Bliver et barn diagnosticeret som værende et ADHD-barn eller ‘socialt belastet’, tolker man alle barnets adfærdsmønstre alene ud fra en sådan diagnose og læner sig derefter trygt tilbage med kikkerten for det blinde øje. Man ser ikke på ernæring
Vi har lært, at børns problemer skyldes sociale vilkår, og at vi skal behandle dem derefter. Hverken lærere, pædagoger, psykologer eller læger er uddannet i de ernæringsmæssige sammenhænge. Der er en klar tendens til, at man i de forskellige behandlersystemer stirrer sig blind på en bestemt del af en større sammenhæng. Bliver et barn diagnosticeret som værende et ‘ADHD-barn’ eller ‘socialt belastet’, tolker man alle barnets adfærdsmønstre alene ud fra en sådan diagnose og læner sig derefter trygt tilbage med kikkerten for det blinde øje.
Vi ser os blinde på en diagnose
Bliver en patient betegnet som skizofren, går det på samme måde. Her skænker man hverken allergi eller dårlig ernæring en tanke. Tendensen er, at jo stærkere diagnosen er, f.eks. ‘skizofreni’, jo mere overser man andre forhold omkring personen.
Et hyperaktivt mongolbarn kan på samme måde som andre mennesker være hyperaktivt på grund af f.eks. allergi og ernæringsmæssige forhold. Men disse sammenhænge glemmes, fordi diagnosen ‘mongol’ er stærk. Det virker, som om en stærk diagnose nærmest legaliserer fejlernæring.
Et hyperaktivt mongolbarn kan på samme måde som andre mennesker være hyperaktivt på grund af f.eks. allergi og ernæringsmæssige forhold. Men disse sammenhænge glemmes, fordi diagnosen ‘mongol’ er stærk. Det virker, som om en stærk diagnose nærmest legaliserer fejlernæring.
Belastede børns ernæring ignoreres
Oplever et sundt og raskt menneske svimmelhed, vil det straks gøre noget ved problemet. Socialt belastede mennesker, psykisk syge og svage børn kan være svimle, trætte og sultne hele livet, uden at nogen, eller personerne selv, gør noget ved det. Man ignorerer ganske enkelt de ernæringsmæssige og fysiologiske forhold, når man i skolen eller i daginstitutionen har at gøre med et barn, der har problemer med indlæring og adfærd. Her beskæftiger man sig udelukkende med de psykiske og sociale årsagssammenhænge. Der tages ikke højde for kendsgerninger, der påviser en nøje sammenhæng mellem børns ernæringsmæssige og fysiologiske tilstand, og deres evne til faglig og social indlæring. Man gør sig ikke den ulejlighed at tjekke børn for deres ernæringsmæssige status eller allergier.
Social arv og kost
På kurser, konferencer eller i bøger, der handler om problematiske unge, hører eller ser man aldrig disse ernæringsmæssige forhold omtalt. Studerende på landets seminarier og uddannelsesinstitutioner beskæftiger sig overhovedet ikke med emnet. Opfattelsen må åbenbart være, at ernæring ingen rolle spiller.
Eksperter undrer sig gang på gang over, at den sociale arv ikke bliver brudt. Men hvordan kan man forestille sig, at en stor befolkningsgruppe kan være i stand til at kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de udelukkende lever af sodavand, hvidt franskbrød, øl og smøger? Det er den gængse opfattelse, at mennesker har ringe kostvaner, fordi de tilhører en lav social klasse. Jeg vil vende den om: Mennesker tilhører en lav social klasse, fordi de har ringe kostvaner!
Eksperter undrer sig gang på gang over, at den sociale arv ikke bliver brudt. Men hvordan kan man forestille sig, at en stor befolkningsgruppe kan være i stand til at kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de udelukkende lever af sodavand, hvidt franskbrød, øl og smøger? Det er den gængse opfattelse, at mennesker har ringe kostvaner, fordi de tilhører en lav social klasse. Jeg vil vende den om: Mennesker tilhører en lav social klasse, fordi de har ringe kostvaner!
Dårlig ernæring koster samfundet milliarder
På grund af dårlig trivsel er ca. 14.000 børn anbragt uden for eget hjem. Dårlig ernæring er både en direkte og en indirekte årsag til disse problemer, der årligt koster samfundet 7 milliarder kroner. Stadig flere børn får problemer i folkeskolens og bliver henvist til anden undervisning. Fra midten af 1980’erne og frem til år 2000 steg antallet af børn henvist til vidtgående specialundervisning med 66%. Undervisningsministeriet skønnede dengang, at hver fjerde elev i løbet af skoletiden havde brug for specialundervisning, og at omkring 15% af folkeskolens samlede udgifter gik til dette, hvilket var omkring tre milliarder kroner om året.
Cirka 20-30% af de samlede udgifter til folkeskolen bruges nu til specialundervisning. Udgifterne var i 2006 cirka 6,8 mia. kroner og i 2007 cirka 6,9 mia. kroner (Kilde: Danmarks valueringsinstitut).
Cirka 20-30% af de samlede udgifter til folkeskolen bruges nu til specialundervisning. Udgifterne var i 2006 cirka 6,8 mia. kroner og i 2007 cirka 6,9 mia. kroner (Kilde: Danmarks valueringsinstitut).
Finske skoler har fokus på kost
I 2001 lå danske elever læsemæssigt på en 16. plads i en international undersøgelse (PISA). I 2004 var de faldet til en 19. plads. I matematik faldt de fra en 12. plads til en 15. plads. I naturfag var de faldet fra en 22. plads til en 31. plads (DR, 6.12.2004). Da tallene kom frem i 2004, gik der nærmest panik i flere politikere med det resultat, at den danske skole nu er ved at drukne i elevhandleplaner, obligatoriske test og bureaukrati, mens elevernes ernæringsmæssige tilstand ikke er blevet forbedret.
Danske unge løber fortsat rundt i byen i skoletiden for at finde ‘noget at æde’, mens finske unge sidder og spiser rigtig mad sammen med deres lærere. Her har vi en væsentlig forklaring på, at finske børn ligger i top fagligt, og at man i Finland – i modsætning til Danmark – er i stand til at bryde den sociale arv.
Danske unge løber fortsat rundt i byen i skoletiden for at finde ‘noget at æde’, mens finske unge sidder og spiser rigtig mad sammen med deres lærere. Her har vi en væsentlig forklaring på, at finske børn ligger i top fagligt, og at man i Finland – i modsætning til Danmark – er i stand til at bryde den sociale arv.
Antallet af unge med ADHD vokser
Antallet af unge under 30 år på førtidspension er eksploderet, viser en analyse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi). Mens tallet i 2004 var 1455, steg det i 2008 til 1756. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2009, hvor 872 under 30 år i første halvår er blevet tilkendt førtidspension. Antallet af unge, der får førtidspension på grund af alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni og angst, er nogenlunde stabilt. Derimod vokser antallet af unge med udviklingsforstyrrelser som ADHD og Aspergers syndrom .
Information fra Sundhedsguiden
Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.
Om Frede Bräuner |
Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave.. |