pludselig slipper, udløses der smerter, som ofte er værre end når man trykker ned.
  • Bræthård mave: Dette er et meget alvorligt symptom, der opstår, når bughindebetændelsen er udbredt.
  • Blodtryksfald og shock : Dette ses ved de alvorlige tilfælde, der er opstået pludseligt.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man har haft gener fra maven og pludselig oplever ovenstående symptomer, bør man omgående søge læge. Lægen vil undersøge maven ved at trykke på den, banke på den og lytte på den med stetoskopet. Der tages også blodprøver, særligt for at se, om der er bakterier i blodet, eller om et enzym, der kaldes amylase, er forhøjet. Dette vil være tegn på bugspytkirtelbetændelse . Evt. tages der et røntgenbillede af maven, mens man står op, og mens man ligger ned, gerne på venstre side. Der kan desuden laves en ultralydsscanning og/eller en CT-scanning af maven.

Behandling af bughindebetændelse

Behandlingen af bughindebetændelse er en akut operation, hvor man renser bughulen ved at skylle med saltvand (kaldet peritoneal lavage). Hvis årsagen til bughindebetændelsen er, at der er gået hul på et af de hule organer, må man prøve at få lukket hullet, så der ikke kan ske yderligere skade. Samtidig med operationen gives der store doser antibiotika i et drop. Dette skal fortsætte nogle dage efter operationen. Hvis der er udviklet shock , skal der også gives masser af væske i et drop for at holde blodtrykket oppe.

Forløb og komplikationer

Enhver forsinkelse af behandlingen af bughindebetændelse øger risikoen for, at bakterierne kan sprede sig til blodbanen, så man får blodforgiftning ) og evt. deraf følgende shock ). Dette er to meget alvorlige, livstruende tilstande.

Der er risiko for, at der kan dannes en byld (absces) et sted i bughulen. Dette vil vise sig ved, at tilstanden ikke bedres, som den burde efter operation. Der vil være svingende feber, højt antal hvide blodlegemer i blodprøver og fortsat smerter i maven. Behandling af en byld i bughulen er, at man drænerer den ved at stikke hul i den med en nål og suger pusset ud. Dette gøres gennem huden, hvis det er muligt, for at undgå endnu en åben operation. Man styrer nålen ved samtidig at lave en ultralydsscanning eller CT-scanning, så man kan se, hvor man stikker.