Definition og årsager
En person, som lider af Bulimia nervosa (BN), er karakteriseret ved at have følgende adfærd: Personen har episodiske spiseanfald, som er ude af kontrol, og dette anfald efterfølges af provokerede opkastninger for at undgå at tage på i vægt. Der ses også tilfælde, hvor personen benytter sig af afføringsmidler for at tabe sig. Ofte ses denne sygdom i forbindelse med anorexia nervosa (AN), men i modsætning til AN, er personer der lider af BN oftest normalvægtige, og hos størstedelen af pigerne med BN ses normal menstruation.
BN er mere udbredt end AN, og ses hyppigst blandt yngre kvinder. Der ses også provokerede opkastninger hos kvinder, som forsøger at tabe i vægt, men som ikke lider af BN.
Der findes både biologiske, sociale og psykologiske faktorer med betydning for sygdommen. Da antidepressiv medicin virker på bulimipatienter, er det mistænkt, at en defekt i de kemiske substanser i hjernen (neurotransmittere) kan have betydning. Rent socialt har personer der lider af bulimi et højt ambitionsniveau om at være tynde, og sætter generelt store krav til sig selv. I familien ses ofte tilfælde af depression og angst .
I modsætning til AN opfatter personer, der lider af BN, spiseanfaldet som et fremmed fænomen og har bedre indsigt i deres sygdom. Stress kan udløse trangen til et spiseanfald, og dette betragtes som en metode til at udløse en indre spænding. Efter et spiseanfald føler patienten skam og provokerer en opkastning.
Symptomer på bulimi
Ved BN ses der tilbøjelighed til at have spiseanfald, hvor der bliver indtaget store mængder af mad, som oftest er kager og lign. Dette efterfølges af en provokeret opkastning, som udløses med hånden, og i senere stadier af sygdommen kan opkastningen udløses af pres fra mavemusklerne alene.
Andre karakteristika i forbindelse med BN er:
- Ætsede tænder og sår på håndryggen pga. gentagne opkastninger.
- Større risiko for alkoholafhængighed og andet misbrug.
- Mere følelsesmæssig ustabil med større tendens til selvmordsforsøg.
- Depressive tendenser.
Forholdsregler og diagnose
Oplever man venner eller familiemedlemmer med ovenstående symptomer, skal man konfrontere vedkommende med problemet. En person med BN har ofte større indsigt i sin egen sygdom end en person med AN, hvorfor det er nemmere at få søgt læge i tide.
Diagnosen bliver stillet af en speciallæge i psykiatri efter længerevarende samtaler med patienten selv, samt familien. Yderligere observeres patientens spisevaner på en sygehusafdeling.
Behandling af bulimi
Der tages forskellige former for behandling i brug ved BN. Men da sygdomserkendelsen er god, er det oftest ikke nødvendig med indlæggelse.
Samtaleterapi:
Der bruges individuel terapi, hvor patienten lærer at mestre sin egen adfærd således, at der ikke opstår stressede situationer, som udløser spiseanfald. Derudover afholdes gruppeterapi, for at patienten kan udveksle erfaringer med andre patienter, der lider af samme sygdom. Familien inddrages også i et forsøg på at virke som en støttende faktor i hverdagen.
Medikamentel behandling:
Der bruges antidepressiv medicin, som kan lindre trangen til spiseanfald, og denne type medicin er særlig effektiv, hvis der samtidig er tendenser til depression.
Forløb og komplikationer
BN har en bedre prognose end AN, da BN patienter har en erkendelse af deres sygdom og derfor kan samarbejde i behandlingsforløbet på et tidligt tidspunkt. Mere end 50% oplever en forbedring på et tidligt tidspunkt i behandlingen. Forløbet efter behandlingen varierer betydeligt, således vil nogle opleve sværere og andre lette forløb.
Blandt komplikationerne skal nævnes et sideløbende misbrug og fejlernæring af kroppen. Dette kan medføre skader på blandt andet hjerte og nyrer. I tilfælde af grov fejlernæring, kan der i værste fald udløses et epileptisk anfald.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 12.03.07