Definition og årsager
Dysenteri er en fælles betegnelse for tarmbetændelse med blodige og evt. betændelsesfyldte diarréer. Sygdommen er en infektionssygdom, som oftest forårsages af bakterier af Shigella-typen, men også kan ske med infektion med små amøber (se i øvrigt Amøbedysenteri ).
Mennesker kan uden behandling blive meget syge, og miste store mængder væske pga. de kraftige diarréer.
Sygdommen smitter ad såkaldt fæko-oral vej (dvs. at bakterien kommer ind i kroppen via fingre, mad eller vand, forurenet med menneskeafføring).
Når bakterierne når ned i tyktarmen, formerer de sig og udskiller et giftstof, hvilket medfører at nogle tarmceller dør, og at der opstår inflammation i tarmen. Dette giver de blodige og pusfyldte diarréer.
Sygdommen ses normalt ikke i Danmark, men kan i sjældne tilfælde importeres hertil, når folk har været ude at rejse i troperne. I ulande og andre steder med nedsat hygiejne standard udgør dysenteri et større problem.
Symptomer på dysenteri
Der går oftest mellem 1-4 dage fra man er smittet, til man får symptomer. Disse er almindeligvis:
- Almen sygdomsfornemmelse.
- Feber.
- Kvalme og opkast.
- Diarré med blod og pus.
Forholdsregler og diagnose
Har man været ude at rejse og får store blodige diarréer, skal man gå til lægen. Diagnosen stilles ved at lægen tager en afføringsprøve, som undersøges for bakterierne.
Behandling af dysenteri
Behandling af dysenteri sker med antibiotika, og har man mistet meget væske, kan man risikere at skulle på hospitalet, og få tilført væske i blodbanen.
Forløb og komplikationer
I Danmark er prognosen god, da man har adgang til både væske og antibiotikabehandling.
I ulande kan dysenteri medføre dødsfald pga. af mangelfuld behandling.
Forebyggelse af dysenteri
Man vaccinerer ikke mod dysenteri.
Forebyggelse af smitte sker gennem god hånd og køkkenhygiejne (især vask af grøntsager), samt ved at være påpasselig ved indtagelse af mad og drikke i udlandet, hvis der er mindre god hygiejne.