Det gør rygning ved dit hjerte Artikel

Sundhedsguiden.dk - Det gør rygning ved dit hjerteVi har længe vidst, at rygning går hårdt ud over lungerne. Til gengæld er der stor uvidenhed om, at tobak er mindst ligeså farligt for hjertet og blodkredsløbet. Faktisk påvirker rygning både hjertet og blodkredsløbet i så høj grad, at rygning er medvirkende årsag til langt de fleste hjertesygdomme.
Der tales om rygning i en uendelighed. Nu er det også særlig farligt for hjertet! Men er det ikke lidt overdrevet? Vi har spurgt chef for Hjerteforeningens forskningsafdeling, overlæge Jørgen Videbæk. Han siger:

- Ved at følge store befolkningsgrupper gennem mange år kan man følge med i, hvad folk bliver syge og dør af. Over hele verden er man kommet frem til det samme resultat, at rygning er særdeles belastende for såvel hjerte som kredsløb. Fx udvikler rygere årefor-kalkning dobbelt så hyppigt som ikke-rygere, og op mod 1/3 af alle tilfælde af hjertekramper, blodpropper eller hjertesvigt kan alene tilskrives rygning. For mennesker under 50 år er rygning endnu farligere. Her er rygning ansvarlig for mellem 70 og 80% af alle blodpropper.

Hvorfor skader rygning hjertet?

- Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af tilstopning af kranspulsårer med fedt (åreforkalkning). Når man ryger, øges denne sygdomsproces så meget , at man som ryger har dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt i forhold til ikke-rygere, fortæller Jørgen Videbæk.

- Selvom vi oplever, at en blodprop opstår pludseligt, er der i virkeligheden tale om tilstand, som har været længe undervejs. Forud for en blodprop er der altid dannet aflejringer, som primært består af kolesterol og senere af en smule kalk. I disse aflejringer kan der opstå små revner. En sådan revne forsøger blodpladerne i blodet straks at udbedre - nøjagtig som hvis det drejede sig om en rift på huden. Blodpladerme forsøger at stoppe riften ved at tilføre et klumpningsmiddel til blodet. Men hvad der er godt uden for huden, kan være fatalt inde i blodkarrene. For når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der kan tilstoppe hele blodåren.

- Når man ryger, er der en større risiko for, at blodpladerne kan klumpe sig sammen og derved forårsage en blodprop. Rygning har også en negativ effekt på de processer i blodet, som kan opløse blodpropper. Ydermere beslaglægger kulilten i tobaksrøgen de røde blodlegemer, som har til opgave at transportere ilt rundt i kroppen. Det vil sige, at hjertet hos en ryger skal arbejde hårdere for at sende samme mængde ilt rundt i kroppen. Alt i alt betyder det, at rygere får blodpropper cirka 10 år tidligere end ikke-rygere.

Er rygning lige farlig for mænd og kvinder?

- Alle de førnævnte fakta gælder for såvel mænd som kvinder. Men alt tyder på, at kvinder efter overgangsalderen er endnu mere udsatte over for rygningens skadevirkninger end mænd. Det er ikke mere til at tage fejl af, at danske kvinders verdensrekord i rygning har resulteret i en meget høj dødelighed af rygerelaterede sygdomme fortæller overlæge Jørgen Videbæk.

Hvornår er rygning specielt farligt for mig?

- Hjertesygdom skyldes et samspil af risikofaktorer. Hvis man fx har for højt blodtryk, har et forhøjet kolesteroltal eller lider af sukkersyge, er man disponeret for at få en hjertesygdom. Hvis man ud over at have en af ovenstående risikofaktorer også er ryger, forværrer man sin risiko betydeligt for at udvikle en hjertesygdom.

Hvilke helbredsfordele er der ved at holde op?

- Over alt i kroppen har det en positiv effekt at holde op med at ryge. Blandt andet nedsættes risikoen for en række kræftsygdomme.

Men også dit hjerte og kredsløb har rigtig godt af en røgfri tilværelse. Næsten med det samme medfører et rygestop, at risikoen for blodpropper falder. Det skyldes, at blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen aftager, når man ikke ryger
.

Så hurtigt får du gevinst

  • Hvis man har været røgfri i et år, halveres din risiko for hjertesygdom
  • Hvis man har været røgfri i fem år, har man igen den samme risiko som én, der aldrig har røget, for at blive syg i hjerte eller kredsløb.
  • Hvis man er under 35 år vil et rygestop betyde, at risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme falder til den risiko, som findes hos mennesker, der aldrig har røget.
  • Hvis man lider af hjertekrampe vil et rygestop medføre, at antallet af hjertekramper falder, at behovet for medicin falder, og risikoen mindskes for at åreforkalkning udvikler sig til en blodprop.