Omtrent 800.000 voksne danskere har nedsat hørelse i større eller mindre grad. Selvom der ikke er meget samfundsmæssig opmærksomhed på problemet, er danskernes dårlige hørelse et alvorligt problem for både de hørehæmmede og for samfundet som helhed.
De færreste tænker nok over det. Men hver sjette voksne dansker menes at have dårlig hørelse. Og det har konsekvenser for de hørehæmmede at leve i et samfund, som er indrettet efter de hørendes præmisser. Problemer med selvtilliden i sociale sammenhænge og svære forhold i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er realiteten for mange mennesker med nedsat hørelse. På trods af problemets omfang, taler man om en "skjult folkesygdom", fordi der traditionelt har været så lidt fokus på de vilkår hørehæmmede har i samfundet, og fordi et hørehandicap er et 'usynligt' handicap.
Socialt handicap
Socialforskningsinstituttet gjorde dog problemet mere synligt, da de i 2003 lavede en omfattende undersøgelse, som for første gang har givet en idé om hvor mange danskere, der lider af dårlig hørelse, og hvilke konsekvenser det har for deres deltagelse i samfundslivet. Der findes ikke nogen decideret statistik i Danmark over, hvor mange der er hørehæmmede, men rapporten vurderer, at 16% af befolkningen over 18 år har nedsat hørelse, mens det drejer sig om 11 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder.De største problemer for folk med dårlig hørelse er først og fremmest, at vi lever i et samfund, der ikke tager nok hensyn til hørehæmmede, simpelthen fordi mange normalthørende slet ikke er bevidste om problemet. Personer med dårlig hørelse kan derfor særligt have problemer med at fungere socialt med kolleger eller studiekammerater, fordi de kan blive opfattet som dumme eller distræte, når de ikke kan følge med i en samtale, bemærker Thomas Clausen, som har lavet undersøgelsen for Socialforskningsinstituttet i 2003: "Der er meget i undersøgelsen der tyder på, at folk med dårlig hørelse klarer sig dårligere velfærdsmæssigt, altså både i privatlivet og på arbejdsmarkedet, end normalthørende. De kan ofte have problemer med selvværdet og vil ofte prøve at skjule problemet", siger han.
Svær erkendelse
Mange mennesker går også rundt med en dårlig hørelse uden at gøre noget ved det, mener Thomas Clausen: "Jeg tror ikke nedsat hørelse er decideret tabu, men en stor del af problemet ligger også i, at folk har svært ved at forstå, hvad der sker med dem. En hørenedsættelse sker jo oftest ikke fra det ene øjeblik til det andet, men over en længere periode. Og så er det jo ikke altid, man er bevidst om, hvad det er der sker, eller hvad det er der er galt med én. Man lægger måske bare mærke til, at man ikke kan forstå hvad folk siger i større forsamlinger, eller man synes, at folk snakker utydeligt. Det er jo komplekst følelsesmæssigt og tager lang tid at erkende, at man har dårlig hørelse. Nogle mener, at folk venter to til tre år for længe med at gå til lægen og få afklaret høreskadens omfang og måske få hjælp i form af et høreapparat, fordi der er så mange psykiske mellemregninger. Jeg tror, at høreapparater er stigmatiserende, og at folk føler, at de udstiller deres handicap mere, når de går med høreapparat", siger han.
Erkendelse af problemet er altså en meget vigtig proces for den hørehæmmede. Først derefter er det muligt at få hjælp og vejledning til, hvordan problemet takles i hverdagen. Samtidig er det ikke kun et spørgsmål om at give hørehæmmede et høreapparat, man skal også oplyse dem om, hvilke muligheder de ellers har, siger Irene Scharbau fra Landsforeningen for Bedre Hørelse: "Vi synes, det skal være muligt for alle hørehæmmede at få gratis høreapparater også i fremtiden.
Men selve høreapparaterne er ikke nok, man skal også lære at leve med sit handicap. Mange kender faktisk ikke deres muligheder udover at få et høreapparat. Hørehæmmede skal også have støtte og adgang til undervisning i bl.a. høretaktik og tegnstøttet kommunikation, lige som de skal have mulighed for at bruge tolke, noget Landsforeningen for Bedre Hørelse bl.a. formidler", siger hun.
Høj pris for samfundet
At dårlig hørelse er så udbredt et problem i befolkningen, har ikke kun betydning for det enkelte individs psykiske og sociale velbefindende. At hver tiende person i den erhvervsaktive alder har nedsat hørelse koster også samfundet penge. Folk med dårlig hørelse forlader oftest arbejdsmarkedet tidligere. De har svært ved at fungere på arbejdspladsen på lige fod med de normalthørende kolleger, og hvis de bliver ledige, har de mindre selvtillid til at gå ud og finde et nyt arbejde. De hørehæmmedes arbejdskraft bliver derfor ikke udnyttet ordentligt.
Dårlig hørelse er mere udbredt blandt ældre mennesker, og i et samfund, hvor andelen af ældre mennesker stiger, er det vigtigt at holde folk på arbejdsmarkedet. "Vi kan se fra alle tidligere undersøgelser, at dårlig hørelse er et kæmpeproblem blandt den voksne befolkning, og at det kan være en stor hæmsko i forhold til at have sociale relationer. Samtidig er det ligeså stort et problem, at hørehæmmede forlader arbejdsmarkedet for tidligt", siger Anne Hasselholm. Hun er projektleder på en igangværende undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Undersøgelsen søger at afdække omfanget og sammenhængen mellem dårlig hørelse, arbejdsløshed og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og hvad omkostningerne er for samfundet, virksomhederne og de mennesker, som bliver ramt.
Beskæftigelsesministeriet lancerede netop en kampagne i december måned 2004, som generelt skal få flere handicappede i arbejde. I forhold til de hørehæmmedes vilkår på arbejdsmarkedet, er det også vigtigt at opprioritere problemet i sygehusvæsenet, mener Irene Scharbau: "Ventetiderne på at få en tid hos en høreklinik er enorme. Det kan nogle steder tage halvandet år, og det er skidt at skulle vente så lang tid, hvis man er i arbejde, og for eksempel kan risikere at blive fyret. Dette område har i sygehusvæsenet ikke altid været lige opprioriteret. At høre dårligt er jo ikke noget man dør af. Det kan derfor hurtigt ryge på sparelisten, fordi det jo ikke er lige så akut som dødelige sygdomme. Men fordi der er så stort et antal hørehæmmede, så ender det jo alligevel med at blive et problem for samfundet".
Støj er en faktor
Årsagerne til et høretab kan være mange og forskellige. De unges musikkultur og brug af mobiltelefoner og discmans menes at være nogle af årsagerne til, at man har set en stigning i antallet af yngre hørehæmmede: "En finsk undersøgelse fra 2002 viser, at der er kommet flere hørehæmmede, og man mener, at en af årsagerne måske kan være, at unge mennesker er udsat for mere støj end før i tiden. Der er flere yngre mennesker, som har problemer med hørelsen, og det kan blive et problem i fremtiden.
Den finske undersøgelse anslår, at der vil komme en fordobling af hørehæmmede over de næste 15 år", siger Irene Scharbau. Man har reelt ikke nogle videnskabelige undersøgelser, der forklarer det store antal hørehæmmede, men der er næppe nogen tvivl om at støj må være en faktor i den udvikling, man ser, siger Søren Peter Lund, som er forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet. Han mener, at den bedste løsning er at sætte ind med forebyggelse. "Man kan ikke behandle en høreskade, når den først er indtruffet, og et høreapparat vil aldrig kunne give den samme lydoplevelse tilbage, som man havde før høreskaden. Derfor er forebyggelse løsningen", siger han. Derfor gør for eksempel fagforeningerne også meget ud af at lave vejledninger for maksimale støjniveauer, og hvordan man kan undgå for meget støj på arbejdspladsen.
Samtidig er en holdningsændring i samfundet også vigtig. Oplysning om hvordan man kan hjælpe den hørehæmmede, i den måde man henvender sig på, og en generel bevidsthed om kommunikationen på arbejdspladsen er vigtig, siger Thomas Clausen: "Man bliver overrasket over, hvor nemt det er at snakke med en hørehæmmet, når man bare tager højde for nogle få ting, som at mindske baggrundsstøjen og for eksempel kigge direkte på personen, mens man taler. Det er ikke så meget der skal til, før man kan hjælpe en hørehæmmet meget. Der mangler virkelig viden om det her blandt folk. Hvis folk vidste hvad det indebar, så ville det blive afmystificeret, og så kunne vi med enkle forholdsregler gøre det nemmere for folk med dårlig hørelse.
Og mere fokus på problemet, kan bidrage til, at der bliver mere bevidsthed om de her ting i samfundet”. Hørelsen er en af vores vigtigste sanser, og helt grundlæggende for at vi kan opretholde og skabe kontakt til andre mennesker og omverdenen, mener Irene Scharbau: ”Der er mange grunde til at fokusere på det, fordi det handler om noget så grundlæggende som kommunikation".
Fakta: Hvad er et høretabEt høretab deles normalt op i et 'konduktivt' høretab eller et 'sensorisk' høretab. Et konduktivt høretab skyldes unormale forhold i det ydre og det mellemste øre, som er den del af hele øret, der sørger for at lede lyden ind til det inderste øre. Et konduktivt høretab kan for eksempel være forårsaget af for meget ørevoks, skader på trommehinden, hyppig mellemørebetændelse eller forkalkning af mellemørets knogler. Skader på de sanseceller, som sidder i det inderste øre i øresneglen, og som skal omdanne lyden til nerveimpulser, som hjernen kan tolke, eller skader på selve nerverne betyder, at man har et sensorisk høretab. Disse skader kan blive forårsaget af for megen støj. Sansecellerne og nerverne kan ikke genskabes eller repareres, og derfor kan et sådant høretab ikke behandles. Det lader også til, at der kan være arvelighed forbundet med et sensorisk høretab. Støjgrænseværdier på arbejdspladser er af myndighederne fastsat til 85dB, og det er den lydstyrke øret kan tåle i otte timer om dagen, uden at der sker en belastning af øret. Bliver decibelniveauet øget til 88dB, bliver lydstyrken fordoblet, og man kan derfor kun tåle fire timer ved denne lydstyrke, før hørelsen bliver belastet. Ved meget høj musik, som til en rockkoncert, kan støjniveauet nå op på 120dB, og denne lydstyrke kan derfor kun tåles i ganske kort tid, det vil sige i under et minut, før øret belastes. |
Denne tekst er offentliggjort 25.01.2005