Definition og årsager
Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Sygdommen kan ramme alle steder i mave-tarm-kanalen lige fra mund til endetarmsåbning. De hyppigste steder er overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, kaldet ileocøkalstedet (i ca. 3/4-dele af tilfældene), og/eller tyktarmen. I omkring ¼-del af tilfældene er kun tyktarmen ramt, og i disse tilfælde kan der være problemer med at adskille sygdommen fra blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa). Man samler ofte de to sygdomme under betegnelsen inflammatorisk tarmsygdom. Som regel er sygdommen lokaliseret til et eller flere områder i tarmen, dvs. at der kan være skiftende områder med syg og rask tarm.
I de ramte områder er tarmen rød og hævet, og betændelsestilstanden går gennem hele tarmvæggen. Betændelsestilstanden medfører, at tarmen bliver stiv, og der kommer ardannelse, der videre kan medføre forsnævringer af tarmen.
Årsagen til sygdommen er endnu ukendt, men arvelighed spiller en rolle (hos ca. 10% af patienterne), og førstegrads-slægtninge til patienter med Crohns sygdom har 10 gange øget risiko for at få sygdommen. Desuden mener man, at sygdommen kan hænge sammen med allergi mod visse fødevarer.
Sygdommen kan ramme folk i alle aldre, men debutalderen er typisk 20-25 år, og kvinder rammes hyppigere end mænd. I Danmark er der ca. 300-350 nye tilfælde om året. Antallet af sygdomstilfælde har været stærkt stigende de sidste 30 år.
Symptomer på Crohns sygdom
Sygdommen kan vise sig på mange måder og i meget varierende grad (se under forløb og komplikationer). Ofte begynder symptomerne snigende.
De hyppigste symptomer er:
- Diaré (vekslende i perioder).
- Mavesmerter (ukarakteristiske).
- Feber (vekslende i perioder).
- Analfistler (abnorme kanaler, hvis ene ende er i endetarmen og den anden ende i huden omkring endetarmen) og analabscesser (betændte hulrum omkring endetarmen).
- Vægttab.
- Træthed.
- Dårlig trivsel hos børn.
- Blodmangel pga. kronisk sygdom og pga. dårlig absorption af næring (og vitaminer) i tarmen ( malabsorption ).
- Tarmslyng (kan forekomme, når tarmen forsnævres).
Hvis tyktarmen er ramt:
- Blodig og ofte betændelsesfyldt afføring.
Hvis sygdommen er lokaliseret til øvre mave-tarm-kanal som mavesæk og tolvfingertarm:
- Kvalme og opkastninger.
Sygdommen kan give symptomer uden for tarmen, særligt i sygdommens aktive perioder. Hos ca. 25% findes ledsymptomer. Oftest ledsmerter i de store led, men hos nogle få procent ses Bechterews sygdom . En del patienter har også en række hudsymptomer.
Forholdsregler og diagnose
Ved ovenstående symptomer over en periode skal man søge læge. Hvis Crohn mistænkes, tages en række blodprøver, der kan vise betændelsestilstand. Diagnosen stilles dels ved en kikkertundersøgelse , hvor man også tager en vævsprøve (biopsi) . Dels på det kliniske billede med symptomer i over tre måneder, og også hvis der ses abscesser eller fistler.
Ved hjælp af kikkertundersøgelser kan det dog være vanskeligt at nå til alle dele af tarmen, så man kan anvende en ny metode, hvor man sluger en lille kapsel, der indeholder et videokamera, der optager en række billeder af hele mave-tarm-kanalen. Indtil videre er denne metode dog endnu dyr og vanskelig.
Hvis man mistænker tarmslyng (se forløb og komplikationer) laves en røntgenundersøgelse med kontrast i tarmen.
Behandling af Crohns sygdom
Crohns sygdom er en kronisk sygdom og behandlingen er derfor principielt livslang. Behandlingen er en kombination af medicin og kirurgi.
Den medicinske behandling består af en kombination af binyrebarkhormoner, midler mod betændelsetilstande og immundæmpende midler. Behandlingen kan have en række mere eller mindre alvorlige bivirkninger (noget man skal tale med sin læge om). Desuden bruges antibiotika i forbindelse med fistler og abcesser.
Behandlingen med binyrebarkhormon bruges ved det akutte tilfælde. Dosis kan nedsættes efterhånden for blot at holde sygdommen i ave. De immundæmpende midler bruges til at holde sygdommen nede i perioder mellem udbrud. Der er til dato mange immundæmpende præparater på markedet, og virker det ene ikke, må der forsøges med et andet. Det er ikke ualmindeligt, at man er nødt til at skifte præparat efter et stykke tid, da virkningen kan aftage over tid.
Der er en stor forskningsaktivitet på dette område, og nye mere specifikke biologiske midler bruges mere og mere i behandling af Crohns sygdom.
Hvis man har tarmslyng, hvis forsnævringer på tarmen ikke bedres ved medicinsk behandling, eller ved kronisk aktivitet af sygdommen eller hyppige tilbagefald må der opereres. Det foregår oftest ved, at men fjerner det ramte stykke tarm. Trods forbedret medicinsk behandling har op mod en tredjedel af patienterne fået fjernet tyktarmen efter 20-års sygdom.
Forløb og komplikationer
Forløbet af sygdommen er meget varierende. Ca. 10% har et svært akut forløb med tarmslyng. De fleste af disse må opereres. Andre 10% oplever kun én eller to sygdomsperioder, og er derefter symptomfrie i mange år eller måske hele livet. De resterende, dvs. de fleste, har et kronisk forløb med både perioder med aktivitet af sygdommen og symptomfrie perioder.
Der kan være mange komplikationer forbundet med Crohns sygdom. Ca. 30% udvikler abscesser og fistler. I sjældne tilfælde kan der gå hul på tarmen, eventuelt med bughindebetændelse til følge. Tarmslyng som følge af ardannelse i tarmen efter sår eller i bughulen efter operation, kan ses på hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Efter mange år med sygdommen kan store dele af tarmen være ødelagt, hvilket kan resultere i diaré og nedsat optag af næringsstoffer.
Herudover er der væsentligt øget risiko for udvikling af både nyresten og galdesten . Endelig er Crohns sygdom forbundet med 5-10 gange øget risiko for kræft i tarmen end normalbefolkningen (se tumorer i tyndtarmen ), kræft i tyktarmen .
Omkring 80% af folk med Crohns sygdom lever et helt normalt liv og forbliver fuldt erhvervsdygtige. Der er ikke nogen overdødelighed forbundet med sygdommen.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 10.08.06