Definition og årsager til cyster i nyrene
En cyste er en væskefyldt blære i et organ. Den er velafgrænset og vokser ikke ind i det omkringliggende væv, som kræftknuder gør det.
En cyste er derfor ikke farlig i sig selv, med mindre den når en størrelse, hvor den trykker på vigtige strukturer. I visse tilfælde kan en cyste dog være opstået som et resultat af kræftsygdom i det pågældende organ.
Forekomsten af en enkelt eller nogle få cyster i nyrerne må ikke forveksles med den arvelige polycystiske nyresygdom, hvor der gradvist udvikles mange cyster i nyrerne, som kan føre til nyresvigt.
Nyrecyster kan groft opdeles i tre forskellige typer
- Simple cyster er den hyppigste form. Det er enkeltvise cyster, som forekommer i helt normale nyrer og er ganske ufarlige. Hvis de bliver opdaget, sker det oftest tilfældigt ved undersøgelse for anden sygdom. Årsagen kendes ikke, men ca. halvdelen af alle 40-årige har en eller flere simple nyrecyster.
- Arvelige policystiske sygdomme betegner en håndfuld arvelige lidelser, hvor der dannes adskillige cyster i begge nyrer. Én form er medfødt (infantil polycystisk nyresygdom), en anden optræder med symptomer hos voksne (adult polycystisk nyresygdom) i 40-60-års-alderen. Sidstnævnte er den hyppigste (om end sjælden) med 1-2 tilfælde per 1.000 befolkningsmedlemmer.
- Cyster ved nyresvigt og andre sygdomme. Ved længerevarende, kronisk nyresvigt og dialysebehandling skrumper nyrerne, og der dannes efterhånden cyster i nyrevævet. Nyrecyster kan desuden forekomme ved et par mere sjældne lidelser, og kan være associeret med nyrecancer .
Symptomer på cyster i nyrerne
Som nævnt giver simple nyrecyster få eller ingen symptomer. De kan dog en sjælden gang i mellem forårsage infektion eller let blødning, som ses i urinen.
Når de en vis størrelse, eller bliver inficerede, kan de give smerter eller trykken i siden over nyren.
Ved polycystisk nyresygdom dannes så mange cyster, at det velfungerende nyrevæv fortrænges. Dette kan give funktionsforstyrrelser, som kan vise sig ved behov for natlige vandladninger og evt. smerter over nyrerne.
Der kan udvikles højt blodtryk, og polycystisk nyresygdom kan efterhånden føre til nyresvigt. Symptomer på dette begynder typisk i 40-60-års-alderen.
Der kan udvikles cyster i andre organer, især leveren, og de første symptomer kan komme herfra. Endvidere kan der opstå aneurismer i hjernen og deformering af hjertets mitralklap (mitralprolaps). Den medfødte polycystiske nyresygdom er alvorlig og fører oftest til døden kort efter fødslen.
Som nævnt kan cyster i visse tilfælde være opstået på grund af en nyrecancer, se symptomer under dette.
Forholdsregler og diagnose ved cyster i nyrerne
Har man blod i urinen og/eller trykken, smerter eller tyngdefornemmelse i siden, bør man søge læge.
Det er vigtigt at få udredt årsagen til symptomerne, da de ikke adskiller sig meget fra symptomerne på nyrecancer. Har man adult polycystisk nyresygdom i familien, bør man få foretaget ultralydsundersøgelse af nyrerne ind imellem for at opdage evt. sygdom tidligt.
Cyster opstået efter længere tids dialyse bør også undersøges, da disse kan udvikle sig til ondartede tumorer (kræftknuder).
Diagnostisk kan en cyste adskilles fra en tumor, idet den er væskefyldt, hvor en tumor er mere massiv og indeholder blodkar. Dette kan ses med forskellige billedteknikker. Evt. kan det blive nødvendigt at udtage en prøve af væsken fra cysten med en hul nål.
Behandling af cyster i nyrerne
Simple nyrecyster kræver normalt ikke behandling. Hvis cysten er blevet så stor, at den giver trykken, smerter eller blødninger, kan man ind i mellem udtømme dens indhold med en tynd nål på en sprøjte.
Behandling af polycystisk nyresygdom består primært af grundig blodtryksbehandling, diæt og, når det bliver nødvendigt på grund af tiltagende nyresvigt, dialysebehandling og/eller nyretransplantation.
Polycystisk nyresygdom kan dog ikke helbredes, men tidlig opstart af behandlingen kan bremse dens udvikling og dermed udsætte nyresvigtet.
Har man store gener fra nyrecyster, eller opdager man cancer i dem, vil man ofte vælge at fjerne den pågældende nyre ved en operation. Dette forudsætter, at den anden nyre er velfungerende, men i så fald kan man leve et helt normalt liv med kun den ene nyre.