LMS har arrangeret temadag om selvskadende adfærd. Bent Kawa, overlæge i psykiatri og Anne Line Rasmussen, psykolog fra Rigshospitalet er med som undervisere. Udsagnet er fra en ung pige, der skader sig selv. Vi har fået lov til at lytte til et uddrag fra en behandlingssession. På båndet forklarer hun: "I stedet for at det gjorde ondt i hjertet, gjorde det ondt i hånde".
Branding, banging og headbanging
I de senere år er sket en heftig stigning i antallet af unge mennesker, der skader sig selv. Ikke sjældent ses det, at problematikken desuden optræder i forbindelse med en spiseforstyrrelse - endnu en måde at skade sig selv på. Den mest udbredte form for selvskade er cutting, hvor man skærer i sig selv. Men der findes mange andre former for selvskadende handlinger - f.eks. dét at kradse/rive sig, at brænde sig selv (branding), at slå sig selv (banging), at slå hovedet ind i væggen eller gulvet (headbanging) eller at misbruge medicin uden selvmordshensigt.
Selvskadende adfærd er en "skjult"adfærd og derfor meget svær at lave statistik på, men det menes, at op mod 1 ud af 10 teenagere skader sig -og at tallet er stigende. Det menes også, at der er langt flere piger end drenge, der skader sig selv (op mod syv gange flere). Ofte starter selvskaden i 10-16 års alderen, tit i forbindelse med væsentlige ændringer i den unges liv eller hvis der er en problematisk familiehistorie med f.eks. vold og misbrug.
Selvmord og selvskade
Selvskadende adfærd kan defineres på følgende måde:
En handling hvor man ved at skade sig selv forsøger at fjerne fokus fra den psykiske tilstand der er ubærlig og derigennem forsøger at påvirke eller fortrænge sine følelser.
Ofte tolkes en selvskadende handling som et selvmordsforsøg, men det er vigtigt at skelne mellem de to. Forskellen er, at ved selvmord er tanken at slippe for alle følelser (gøre en ende på det hele), mens ved selvskadende handlinger er tanken, at man vil slippe for de dårlige følelser ved at transformere dem eller gøre dem bedre -ikke at man vil slippe for alle følelser.
De fleste selvskadende handlinger er derfor ikke selvmordshandlinger. Dog ses det ofte, at selvskadere kan have et eller flere selvmordsforsøg bag sig. Det vil typisk have været på tidspunkter, hvor det hele føltes så uudholdeligt, at det ikke længere var nok at skade sig selv for at "overleve".
Afhængig af selvskaden
De følelser, der fører til selvskade, svarer til dem, en misbruger oplever ved abstinenser, f.eks. angst, anspændthed og vrede. Som ved et fix eller en rus opleves der et fysisk velbehag ved den fysiske smerte, der for en tid overdøver eller fortrænger den psykiske smerte.
Rent kemisk har selvskaden også en lindrende effekt: Selvskadende adfærd udløser endorphiner, som er et morfinlignende stof, kroppen selv producer. Endorphinerne frigøres også af f.eks. alkohol og kokain. Udladningen af endorphin skaber en afhængighed, som kan være meget svær at behandle og svær at undvære. Den misbrugslignende afhængighed af endorphin-udladningen i hjernen er med til at holde den selvskadende fast i et mønster.
De selvskadende handlinger kan derfor blive en ond cirkel, hvor personen hele tiden tænker over hvornår og hvordan, hun kan komme til at skade sig selv igen for at opnå den lettelse og det kick, som selvskaden giver.
En selvbevarende adfærd
Selvskade optræder ofte i forbindelse med stress eller belastninger. Som nævnt kan det være ved væsentlige ændringer i livssituationen eller ved en problematisk familiehistorie som med tiden er blevet uudholdelig.
Den selvskadende handling er en destruktiv copingstrategi - altså en måde at håndtere nogle svære følelser på. Formålet med handlingen er, at den skal dulme en følelsesmæssig smerte eller fjerne fokus fra den. Selvskade bruges for at forblive rolig, føle kontrol eller blot for at føle noget! På den måde bliver selvskade en måde at genvinde følelsesmæssig kontrol over en situation på.
Fælles for mennesker, der skader sig selv, er, at de bærer på en dyb indre smerte og et indre følelsesmæssigt kaos, som det kan være ubærligt at forholde sig til - hvis man overhovedet kan holde ud at mærke, at det er der. Derudover er der typisk også sort-hvid tænkning, usikker identitetsoplevelse, lav selvfølelse, tomheds- og ensomhedsfølelse, lav tolerance for angst, stress og forladthed, ringe impulskontrol og ringe evne til (konstruktiv) egenomsorg.
Man hører tit, at selvskade "bare" er et forsøg på at få opmærksomhed, men det er som regel ikke rigtigt. Selvskade er en form for "selvbevarende" adfærd - altså noget personen bliver nødt til at gøre for at kunne holde sit indre kaos ud. Der er meget skyld og skam forbundet med handlingerne, og selvskaden foregår derfor ofte på steder, hvor den kan skjules. Det kan f.eks. være på armene, som kan skjules med lange ærmer eller på benene, som kan skjules med bukser.
Når man bruger selvskade som copingstrategi, er det fordi, man ikke har lært at håndtere stress eller overvældende følelser på en konstruktiv måde. Og fordi man måske har været udsat for så stort et pres, at det ikke var muligt at håndtere det på almindelig vis. Derfor er der behov for at få det lært nu i stedet, så man ikke længere føler behov for at skade sig selv.
Nye strategier
For et menneske, der skader sig selv, er det rigtigt vigtigt at lære andre måder at håndtere sine problemer på. Dels ved at lære at genkende, hvad det er, der tricker trangen til at skade sig selv (de udløsende faktorer), dels ved at lære at have andre strategier end selvskade parat.
For at lære at håndtere sine følelser på en anden måde end ved at skade sig selv, er det vigtigt at få afdækket årsagerne til det følelsesmæssige kaos, der er indeni. Mange af de mekanismer, der ligger bag selvskadende handlinger, er ubevidste og kan derfor være rigtig svære at håndtere og tale om - både for de pårørende og for personen selv. Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp og opbakning både til at afdække årsagerne, til at lære de udløsende faktorer at kende og til at finde frem til alternative strategier, der virker for netop én selv.
Med den rette hjælp og opbakning er det muligt at arbejde med det, der gør, at man bliver nødt til at skade sig selv og - med tiden - at finde på andre og bedre alternativer.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 03.04.07