Endokrinologi (hormonsygdomme) Artikel

Endokrinologi er læren om hormonsygdomme, hvor der kan være for høj eller for lav produktion af hormoner. Endokrinologi kommer af græsk og betyder indvendig udskillelse.

Endokrinologens uddannelse

Det tager, efter grunduddannelsen på i alt otte år, cirka syv år at blive speciallæge i endokrinologi. Man skal gennemføre to års introduktionsuddannelse, to års undervisningsuddannelse, et års laboratorieuddannelse samt to og et halvt års ansættelse som 1. reservelæge på en endokrinologisk afdeling.

Typiske sygdomme

Den vel nok mest kendte hormonsygdom er sukkersyge (diabetes mellitus), som der findes to typer af: type 1 og type 2. Ved type 1 kan bugspytkirtlen ikke producere insulin. Og ved type 2 (kendes også som gammelmandssukkersyge) dannes der insulin, men kroppen evner ikke at bruge den. Resultatet er det samme: En farlig høj blodsukkerkoncentration, som det er nødvendigt at behandle.

Mange andre sygdomme kunne nævnes, men de vigtigste er stofskiftesygdomme og knogleskørhed (osteoporose). Er der pludselig for lidt eller for meget af et hormon, kan det få forskellige konsekvenser.

Behandling

Ved behandling af endokrinologiske sygdomme er det først og fremmest nødvendigt at få stillet den korrekte diagnose. Dette kan synes banalt, men praksis viser, at det kan være endog særdeles vanskeligt.

De vigtigste elementer i at stille den korrekte diagnose er sygehistorien, den objektive undersøgelse og ikke mindst blodprøverne. Mens de første to - sygehistorien og undersøgelsen - bruges inden for alle specialer, har blodprøverne en nøgleposition i endokrinologien, eftersom hormonerne findes i blodet.

Behandlingen af sukkersyge ligger ligefor: Der mangler insulin, altså indsprøjtes insulin. I øjeblikket arbejdes der ihærdigt på at gøre det muligt for patienterne at slippe for hele tiden at skulle stikke sig selv. Fremtidens behandling er enten at give stoffet som næsespray eller som plaster.

Der findes andre eksempler på, at kroppen ikke er i stand til at producere et eller flere hormoner. I sådanne tilfælde søger man, som med insulinen ved sukkersygen, at tilføre dette udefra.

Operation kan også komme på tale. F.eks. kan en skjoldbruskkirtel, der producerer for meget hormon, afskære lægerne fra andre muligheder end at operere eller bestråle.