Dysenteri tema

Definition og årsager


Dysenteri er en fælles betegnelse for tarmbetændelse med blodige og evt. betændelsesfyldte diarréer. Sygdommen er en infektionssygdom, som oftest forårsages af bakterier af Shigella-typen, men også kan ske med infektion med små amøber (se i øvrigt Amøbedysenteri ).
Mennesker kan uden behandling blive meget syge, og miste store mængder væske pga. de kraftige diarréer.

Sygdommen smitter ad såkaldt fæko-oral vej (dvs. at bakterien kommer ind i kroppen via fingre, mad eller vand, forurenet med menneskeafføring).

Når bakterierne når ned i tyktarmen, formerer de sig og udskiller et giftstof, hvilket medfører at nogle tarmceller dør, og at der opstår inflammation i tarmen. Dette giver de blodige og pusfyldte diarréer.

Sygdommen ses normalt ikke i Danmark, men kan i sjældne tilfælde importeres hertil, når folk har været ude at rejse i troperne. I ulande og andre steder med nedsat hygiejne standard udgør dysenteri et større problem.

Symptomer på dysenteri


Der går oftest mellem 1-4 dage fra man er smittet, til man får symptomer. Disse er almindeligvis:

  • Almen sygdomsfornemmelse.

  • Feber.

  • Kvalme og opkast.

  • Diarré med blod og pus.

Forholdsregler og diagnose


Har man været ude at rejse og får store blodige diarréer, skal man gå til lægen. Diagnosen stilles ved at lægen tager en afføringsprøve, som undersøges for bakterierne.

Behandling af dysenteri


Behandling af dysenteri sker med antibiotika, og har man mistet meget væske, kan man risikere at skulle på hospitalet, og få tilført væske i blodbanen.

Forløb og komplikationer


I Danmark er prognosen god, da man har adgang til både væske og antibiotikabehandling.

I ulande kan dysenteri medføre dødsfald pga. af mangelfuld behandling.

Forebyggelse af dysenteri


Man vaccinerer ikke mod dysenteri.

Forebyggelse af smitte sker gennem god hånd og køkkenhygiejne (især vask af grøntsager), samt ved at være påpasselig ved indtagelse af mad og drikke i udlandet, hvis der er mindre god hygiejne.

Definition og årsager


Dysenteri er en fælles betegnelse for tarmbetændelse med blodige og evt. betændelsesfyldte diarréer. Sygdommen er en infektionssygdom, som oftest forårsages af bakterier af Shigella-typen, men også kan ske med infektion med små amøber (se i øvrigt Amøbedysenteri ).
Mennesker kan uden behandling blive meget syge, og miste store mængder væske pga. de kraftige diarréer.

Sygdommen smitter ad såkaldt fæko-oral vej (dvs. at bakterien kommer ind i kroppen via fingre, mad eller vand, forurenet med menneskeafføring).

Når bakterierne når ned i tyktarmen, formerer de sig og udskiller et giftstof, hvilket medfører at nogle tarmceller dør, og at der opstår inflammation i tarmen. Dette giver de blodige og pusfyldte diarréer.

Sygdommen ses normalt ikke i Danmark, men kan i sjældne tilfælde importeres hertil, når folk har været ude at rejse i troperne. I ulande og andre steder med nedsat hygiejne standard udgør dysenteri et større problem.

Symptomer på dysenteri


Der går oftest mellem 1-4 dage fra man er smittet, til man får symptomer. Disse er almindeligvis:

  • Almen sygdomsfornemmelse.

  • Feber.

  • Kvalme og opkast.

  • Diarré med blod og pus.

Forholdsregler og diagnose


Har man været ude at rejse og får store blodige diarréer, skal man gå til lægen. Diagnosen stilles ved at lægen tager en afføringsprøve, som undersøges for bakterierne.

Behandling af dysenteri


Behandling af dysenteri sker med antibiotika, og har man mistet meget væske, kan man risikere at skulle på hospitalet, og få tilført væske i blodbanen.

Forløb og komplikationer


I Danmark er prognosen god, da man har adgang til både væske og antibiotikabehandling.

I ulande kan dysenteri medføre dødsfald pga. af mangelfuld behandling.

Forebyggelse af dysenteri


Man vaccinerer ikke mod dysenteri.

Forebyggelse af smitte sker gennem god hånd og køkkenhygiejne (især vask af grøntsager), samt ved at være påpasselig ved indtagelse af mad og drikke i udlandet, hvis der er mindre god hygiejne.

Artikler

artikel

Muskler, skelet og led

Vores muskler, skelet og led skal fungere optimalt, for at vi har en god li...

Redaktionen 17/01/2009
artikel

Hvordan vælger du den rigtige madras ?

Hvordan vælger du den rigtige madras. Først og fremmest skal din madras vær...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Inkontinens hos kvinder

Der er altså ingen grund til at fortvivle, hvis man er en af de 400.000 per...

Redaktionen 18/07/2008
artikel

Vuggedød

Vuggedød er en pludselig, uventet spædbarnsdød hos børn i alderen 0-12 måne...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Inkontinens- styrk bækkenbunden

Hvis du lider af urininkontinens og specielt af stressinkontinens er det vi...

Redaktionen 30/01/2012
artikel

Afføring

Brystbarnets afføring er gul, lugter syrlig og er lind i konsistensen.Nogle...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Åndedræt

Den nyfødtes vejrtrækning adskiller sig fra en almindelig vejrtrækning, for...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

APGAR score

Umiddelbart efter fødslen laver jordemoderen en vurdering af, om barnet er ...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Urge-inkontinens

Urge-inkontinens kaldes også trang inkontinens eller den overaktive blære. ...

Redaktionen 09/08/2005