De faktuelle emner prioriteres typisk højest i seksual undervisningen. Det hænger sandsynligvis sammen med, at faktuel viden antageligvis er nemmere at anvende eller sætte i spil i hverdagen og opfattes som vigtigere end de blødere og mere uhåndterlige emner.
Begge emneområder er dog relevante og betydningsfulde for de unge.
Hvilke faktuelle emner bør man snakke om?
Afhængigt af hvor lang tid du har, kan du vælge, hvad du vil prioritere, men ofte vil en kort gennemgang af sexsygdomme og prævention være nok.
Det er vigtigt at fortælle om hvad det "normale" er, eventuelt ved hjælp af statistikker (1), så de unge kan se, hvad "de andre" gør.
Eksempelvis er der lidt flere piger end drenge, der føler sig presset til sex, mens flere drenge end piger tror deres kammerater har større erfaring end de selv har.
Det kan lægge op til en debat om "gensidig respekt", "er det i orden at være liderlig?", "er det normalt at onanere?", "hvordan taler henholdsvis drenge og piger om sex?", "hvordan siger man nej til sex?", "Hvordan siger man ja til sex?" og lignende.
Det kan lægge op til en debat om "gensidig respekt", "er det i orden at være liderlig?", "er det normalt at onanere?", "hvordan taler henholdsvis drenge og piger om sex?", "hvordan siger man nej til sex?", "Hvordan siger man ja til sex?" og lignende.
Tal om prævention
Lad eleverne fortælle om de præventionsformer de kender, skriv dem på tavlen og gennemgå dem. Du kan med fordel bruge en "præventionskuffert" til demonstration og fremvisning af de forskellige præventionsformer.
Prioriter gennemgangen af de forskellige præventionsformer, og vær bevidst om årsagen til prioriteringen! Gennemgangen bør omfatte beskrivelse af funktion, køb og fordele/ulemper.
Ved gennemgang af præventionsmidlerne kan du vælge at dele de forskellige ting ud til eleverne. På denne måde får de det bogstaveligt talt mellem hænderne og kan bedre forholde sig til det.
Elevernes opgave er så et fortælle resten af klassen, hvad de tror, det er, de sidder med. Man kan også samle eleverne om et præventionsbord, hvor alle præventionsformer lægges frem, og eleverne har mulighed for at røre og spørge.
Det giver en meget afslappet stemning, og fungerer godt i små klasser, eller hvis klassen er opdelt i eksempelvis drenge og piger. Spørg eleverne, hvorfor man bruger prævention.
Indhold i præventionskuffert
- P-piller, p-plaster, p-ring og p-stav
- Kondom
- Femidom
- Spiral (kobber og hormon)
- Pessar (bruges stort set ikke af unge i danmark)
- Nødprævention
- Graviditetstest
Du kan også komme ind på emner som sexsygdomme, børn og styring af menstruationen.
Hvornår kan man blive gravid? Drengene finder ofte dette emne kedeligt, så det kan være en god idé at lade dem fortælle, hvad de ved, for at fastholde deres opmærksomhed.
Du kan lægge op til diskussion om, hvorfor kondom ikke altid benyttes. Bed f.eks. klassen nævne "gode" grunde til ikke at benytte kondom - 'det er besværligt', 'man kender partneren', 'lille risiko for smitte', 'det går alligevel i stykker' 'hvordan sættes det korrekt på?' eller lignende
Gå eleverne i møde med, at det er besværligt at bruge kondom, at det kan sprænge, at det kan være et afbræk mm., men giv dem også fif og informationer om, hvordan de kan inddrage kondomet som en del af sexakten, eller hvad de skal være opmærksomme på ved kondomer:
- at sætte kondomet på i fællesskab
- at bruge kondomer med farve/smag/riller/dubber/selvlysende
- hvordan de undgår uheld (kondomet åbnes og sættes rigtigt på uden brug af tænder og negle)
- at man ikke bruger to kondomer på én gang, da de ødelægger hinanden
- at kondomet skiftes efter 20 minutter på grund af slitage
- at kondomet opbevares køligt (må ikke ligge i solen)
- at holdbarhedsdatoen tjekkes (kan anvendes op til 4-5 år efter produktionsdato)
- fordele ved kondomet (fyren holder længere på grund af nedsat følsomhed, beskytter både mod graviditet og sexsygdomme)
Ved at stille spørgsmål som tvinger eleverne til at tage stilling, bliver de tvunget til at tage del i debatten. Et eksempel kan være: "Kan man ikke bare lade være med at bruge kondom?"
Denne måde at stille spørgsmål på animerer de unge til selv at komme med argumenter for brugen af kondomer. Argumenterne for at bruge kondom bliver således sværere for de unge at afvise efterfølgende end hvis de kom fra underviseren.
Som afslutning på præventionsdelen kan en "dildokuffert" anvendes, hvor alle elever får lejlighed til at prøve at sætte kondom på en dildo.
Det gør situationen mindre akavet, hvis man forsøger sig med lidt humor - sex er jo også sjovt! - og investerer i farvede gummidildoer i stedet for de traditionelle udformet i flamingo.
Lad endelig de skægge kondomer med farve, smag, duft, riller og dupper komme med i kufferten; igen med det bagvedliggende rationale, at sex bestemt ikke behøver være kedeligt.
Slut af med at fortælle, at det er op til dem hver især, hvad de vil bruge. De skal vælge det, der passer bedst til dem og deres livsstil, men stadigvæk: at kondom er det eneste præventionsmiddel udover femidomet, der beskytter mod både graviditet og sexsygdomme.
Sexsygdomme
Undervisningen i sexsygdomme kan indledes med, at du spørger eleverne, hvilke sygdomme de kender, samt hvilken de tror, flest danskere har.
Eleverne vil ikke altid kunne give det rigtige svar. Du kan derfor samtidig tage en debat om, hvorfor eleverne ikke kendte det rigtige svar. Grib de ting, der kommer fra eleverne til at føre samtalen videre.
Skriv gerne de forskellige bud op på tavlen. På denne måde bliver det synligt for eleverne, hvad de ved, og det bliver lettere for dem at overskue.
Det er en fordel at prioritere gennemgangen. Det er ikke alle sexsygdomme, der er lige udbredte. De 3 mest udbredte sexsygdomme blandt unge er: klamydia, kønsvorter og herpes. Du kan nævne, at minimum hver fjerde vil få en kønssygdom, inden de fylder 25 år. Dette kan illustreres ved at bede hver fjerde elev rejse sig.
Symptomerne kan være knopper/vorter, rødme, svie ved vandladning, kløe, ildelugtende udflåd fra skede eller penis eller væskefyldte blærer. Vær opmærksom på, at halvdelen af alle, der får klamydia ingen symptomer har (og hvad gør man så?).
Diskutér, hvorfor og hvordan man får sexsygdomme, f.eks. at man kan få en kønssygdom ved oralsex, analsex, almindeligt samleje, og hvis man deler dildo med en anden. Hvad er sikker sex - og usikker sex?
Tal også med eleverne om, hvilke grunde der kan være til, at man tror, man måske har fået en kønssygdom. Man tror eller ved måske at kæresten/partneren har det, noget ser/føles anderledes ved kønsdelene, eller det kan være, at man har haft usikker sex med én, man ikke kender.
Oplys eleverne om, at hvis de har mistanke om, at de har en sexsygdom, kan de gå til enhver praktiserende læge i landet for at blive testet. Det behøver ikke at være egen læge. Det er også muligt at blive undersøgt på de sexsygdomsklinikker, der findes rundt om i landet. (3)
Spørgsmål om sex og kondomer:
- Hvorfor tror I nogle synes det er pinligt at købe kondomer?
- Kan man ikke bare lade være med at bruge kondom?
- Hvilke grunde kan der være til ikke at bruge kondom?
- Hvis ansvar er det at huske kondomet?
- Er det i orden at være liderlig?
- Er det normalt at onanere?
- Hvordan taler henholdsvis drenge og piger om sex?
- Hvordan siger man nej til sex?
- Hvordan siger man ja til sex?
Andre emner til seksualundervisningen kan være
Graviditet og menstruationscyklus:
- Hvornår kan man blive gravid?
- Hvornår kan man finde ud af, om man evt. er blevet gravid?
Abort:
- Hvorfor skal forældrene vide det, hvis man er under 18?
- Hvornår og hvordan kan man få foretaget en abort?
Spørgsmål om sexsygdomme
- Hvorfor bliver man testet for sexsygdomme?
- Tør du være kæreste med en hiv-smittet?
- Hvor går man hen, hvis man har mistanke om at være smittet?
- Hvem bliver smittet med en kønssygdom?
- Skal man sige det til sin partner, hvis man har en kønssygdom?
Seksuel lavalder
Den seksuelle lavalder er også et emne, der er relevant at tage op i seksualundervisningen.
I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, men varierer i øvrigt fra land til land. Man har i Danmark valgt at sætte aldersgrænsen til 15 år, fordi lovgiverne har vurderet, at unge først på dette tidspunkt i deres udvikling er psykisk og fysisk modne til at dyrke sex, samt for at beskytte børn og unge mod at blive seksuelt udnyttede af ældre og langt mere erfarne personer.
Debutalderen for danske unge, der konstant har ligget på 16 år de sidste 20 år, understreger ligeledes, at de allerfleste unge først er klar til sex, efter de er fyldt 15 år.
Spørg eleverne, hvorfor de tror, der findes en seksuel lavalder. Kom ind på det lovmæssige i lavalderen, samt respekt for partneren, og hvordan man kan sige nej til sex. Samtidig er det også vigtigt at tale om, hvordan man siger ja til at have sex. Hvilke signaler sender man, og hvordan bliver de signaler tolket.
Man kan her komme ind på påklædning, makeup, kropssprog, flirt på nettet, apps, sms, telefon, øjenkontakt, berøring og sprog.
Spørgsmål om alder og sex
- Hvad er den seksuelle lavalder i Danmark?
- Den seksuelle lavalder - hvorfor er den 15 år?
- Hvorfor findes der en seksuel lavalder?
- Hvad er sexet påklædning?
- Hvordan signalerer man, at man er lun på en person?
- Kan man få sig selv til at se ældre ud end man er?
Den seksuelle lavalder kan bruges til en samtale om, hvornår man kan have sex første gang. Endelig kan man vælge at tale om pædofili og seksuelle overgreb.
Graviditet
Samtalen om, hvordan og hvornår man kan blive gravid kan naturligt komme i forbindelse med flere af de andre emner, såsom menstruation, sex og prævention.
De unge er som tidligere nævnt ofte mere bange for at blive gravide, end de er for at få en kønssygdom. Når man taler om graviditet, er det derfor ligeså vigtigt at tale om, hvordan man undgår at blive gravid, som hvordan man bliver det.
Det kan også være en god idé at tale om, hvordan og hvornår eleverne forestiller sig, at de har lyst til at blive gravide og få børn. Skal de for eksempel have en uddannelse og være gift, eller er det fint nok at være teenage-forældre?
Emnet graviditet kan også føre til en snak om kønsroller og familiemønstre. Hvem skal passe barnet/børnene? Hvordan ser en almindelig familie ud i dag? Er det en kernefamilie, en familie med sammenbragte børn, bor man alene med en forælder, eller har ens forælder fundet en anden af samme køn?
Spørgsmål om graviditet og børn
- Hvordan bliver man gravid?
- Hvornår kan man blive gravid?
- Hvordan undgår man at blive gravid, når man er ung og ikke vil have børn?
- Hvornår er det godt at få børn?
- Hvem skal passe barnet/børnene?
- Hvordan ser en almindelig familie ud i dag?
Pubertet
Et andet område er pubertet - det betones primært i de yngste årgange. Her er det kroppens forandringer der er i fokus - udvikling af kønshår, behåring i armhuler, skæg, stemmeleje, bryster, menstruation, sædafgang, humørsvingninger, men også de psykiske forandringer er vigtige at tale om.
I den forbindelse kan du tage emner op, såsom identitetsdannelse, selvstændighed, frigørelse fra forældrenes normer og værdier og grænsesøgning.
Den unge vil også begynde at tænke på det andet eller eget køn på en anden måde end tidligere. Varme følelser for et andet menneske bliver nu måske til forelskelse og seksuel tiltrækning. Den unge begynder at tænke mere på, hvad sex er, og hvordan det er at være sammen med en anden seksuelt.
Spørgsmål om pubertet
- Hvad er det, der forandrer sig i pubertetsårene?
- Hvordan ændres personligheden?
- Hvad er det, der gør, at man bliver et seksuelt menneske?
- Er forholdet til forældrene det samme i puberteten, som da man var barn?
- Emnet pubertet kan kædes sammen med andre emner, såsom menstruation, "første gang" og den seksuelle lavalder.
- Hvordan skal en god kæreste være ifølge drengene? (spørg pigerne)
- Hvordan skal en god kæreste være ifølge pigerne? (spørg drengene)
- Hvad tænder piger på? (spørg drengene)
- Hvad tænder drenge på? (spørg pigerne)
Abort
Det er fortsat almindeligt, at piger er langt mere bange for at blive gravide end for at blive smittet med en kønssygdom.
Når man er under 18 år, kan man ikke få en abort uden forældrenes viden og samtykke, med mindre der er ganske særlige omstændigheder (se nedenfor).
Det er vigtigt som underviser at få fokus på de følelser, tanker og overvejelser, der er i forbindelse med en abort og få fortalt, at det er godt at have forældrene med til at støtte én gennem selve aborten, men bestemt også i tiden efter.
Imødegå eleverne når de protesterer og siger, at deres forældre ville blive sure og ikke være forstående, hvis de kom hjem og fortalte, at de skulle have en abort, men fortæl dem også, at forældrene, når chokket har lagt sig, højst sandsynligt vil hjælpe dem og støtte dem hele vejen.
Forklar, hvordan både en medicinsk og en kirurgisk abort bliver foretaget, samt fordele og ulemper ved begge metoder (se værktøjskassen).
Forklar, at man ikke har gjort noget forkert, hvis man skal have en abort. Det har sikkert i en eller anden form været et uheld. Sex handler jo i høj grad om at kunne lade sig rive med, hvilket sandsynligvis i et eller andet omfang er det, der er sket, når man er blevet uønsket gravid.
Det er ikke ulovligt at have dyrket usikker sex. De fleste forældre kan derfor bringes til at forstå, at de skal støtte deres barn i samme omfang som de ville gøre, hvis det havde været en anden ulykke, barnet havde været ude for.
Alle, der er i tvivl om de skal have foretaget en abort, har ret til at få en støttesamtale. Man skal henvende sig til egen læge, som så enten hjælper eller sender én videre.
I ganske særlige tilfælde kan man få kommunen til at gå ind og give tilladelse til abort på en mindreårig uden forældrenes samtykke, men det kræver en helt speciel argumentation.
Det kan eksempelvis være, at den unge pige har et stærkt problematisk forhold til forældrene, og derfor ikke har haft kontakt med dem i lang tid og derudover er tæt på at fylde 18 år. Her vil man ikke forsøge at genetablere kontakten for at få forældrenes samtykke.
Særlige forhold omkring kultur og religion kan også gøre, at den unge pige føler, at det er med livet som indsats, hvis forældrene finder ud af, at hun er gravid. Her vurderer man ligeledes, at pigens ve og vel går forud for forældrenes samtykke.
Spørgsmål om abort
- Hvorfor får man foretaget abort?
- Hvor gammel skal man være for at få abort?
- Er det flovt at få abort?
- Kan man ikke bare få abort i stedet for at bruge prævention?
Case
- Jeg er en pige på 14 (bliver 15 om 4 dage). Jeg har en kæreste, som jeg har kommet sammen med i 3 måneder - vi har været i seng sammen et par gange. Vi har brugt kondom, men der var også en gang, hvor han var inde i mig og hvor vi ikke brugte kondom. Han fik dog ikke udløsning inde i mig. det er en måned siden det er sket og jeg har min menstruation nu, men kan man godt være gravid selv om man har fået sin menstruation? Kan der gå et par måneder inden den stopper?? "Jeg er så bange og flov!! (4)
Ud fra denne case kan man blandt andet snakke om: 'den første gang', menstruation, prævention, nødprævention, graviditet, abort, den seksuelle lavalder m.m. Lad eleverne være rådgivere og svare pigen. Drej efterfølgende snakken, så den når rundt om alle emnerne.
Referencer
- Sådanne statistikker kan for eksempel findes på www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen) og http://www.bedreseksualundervisning.dk
- Kan købes ved Sex og Samfund.
- Yderligere informationer fås på www.sexsygdomme.dk, www.ssi.dk (Statens Serum Institut) og www.sundhed.dk.
- Tidligere case fra http://www.sexlinien.dk
Artiklen er oprindeligt skrevet af Suzanne Bjerregaard, centerleder og Jacob Jensen, underviser, Center for Sex og Sundhed d. 6.7. 2007.