De fire grupper - Sukkernarkomaner Artikel

Sukkernarkomanerne svinger ofte meget i sindsstemning og aktivitetsniveau. De er enten små og undervægtige, eller de er småtykke, ofte med fedt på maven. Mange sukkernarkomaner er undervægtige som børn og unge, men bliver tit overvægtige senere i livet.

Sukkernarkomaner er rastløse

Børn fra denne gruppe kan lejlighedsvis være aktive og velfungerende, men er overvejende rastløse og urolige med en problematisk adfærd.
Sukkernarkomanerne ender ofte i alkohol- og hashmisbrug samt arbejdsløshed. Stort set alle socialt udsatte sukkernarkomaner ryger.

Sukkernarkomaner er fejlernærede

Sukkernarkomaner har bedre appetit end fugleunger, men dropper pga. manglende appetit alligevel ofte morgenmaden. De fleste er kræsne og fravælger grøntsager. Sukkernarkomaner kan betegnes som fejlernærede, en tilstand, hvor kroppen får tilført tilstrækkelig energi, men ikke de nødvendige næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler.

Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..

Sukkernarkomaner skal altid have sødt

Forhindrer man sukkernarkomaner i at få sukker, bliver de desperate. Jeg forsøgte i en periode, før vi indførte vores madordning, at forbyde eleverne at drikke sodavand og bruge sukker i kaffen. De største sukkerbrugere blev paniske og søgte med alle midler efter noget sødt. Det kom til at gå ud over skolens kaffeautomat. En snedig elev fandt hurtigt ud af, at automaten gav ekstra sukker, når man trykkede på nogle forskellige knapper.
En anden gang tog vi en elev i at tømme en sukkerskål direkte ned i halsen. Andre elever har puttet sukker i colaen “for at få den til at smage af noget.”

Sukkernarkomaner vælger sukkerholdigt mad

Sukkernarkomaner er eksperter i at opdrive og udvælge produkter, der indeholder sukker. Sukkerholdige produkter ‘smager godt’, og produkter uden sukker har ikke deres interesse. Alt bliver dynget til med sukker – 3-4 spiseskefulde sukker på morgenmaden er hverdagskost. Mange benytter princippet ’half and half’: halvt sukker og halvt cornflakes.

To typer sukkernarkomaner

Jeg vil dele sukkernarkomaner op i to grupper.

Det sultne barn

Den største gruppe, som jeg hovedsagelig sætter fokus på, lever af sukkerholdige produkter, primært fordi de i dagligdagen ikke får den mad, de har brug for. De bruger med andre ord sukkerprodukter som en nødløsning eller som kompensation for almindelig mad. Ser vi et barn midt på formiddagen med en cola i hånden, er det tegn på, at vi her har et sultent barn, der ikke har fået den mad, det har brug for. På skolen har vi erfaret, at en del af denne gruppe i løbet af relativt kort tid får et langt mindre sukkerforbrug, når de tilbydes den mad, vitaminer og mineraler, de har brug for.

Den sukkeroverfølsomme

En anden gruppe lider af egentlig hypoglykæmi, en lidelse, hvor organismen reagerer voldsomt på sukkerholdige produkter. Det er en slags overfølsomhed over for stoffet, hvor selv små sukkermængder efter en hurtig blodsukkerstigning bevirker et stort blodsukkerfald, der igen animerer til indtagelse af sukker eller alkohol.

I dagligdagen kan det være svært at skelne de to former fra hinanden, da symptomerne ofte er identiske, og i mange tilfælde tager den ene form den anden med sig. Den sukkeroverfølsomme er ikke blot følsom over for sukker, men er generelt et følsomt gemyt. Personens sindsstemning svinger meget, vedkommende er en Dr. Jekyll og Mr. Hyde-type, hvor lunten ofte er
kort. Hypoglykæmi kan have andre årsager end de ernæringsmæssige. Fejlfunktioner i bugspytkirtlen og andre indre organer kan spille en rolle.

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.