Definition og årsager
Cøliaki er en kronisk sygdom, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt i hvede, men også i byg, rug og havre. Beskadigelsen af slimhinden medfører, at arealet til optagelse af næringsstoffer mindskes, og dette giver symptomer. Sygdommen kaldes ofte glutenallergi, fordi man ikke kan tåle gluten. Men der er ikke tale om en egentlig allergisk reaktion, men om en beskadigelse, der skyldes gluten.
Sygdommen opdages oftest i barnealderen (se Cøliaki hos børn ), når barnet begynder at spise kornprodukter. Men sygdommen findes i mange grader, og den udvikles ofte over mange år. Derfor stilles diagnosen hos nogle først i voksenalderen.
Gener spiller en rolle for udviklingen af cøliaki. Bl.a. har svenskere og irere 5-6 gange større risiko for cøliaki end danskere. Man mener også at risikoen er større, jo tidligere man begynder at spise f.eks. brød og grød.
Symptomer på cøliaki
Symptomerne (se også artiklen Cøliaki ) skyldes den nedsatte overflade til optagelse af næringsstoffer i tarmen. Der er altså tale om en mangeltilstand. Symptomerne udvikler sig ofte langsomt, og der kan gå mange år fra de første symptomer mærkes til diagnosen stilles.
- Diarré.
- Vægttab og træthed.
- Ubehag med luft i maven.
- Mavesmerter.
- Dårlig trivsel.
- Blodmangel.
- Knoglesmerter.
Forholdsregler og diagnose
Da cøliaki skyldes en reaktion på gluten, skal man undgå at spise gluten. Dette giver ofte visse vanskeligheder, da gluten findes i de fleste kornprodukter, og en glutenfri diæt kan være svær at overholde. Dette ikke mindst fordi det kan være svært at vide, hvilke produkter der indeholder gluten. Man kan f.eks. skifte kornprodukterne ud med majs, ris og soja, der ikke indeholder gluten. Øl brygget på korn skal også undgås. En glutenfri diæt kan være dyr at følge, og man kan søge om tilskud til dette.
For at sandsynliggøre, at man har cøliaki, kan man tage nogle blodprøver, men den endelige diagnose stilles ved en kikkertundersøgelse , hvor man samtidig tager en vævsprøve (biopsi) af slimhinden, der mangler villi (se tyndtarmen .
Behandling af cøliaki
Behandlingen er som nævnt glutenfri diæt. Denne skal være livslang, da cøliaki er en kronisk sygdom. I ca. 90% af tilfældene forsvinder symptomerne indenfor et år, efter at man er gået over til glutenfri kost. I de fleste af de tilfælde, hvor symptomerne ikke forsvinder, skyldes det et ubevidst indtag af gluten (altså hvor man ikke er klar over, at en fødevare indeholder gluten). Kun få procent af folk med cøliaki kan ikke behandles.
Komplikationer til cøliaki
Cøliaki er forbundet med en række andre lidelser. Da slimhinden er beskadiget, har man ofte samtidig laktoseintolerance (man kan ikke tåle mælkesukker). Denne intolerans forsvinder dog, når slimhinden efter en periode med glutenfri kost er normal igen. Hvis manglen af næringsstoffer har stået på længe, ses knoglesmerter (mangel på kalk og D-vitamin) og hudblødninger (mangel på vitamin K). En meget alvorlig komplikation er, at folk med cøliaki har øget risiko for udvikling af malignt lymfom i tyndtarmen. Denne risiko er dog meget lav, hvis diæten overholdes. Herudover er der en forbindelse til diabetes type 1 (sukkersyge) . Ca. 5% af folk med cøliaki udvikler sygdommen dermatitis herpetiformis .