Diagnosticering af Multipel Sklerose artikel

Diagnosen multipel sklerose (MS) kan være svær at stille, da symptomerne kan være diskrete og kan variere meget fra person til person. For at stille diagnosen kræves det, at der har været mindst 2 attakker (se Symptomer på multipel sklerose ), og at der er fundet mindst 2 forskellige områder med skade på myelin i centralnervesystemet (se Multipel sklerose ).

Undersøgelser til diagnose af MS

Alle med symptomer på multipel sklerose skal have foretaget en grundig neurologisk undersøgelse. Hvis denne, sammen med sygehistorien, giver mistanke om multipel sklerose, findes der desuden 3 undersøgelser, der med stor sikkerhed kan stille diagnosen. Det drejer sig om:
  • MR-scanning af hjerne og rygmarv: Ved multipel sklerose vil man kunne se hvide områder (plagues) som tegn på, at der her er sket skade på hjernen (se Multipel sklerose ). Ved indgift af et særligt kontraststof kan man desuden se, hvis der er områder med igangværende sygdomsaktivitet.
  • Undersøgelse af rygmarvsvæsken: Man foretager en rygmarvsprøve (se Lumbalpunktur ) og undersøger rygmarvsvæsken for, om der er produktion af antistoffer i hjernen. Hvis der er det, tyder det på multipel sklerose. Man kan dog godt have multipel sklerose uden at have disse antistoffer.
  • Undersøgelse af synsbanerne: Synsbanerne løber fra øjnene og hele vejen igennem hjernen om til synsbarken, der sidder bagerst i hjernen. Pga. forløbet gennem hele hjernen er der stor sandsynlighed for, at disse vil være inddraget i større eller mindre grad ved skade på hjernen. Ved multipel sklerose ser man ofte, at der er nedsat ledninghastighed i synsbanerne pga. skade et eller andet sted i deres forløb.

Prognose for multipel sklerose

Når man har fået stillet diagnosen multipel sklerose, er man naturligvis interesseret i at finde ud af, hvordan sygdommen vil forløbe. Det er desværre endnu ikke muligt at forudsige dette på diagnosetidspunktet. Først efter mindst 5 år, vil man ud fra sygdomsaktiviteten i de 5 år kunne sige noget om, hvordan det er mest sandsynligt, at resten af forløbet bliver.


Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Større behov for B12-vitamin

Større behov for B12-vitamin. Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-...

Redaktionen 15/10/2019
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spontan abort

En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsug...

Redaktionen 09/03/2007