Weight Watchers har forpligtet sig selv til at levere en enkel og letforståelig tilgang til vægttab. En tilgang og en metode, som bygger på de seneste videnskabelige studier. Alt for ofte oplever man, at virksomheder udvikler et vægttabsprogram eller produkt for derefter at lave små individuelle studier, som kan dokumentere effekten, så produktet kan sælges. Weight Watchers metode udspringer af videnskaben – ikke omvendt.
Der er fire principper som Weight Watchers aldrig afviger fra
1. Et sundt vægttab
For det første skal Weight Watchers vægttabsprogram altid give et sundt vægttab, dvs.:
- Give et vægttab på op til 1 kilo om ugen (efter de 3 første uger, hvor vægttabet godt kan være større pga. tab af ophobet væske)
- Rådgive om gode valg af fødevarer, som ikke kun giver vægttab, men som også sikrer en ernæringsrigtig kost ud fra de videnskabelige anbefalinger og som derfor også mindsker risikoen for livsstilssygdomme.
- Levere en motionsplan, som giver de vægt- og sundhedsfordele som motion giver.
- Være bæredygtig. Et sundt vægttab er et vægttab som holder. Derfor er det nødvendigt at se videre end selve vægttabet og også vejlede om, hvordan man bevarer det.
2. Passe ind i dit liv
For det andet skal Weight Watchers program være realistisk, praktisk og til at leve med. Programmet skal altid være så fleksibelt, så man, som medlem, altid kan tilpasse det, så det virker optimalt for én selv. Det betyder at Weight Watchers altid sætter mål, som er realistiske. Fx anbefaler vi ikke et medlem, som skal tabe sig meget, at sætte et mål, som kan defineres som ”den ultimative succes”. Vi anbefaler hellere, at man starter med vores 10 % mål, altså at man taber 10 % af sin samlede vægt. 10 % mål for en person, som vejer 100 kilo, er 10 kilo. Et vægttab på 10 % giver en markant forbedring af helbredet. Når man følger et program, som anbefaler mad- og motionsvaner, som er til at leve med i den virkelige verden, så er der større chance for succes. Weight Watchers program er udviklet med den grundtanke, at det skal passe ind i dit liv og ikke blive hele dit liv.
3. Træf de rigtige valg
For det tredje, tror Weight Watchers på at give vores viden videre til medlemmerne. Hos Weight Watchers lærer man ikke kun, hvad man skal gøre, men også hvorfor. Denne viden giver forståelse for en sund livsstil. Med den rigtige viden kan man bedre træffe de rigtige valg for sig selv.
4. Et holistisk syn på vægttab
Slutteligt, skal Weight Watchers program altid være alsidigt. Et vedvarende vægttab kommer fra et holistisk syn på alle dets dele: Mad, Motion, Motivation og Møde.