Chorea (Inkl. Huntingtons Chorea og Sanktvejtsdans) Artikel

Chorea, inkl. Huntingtons chorea og Sanktvejsdans, er en hjernesygdom, som opstår på baggrund af en ubalance. Huntintons chorea er den hyppigste sygdom, og nedarves med 50% sandsynlighed.

Definition

Chorea betyder dans på græsk, og ordet hentyder til de vridende og kastende ufrivillige bevægelser, der karakteriserer sygdomsgruppen. Sygdommene opstår i et område af hjernen, der hedder de basale kerner. Her er balancen mellem to stoffer forskubbet (se under Parkinsons syge, der også skyldes denne ubalance), hvilket gør, at kroppens bevægelser ikke kan kontrolleres.

Inddeling og årsager

Ordet Sanktvejtsdans blev tidligere brugt om alle former for chorea. I dag betegner ordet imidlertid kun Chorea minor, som er en sygdom, der en sjælden gang ses hos børn efter en infektion med streptokokker.

Den hyppigste form for chorea er dog Huntingtons chorea (ses hos 3 ud af 100.000), der er en arvelig sygdom, som nedarves til børn med 50% sandsynlighed.

Man kan ved hjælp af DNA-undersøgelser lokalisere genet, der er ansvarlig for sygdommen. Har man Huntingtons chorea i familien, bør man derfor kontakte en læge i forbindelse med graviditetsønske (man kan undersøge fosteret for genet), og hvis man vil vide, om man har genet for sygdommen.


Symptomer, forløb og behandling

Ved Huntingtons chorea starter symptomerne som regel i 40-års alderen, og det drejer sig primært om overdrevne, ufrivillige bevægelser og demens. Behandlingen ændrer ikke forløbet, men kan dæmpe symptomerne. Sygdomsvarigheden er som regel 10-15 år, hvorefter sygdommen får en dødelig udgang. Chorea minor viser sig også som ufrivillige bevægelser og psykiske symptomer, og går som regel over af sig selv. Der kan dog være tilbagefald over en længere periode.