Bugspytskirtlen (Pancreas) artikel

Bugspytkirtlen producerer enzymer, der gør, at tarmen kan fordøje maden, men også hormonerne insulin og glukagon, som spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen.


Bugspytskirtlen, på latin pancreas, er en aflang kirtel, der er beliggende i den øvre del af maven (bughulen). Den ligger bag mavesækken og støder op til tolvfingertarmen.

Kirtlen har overvejende to funktioner i kroppen.
99% af kirtlen producerer fordøjelsesenzymer og pancreassaft, som samles i en udførselsgang, der munder ud i tolvfingertarmen. Pancreassaften nedbryder i samarbejde med galden fra leveren de fedtstoffer, sukkerstoffer og proteiner, der kommer fra mavesækken. Det gør, at tarmen bedre kan optage næringsstofferne.
Samtidig er saften basisk, hvilket neutraliserer syren fra mavesækken. (Se Fordøjelsesorganerne .

Den sidste procent af bugspytskirtlen udgøres af hormonproducerende væv. Det er små øer af celler (såkaldte Langerhanske øer), som ligger spredt i kirtelvævet. Cellerne heri producerer hormoner, der regulerer kroppens blodsukkerbalance. De vigtigste er insulin og glukagon.
Sukker (glukose) er kroppens vigtigste energikilde, og det er vigtigt for kroppen, at blodsukkerniveauet ligger inden for et vist interval.

Insulin er et hormon, der øger sukkeroptaget i cellerne, bl.a. i muskelceller ved idræt eller hårdt arbejde, og leverceller i hvile, hvor sukkeret lagres i depoter. Insulin hæmmer tilsvarende frigivelsen af sukker fra eksisterende sukkerdepoter i leveren. Samlet set trækker insulin altså sukker ud af blodbanen og ind i vævene, hvilket medfører, at blodsukkeret falder. Insulin har samtidig virkning på proteinopbyggelse, og hæmmer fedt og protein nedbrydelsen. En hyppig sygdom i bugspytskirtlen er diabetes mellitus . Ved denne lidelse er de insulinproducerende celler helt eller delvis ødelagt. På dansk kaldes sygdommen sukkersyge.

Det andet af de to sukkerregulerende hormon i bugspytskirtlen hedder glucagon. Det har på mange måder modsat virkning af insulin.
Det øger blodsukkeret ved at stimulere leveren til frigivelse af sine sukkerdepoter, men glukagon stimulerer også til frigivelse af insulin, så det øgede sukker i blodet kan optages i andre celler. Glukagon kan bruges i behandlingen af sukkersygepatienter, hvis de har meget lavt blodsukker.

I bugspytskirtlen produceres også hormoner, der har indvirkning på bl.a. tarmens bevægelse og blodkars sammentrækning.




Relaterede artikler

artikel

Type 1 diabetes

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Type 2 diabetes

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Diabetes- forbyggelse og sundhedsfremme

Når du lider af diabetes , og i særdeleshed af type 2 diabetes, er der mege...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Generel information om sukkersyge/diabetes

Her får du generel information om sukkersyge, både type 1 diabetes og type ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Ved du, om du har diabetes?

I følge Sundhedsstyrelsen har 150.000 danskere diabetes (type 2) uden at vi...

Redaktionen 29/05/2012
artikel

Nyttig viden om sukkersyge/diabetes

Få her nyttig viden om sukkersyge/ diabetes. Læs om bugspytkirtlen og få in...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Lavt blodsukker (Hypoglykæmi)

Når blodsukkeret falder, får vævene ikke nok sukker og dermed energi. Hjern...

Redaktionen 22/05/2007
artikel

Bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen har overvejende to funktioner i kroppen. 99% af kirtlen prod...

Redaktionen 18/01/2009