Diagnosticering og behandling
Kræft diagnosticeres som regel ved, at der tages en vævsprøve, som sendes til en patolog, som er en speciallæge.
Behandlingen af kræftsygdomme er noget af det, der bliver forsket mest i, og metoderne udvikles og forbedres konstant. Det er efterhånden muligt at behandle og helbrede en del kræftsygdomme og det skønnes, at op mod halvdelen af alle kræftpatienter helbredes fuldstændigt. Det er dog afhængig af typen af kræft og det er desuden altafgørende, at sygdommen opdages tidligt i sin udvikling.
Det er kompliceret at behandle kræft, fordi sygdommen forårsages af kroppens egne celler. Dvs. at antibiotika, som kun angriber bakterier ikke kan anvendes og det gælder om at udvikle midler, der kun angriber kræftcellerne og ikke kroppens raske celler.
Kemoterapi er behandling med cellegift. Det er midler, der er specielt udviklet til at dræbe celler, der deler sig hurtigt, som kræftcellerne gør. Når man taber håret, er det fordi hårcellerne også normalt deler sig hurtigt og det samme gælder celler i bl.a. tarmen og knoglemarven, som derfor også bliver ramt af behandlingen. Der er altså desværre mange bivirkninger. Udover kemoterapi anvendes både kirurgi og strålingsterapi med røntgenstråler til at fjerne tumorer. Ingen af disse behandlinger er uden bivirkninger.
Kemoterapi, kirurgi og stråling kan benyttes hver for sig eller de kan kombineres afhængig af sygdommens karakter. Man vil så vidt muligt forsøge at helbrede sygdommen helt, men hvis chancerne for helbredelse er små og patienten ønsker færre bivirkninger, kan man i stedet tilbyde såkaldt palliativ behandling (behandling mod gener og symptomer), som gør resten af patientens liv mere behageligt.