Definition på depression
De fleste mennesker oplever, at deres humør ikke er så godt i perioder, og at de føler sig nedtrykte eller kede af det. I de fleste tilfælde er dette helt normalt, og noget, der som regel går over af sig selv i løbet af få dage til en uge. Kan man genkende disse symptomer hos sig selv eller hos et familiemedlem i en kortere periode, er der derfor ingen grund til bekymring.
Er den nedtrykte sindsstemning derimod af en karakter, som påvirker ens daglige livsførelse mht. arbejde, sociale forhold osv., samt varer den ved og bliver tiltagende værre, bør man dog være opmærksom. Er dette tilfældet, eller er man usikker, bør man søge læge, som kan afgøre, om der foreligger en egentlig depression. Det er vigtigt at understrege, at depression er en alvorlig sygdom, som kan være livstruende, da selvmordstanker er et hyppigt medfølgende symptom.
Depression er en almindelig sygdom, og det skønnes at omkring 200.000 personer lider af sygdommen på et givent tidspunkt (prævalens) i Danmark. Sygdommen rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd, og det typiske debuttidspunkt ligger mellem 40 og 50 års alderen, dog med stor individuel variation (depression kan opstå når som helst i livet).
For langt de fleste mennesker med en erkendt depression vil sygdommen komme tilbage i perioder af varierende længde. Uden behandling mener man, at varigheden af en depression er omkring 6-12 måneder. Jo ældre man er, jo længerevarende kan episoden være, og jo større er sandsynligheden for en ny episode.
For nogle kan depressionssygdommen være debut på anden sygdom og udvikle sig til bipolar affektiv sygdom (tidligere kaldet maniodepressivitet). Sidstnævnte ses især i familier med andre tilfælde af bipolar sygdom, da denne har en stor arvelig betydning.
Årsager til depression
Årsagerne til depression menes at bero både på biologiske og psykosociale faktorer. Arveligheden af depression er omdiskuteret, men der menes at være en vis arvelig komponent. Dette kan ses ud fra studier af enæggede tvillinger (som er genetisk identiske), som har ca. 35 til 60 procents risiko for at få en depression, hvis den anden tvilling har sygdommen.
Blandt de biologiske faktorer er nævnt forstyrrelse i hjernens signalstoffer (serotonin og noradrenalin) samt omsætningen af disse i kroppen. Der er desuden påvist ændringer i et af kroppens stresshormoner (cortisol), som er underlagt kompleks regulering i kroppen.
Sidst menes også at mangel på lys kan påvirke til depression. Dette relateres til den såkaldte vinterdepression . Alt i alt er der dog ikke en helt klar biologisk forklaring på årsagen til sygdommen.
Imidlertid er det et kendt faktum, at biologiske sygdomme som blodprop i hjernen , Parkinsons sygdom , demens og dissemineret sklerose kan medføre en depression. Disse sygdomme vil i så fald give diagnosen depression på baggrund af biologisk (organisk) sygdom.
Alkoholafhængighed kan også medføre depressioner, som i visse tilfælde kan være svære.
Psykosociale faktorer menes at spille en stor rolle. Hvem der får depressionen på denne baggrund er ikke helt klarlagt, men især tillægges det betydning, hvordan man er vokset op og har lært at håndtere forskellige, især stressende, situationer. Man snakker ofte om den såkaldte sårbarheds-stress model, hvor det menes, at sårbarheden kan nedarves og derfor har stor betydning for, hvor godt man kan klare en given situation. Større ændringer eller episoder i livet, som stress og tab af f.eks. familiemedlemmer, kan udløse en depression.
Symptomer på depression
Symptomerne ved en depression kan være vidt forskellige og er ikke kun relateret til en følelse af nedtrykthed og håbløshed.
Mange mennesker vil også føle fysiske symptomer som:
- Søvnforstyrrelser, oftest med problemer med at falde i søvn og tidlig morgenopvågning.
- Træthed og manglende energi.
- Muskelsmerter.
- Forstoppelse.
- Nedsat appetit.
- Nedsat sexlyst.
Der kan være en så stor påvirkning, at personen ikke kan overskue at foretage sig noget som helst og derfor bare ligger hen. Ved forsøg på at udføre handlinger bevæger vedkommende sig meget trægt og langsomt. Personen vil være initiativløs, præget af koncentrationsvanskeligheder, skyld- og mindreværdsfølelser, og nogle kan ikke rigtig mærke, hvad de egentlig føler. Symptomerne er ofte værst om morgenen, og letter i løbet af dagen. Mange vil også opleve symptomer på angst , som kan overskygge de depressive symptomer.
Ofte opstår der tanker om døden eller selvmord, og i svære tilfælde kan der opstå psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Disse er især af en type, hvor man føler, at man skal straffes pga. en ubetydelig handling, som kan ligge år tilbage. For mere detaljeret beskrivelse af psykotiske symptomer, se artiklen om skizofreni .
For flere og præcise symptomer på depression, se nedenstående om forholdsregler og diagnose.
Forholdsregler og diagnose - depression
Lider man af ovenstående symptomer, eller kender én som gør, og er symptomerne ikke blot forbigående, bør man gå til læge for at blive grundigt undersøgt for en eventuel depression. En reel depression er en behandlingskrævende sygdom, som bør tages alvorligt. Det gælder desuden, at selvmordstrusler altid skal tages alvorligt.
Man bør ikke selv forsøge at stille diagnosen depression, da dette kræver stor erfaring. Lægen kan ved hjælp af nogle spørgeskemaer og samtale afgøre, om der er tale om en depression. De symptomer, som bruges til at stille diagnosen bygger på WHO's kriterier og er som følger:
Varighed af mindst 2 uger med mindst to af følgende kernesymptomer:
- Nedtrykthed.
- Nedsat lyst eller interesser.
- Nedsat energi, eller øget træthed.
Desuden mindst 2 af følgende ledsagesymptomer:
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse.
- Tanker om død eller selvmord.
- Tænke- eller koncentrationsbesvær.
- Indre uro (hændervridende bevægelser f.eks.) eller føler sig hæmmet.
- Søvnforstyrrelser.
- Appetitforstyrrelser og vægtændring.
Ud fra antallet af ovenstående symptomer kan lægen afgøre, om der er tale om en mild, moderat eller svær depression.
Behandling af depression
Visse milde depressioner kan behandles udelukkende ved psykoterapi og samtale. Er der tale om sværere tilfælde, kombinerer man psykoterapi med antidepressiv medicinsk behandling. Man kan sige, at symptomerne dæmpes af medicinen, således at man bedre kan nå den enkelte ved samtalen.
I nogle tilfælde, hvor behandlingen med samtaler og medicin ikke virker, kan man ligeledes benytte elektrochok (ECT) som en del af behandlingen. ECT foregår i fuld bedøvelse, har god effekt og benyttes især ved svære depressioner.
Det er vigtigt, at den medicinske behandling forløber over en længere periode (½ til 1 år), også selv om personen oplever bedring i løbet af f.eks. 3 uger. Man skal i denne periode (½ til 1 år) til et par samtaler, hvor man følges af en læge. Dette gør man for at sikre, at man ikke undlader at tage sin medicin, samt for at følge bedringerne. Hvis personen samtidig har et misbrug eller en udløsende biologisk sygdom, er det vigtigt også at behandle dette.
Udover den medicinske behandling er det vigtigt at benytte forebyggende terapi, hvor der fokuseres på, at vedkommende lærer at bryde sine uhensigtsmæssige tankemønstre. En anden type er psykoedukation. Ved psykoedukation lærer man personen og dennes familie om sygdommen samt om faresignaler ved opblussen, således at de selv bedre kan forstå, acceptere og reagere på sygdommen.
For mere om behandling se artiklen " Behandling af moderat til svær depression ".
Forløb og komplikationer
Depressionens forskelligartethed gør det svært at forudsige forløbet. Man anslår, at ca. 15 procent af alle med depressioner kun oplever et enkelt tilfælde og derfor ikke mærker mere til sygdommen, når den er færdigbehandlet. For en såkaldt depressiv enkeltepisode er prognosen derfor god.
Blandt den resterende del, som rammes af tilbagevendende depressioner, kan mange alligevel leve et næsten normalt liv, hvis de søger hjælp på et tidligt stadium og lærer at forebygge nye episoder med indsigt i sygdommen samt ved hjælp af medicin. Tilbagevendende depressioner er dog en alvorlig sag, og prognosen er på længere sigt dårlig.
Sandsynligheden for at få en ny depression øges for hver gang, man har haft en depression. Der er også en kedelig tendens til, at depressionerne bliver værre og værre. I Danmark vides det, at op imod 40-50 procent af alle selvmord er forudgået af en depression.
Mellem episoderne med egentlig depression vil nogle opleve fortsat nedsat sindsstemning. Dette er dog ikke af en karakter, så det opfylder betingelserne for depression. En sådan tilstand kaldes for dystymi og er diagnostisk, hvis den har varet mere end 2 år.
Op imod halvdelen af folk, som lider af depressionssygdommen, har samtidig andre lidelser som tvangstanker-tvangshandlinger (OCD), misbrug , alkoholafhængighed og angst .
Forudsætningen for et vellykket behandlingsresultat og et godt forløb er, at andre problemstillinger/sygdomme også behandles sideløbende.
Forebyggelse af depression