Så lad os tage det fra begyndelsen. Ecstasy er et amfetaminlignende stof, hvor grundsubstansen er amfetamin, og ved hjælp af små kemiske ændringer, som visse pengehungrende bagmænd har lavet i primitive ulovlige laboratorier, har man ændret det til Ecstasy = MDMA (som det hedder i det kemiske sprog). Derfor ligner Ecstasy på enkelte punkter amfetamin, og på andre punkter har forskellige egenskaber, nemlig hallucinogene muligheder (særlig på synssansen).
Til forskel fra amfetamin, som giver let aggressioner og hurtige reaktioner, kan Ecstasy give ro og velvære uden aggressioner. Ecstasy giver »lykkefornemmelser« og indsigt i sine tanker og velvære ved at lytte til musik, hvorfor det bliver brugt i diskoteker og ved teknofester.
Er det farligt?
Det er psykisk vanedannende og kan give depressioner og angst hos ca. 15% af dem, der tager det ofte. Hos nogle få er det fysisk farligt, fordi der ofte er affaldsstoffer i Ecstasytabletten, som hidrører fra fremstillingen i uhumske baggårdslaboratorier. Disse affaldsstoffer kan sætte en uheldig kædereaktion i gang hos brugeren, ofte efter langvarig dans som giver ophedning, væskemangel; og hvis man har taget flere tabletter over en kortere periode er risikoen betydeligt større.
Ved ophedningen kan der indtræde en farlig febertilstand der giver kramper, blodpropper og svigt af visse organer, som derved kan medføre invaliditet eller død. Man får desværre ingen »advarsel«, fordi denne kædereaktion optræder pludselig og kan udvikle sig meget dramatisk. Det er de tilfælde man læser om i aviserne.
Men langt flere får psykiske ubehag af Ecstasy. Det mest almindelige er depressioner, angst, paranoia og rastløshed. Nogle få udvikler psykoser, hvor man må indlægges på psykiatrisk hospital. De der får psykiske ubehag, bør gå til en psykiater og blive behandlet. Det er ofte antidepressive lægemidler der bruges, typisk af typen Remeron, Cipramil eller Seroxat.
Ecstasy er et behageligt stof at tage, og er i visse tilfælde en del af en ungdomskultur. Derfor bør man indrette sin information og hjælp efter de normer og tanker, der er tilstede hos de unge, der bruger Ecstasy. De føler sig ikke som misbrugere, og vil ikke i kontakt med det etablerede misbrugssystem, fordi de føler sig udenfor dette system. Det må respekteres, men til gengæld må vi tilbyde behandling til unge helt ned til ca. 15års alderen, fordi det er i den alder det nogen gange begynder og hjælpen skal være der straks, når behovet er der. Det nytter ikke at vente »lidt«, men være på pletten, når »motivationen« er der.
Mange pårørende har efterlyst information om misbrug hos unge: alkohol, hash, amfetamin og Ecstasy, og information om hvad forældrene skal gøre, når problemet er der. Der er ved at blive etableret pårørendegrupper om misbrug hos unge og de vil markere sig snart (se pressen i den nærmeste fremtid). Vi har i Roskilde startet en pårørende hjælpegruppe (PISU), som giver undervisning og information om misbrug hos unge og hvordan man tackler det at være pårørende til en ung misbruger.
Det ser ud til, at Ecstasy er kommet for at blive. Vi må bruge vores viden og fantasi til at løse de problemer Ectsasien har medført. De tidligere traditionelle typer behandlinger kan ikke umiddelbart bruges, men vi kan lære fra udlandets erfaringer på området, idet England, Holland, Canada og USA kender problemet allerede gennem de sidste 10 år og har derved en erfaring vi kan bruge.