Søvnen er nødvendig, for at kroppen kan regenerere og oplade til en ny dags udfordringer, hvor drømmene menes, at være vigtig for følelseslivet. Drømmetydning ligger på grænsen mellem spiritualitet og psykologi, og skal forstås som en tolkning af vores drømme.
Igennem drømme rydder hjernen op i de mange sanseindtryk, man har fået gennem dagen. Rapid Eye Movement (REM) søvnen finder normalt sted efter de første 90 minutter, efter man er faldet i søvn, og varer mellem 5-10 minutter. Intervallerne mellem REM-stadierne bliver kortere og kortere, jo længere man sover.
De fleste drømmeterapeuter baserer deres analysemetoder på Sigmund Freud og især Carl Gustav Jung, dog er det altid drømmeren selv, der bedst kan afgøre om en tydning er rigtig eller forkert.
Hvad kan man bruge drømmetydning til?
For mange mennesker er drømmetydning en vigtig del af den personlige udviklingsproces, da det menes, at man kan finde svar fra sin egen bevidsthed.
Behandlere der anvender drømmetydning mener, at man med drømme kan få præcise informationer (og billeder) på noget, der foregår under overfladen i ens liv. En viden som man måske ikke har registreret med sin dagsbevidsthed, eller som man af én eller anden grund fravælger.
Hvordan foregår drømmetydning?
Drømme kan tolkes som et udsagn fra underbevidstheden, som dog ofte bliver slået ud af hovedet, som værende skørt, irrelevant eller uforståeligt. Der findes ingen facitliste eller faste symbol-oversættelser, man kan derfor opleve mange fortolkninger på enkelte symboler.
Et eksempel på drømmetydning kunne f.eks. være følgende:
- En bil kan tolkes som den personlige bevægelse, man har i livet, og herudfra kan man stille mange interessante spørgsmål som f.eks. bevæger bilen sig for hurtigt, kører den måske slet ikke, styrer man den selv?
Der findes mange forskellige symboler indenfor drømmetydning, f.eks. arbejdede Jung med begrebet "skyggen." Skyggepersoner optræder oftest i drømme som usympatiske væsener, som menes, at være aspekter af selvet, som man måske løber fra (forfølgelsesdrømme), afviser (aggressionsdrømme) eller fortrænger (angstdrømme).
En generel antagelse indenfor drømmetydning er, at drømme ofte handler om noget, man ikke har erkendt. Man kan vælge, at arbejde konstruktivt med f.eks. en "skygge," og derefter opleve, at drømmene forvandler sig. Dette arbejde kunne bestå i, at integrere skyggen ved at acceptere den.
Behandlere der anvender drømmetydning mener, at drømme ikke alene skal forstås intellektuelt. De mener derimod, at det er afgørende, at sætte sig ind i drømmene følelsesmæssigt, for at mærke smerten, og for at komme i kontakt med mere empatiske følelser som omsorg, kærlighed, fred og styrke.