Enkoprese (Manglende afføringskontrol) Artikel

Definition og årsager

Enkoprese er manglende afføringskontrol. Normalt opnår børn kontrol over afføringen i 2-3 års alderen. Ved primær enkoprese har der aldrig tidligere været kontrol over afføringen. Ved sekundær enkoprese har der tidligere været kontrol, men denne er mistet igen.

Den hyppigste årsag til enkoprese er forstoppelse . Manglende toilettræning kan give primær enkoprese hos større børn.

Enkoprese kan også ses som følge af psykiske belastninger. Dette gælder specielt hos ængstelige og hæmmede børn. Sekundær enkoprese ses især ved alvorlige belastninger i forhold til voksne f.eks. seksuelle overgreb og vold .

Symptomer på enkoprese

Symptomerne er gentagen frivillig eller ufrivillig afføring i tøjet eller på steder, hvor det ikke er normalt (altså ikke på toilettet). Enkoprese kan også omfatte kast med afføring eller udsmøring af denne på vægge, gulv møbler eller lignende.

Der vil ofte være symptomer på forstoppelse , når det er den udløsende årsag.

Forholdsregeler og diagnose

Hvis ens barn over en længere periode mister kontrollen over afføringen eller aldrig opnår kontrol, bør man gå til egen læge. Lægen vil undersøge barnet med specielt fokus på tegn til forstoppelse . Hvis barnet ikke er forstoppet, må psykologiske og sociale forhold undersøges med henblik på at finde den udløsende årsag.

Behandling af enkoprese

Behandlingen afhænger af den udløsende årsag. Hvis forstoppelse er årsagen, skal barnet have forskellig behandling alt efter, hvad årsagen til forstoppelsen er. Hvis årsagen er psykisk belastning, er der ofte behov for psykosocial intervention og involvering af de sociale myndigheder.

Forløb og komplikationer

Prognosen afhænger af den udløsende årsag. Når forstoppelse er den udløsende årsag, opnår de fleste kontrol, men 1/3 vil have problemer i ungdommen og voksenlivet. Hvis årsagen er psykisk belastning, er prognosen for afføringskontrol god, mens den er dårlig for de psykiske forhold.

Forebyggelse

Forstoppelse og dermed enkoprese kan i mange tilfælde undgås ved fiberrig kost og hyppig motion.