Erektil dysfunktion (Impotens) Artikel

Risikoen for impotens stiger med alderen, og ses kun sjældent hos personer under 40 år. Mere 40 % af mænd over 70 år mangler evnen til at få erektion. Samlet set vil ca. 50 % af alle mænd i alderen 40-80 år opleve varierende problemer med potensen.

Hvad er erektil dysfunktion (Impotens)?

Impotens dækker over mandlige rejsningsproblemer, der medfører at manden ikke er i stand til at få eller opretholde erektion.

Dette problem kan forhindre et par i at have nogen form for seksuel kontakt, men problemet kan ofte behandles med held. Hvis man lider af impotens, bør man opsøge en læge. Der findes en række forskellige behandlingsformer.

Alder er tidligere blevet beskyldt for at medføre svækket seksualitet, og det er på nogle punkter korrekt, f.eks. er samlejefrekvensen faldende med alderen, mens at den seksuelle formåen også svækkes.

Således vil mange mænd, der er kommet op i årene, opleve at potensen ikke længere er så stabil og kraftig som tidligere.

Inden evt. behandling af patientens potensproblem, er det vigtigt at patientens situation vurderes, at hans sygehistorie afdækkes samt at der foretages en grundig undersøgelse af patienten. Herved bliver det muligt at finde den bedste behandling for patienten og dermed opnå det bedste resultat.

Hyppighed af impotens

For mænd under 40 år er impotens sjælden, men herefter tiltager lidelsen ganske hurtigt. Således vil mere end 40% af mænd over 70 år have mistet deres rejsningsevne.

For mænd mellem 40 og 80 år vil ca. 50% have vekslende grader af impotens.

Årsager til impotens

Den hyppigste årsag (gælder for 65 %) til impotens er åreforkalkning, hvilket forårsager ringe blodtilførsel til penis. Derfor ser man ofte impotens hos mænd med forhøjet blodtryk og kolesteroltal.

Men der findes andre både psysiske og fykiske årsager til impotens.

Psykiske årsager

  • Problemer i parforholdet
  • Stress eller depression
  • Præstationsangst
  • Tab af partner pga. dødsfald eller skilsmisse
  • Traumer (f.eks. seksuelt misbrug)
  • Seksuelfjendsk opdragelse

Fysiske årsager

  • Aldring
  • Sygdom
  • Højt medicinforbrug
  • Stort forbrug alkohol og tobak.
  • Lavt indhold af det mandlige kønshormon (testosteron).

For at en mand kan få rejsning, skal en række betingelse være til stede: nerveforbindelserne skal være i orden, blodforsyningen skal være i orden og desuden kræves at personens psyke er i orden, dvs. at der ikke er for mange ubearbejdede psykiske belastninger.

Hvis der er lidelser i en eller flere af disse områder, kan patienten få problemer med sin potens. De fysiske årsager til impotens udgør ca. 80% af samtlige årsager.

At der er problemer med rejsningen kan være et symptom på anden lidelse, f. eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge - lidelser, der også undersøges for, når patienten udredes for sine seksuelle problemer.

Der ses også øget hyppighed af potensproblemer hos folk med uhensigtsmæssig livsstil: Alkoholisme, rygning og stofmisbrug. Foruden disse tilstande kan visse typer af medicin give potensbesvær.

Nogle former for medicin mod forhøjet blodtryk og vanddrivende medicin vil svække potensen. Nervemedicin vil svække lysten og potensen.

Symptomer på impotens

Problemer med potensen kan opstå akut eller de kan komme gradvist. De kan optræde i en bestemt situation, mens der ikke er problemer i andre situationer.

En stor del af patienterne kan opnå rejsning, men kan ikke opretholde rejsningen under samlejet. Det medfører en følelse af utilfredsstillelse, nervøsitet og præstationsangst.

Patienterne bliver tilbageholdende med at dyrke sex, og partneren oplever ofte at blive afvist. For partneren betyder det også, at der kan opstå en følelse af ikke længere at være attråværdig eller måske ligefrem en ubegrundet mistanke om, at patienten har fundet en anden seksualpartner.

Det er derfor meget væsentligt for parret at være opmærksom på de misforståelser, der kan opstå. Med andre ord må patienten nødvendigvis være åben og fortælle sin partner, at han har et rejsningsproblem, som ikke nødvendigvis bunder i manglende tiltrækning eller utroskab.

Efterhånden vil potensen svækkes yderligere, og patienten vil ikke kunne opnå nogen form for rejsning.

Omfanget af rejsningsbesværet og tidsudviklingen er noget vekslende og afhængig af årsagen til selve problemet.

Selv om patienten er ude af stand til at få rejsning, kan han som regel godt få orgasme og sædudtømmelse, men kvaliteten af disse fænomener er ikke på niveau med det som patienten typisk tidligere har oplevet.

Det er værd at bemærke, at libido (lysten) som hovedregel er uforandret.

Behandling af impotens

Behandlingen har gennemgået en markant forbedring indenfor de seneste år. Der er nu effektive behandlingstilbud til alle patienter uanset årsagen til deres impotens.

Behandlingsmulighederne kan inddeles i:

  • Ændring af livsstil
  • Samtaleterapi
  • Medicinsk behandling og
  • Operation.

Ændring af livsstil

Hvis patienten er storforbruger af alkohol og tobak kan man indskærpe at forbruget ophører eller reduceres.

Ligeledes kan overvægtige patienter have gavn af vægtreduktion. Er patienten i behandling med medicin, som kan være potens belastende, må man undersøge om anden form for medicin kan anvendes.

Samtaleterapi

Patienter, hos hvem der mistænkes en psykisk årsag til problemet, vil kunne drage fordel af sexologisk behandling.

Behandlingen vil bestå i samtale med patienten og også helst dennes partner. Selv om problemet kun er hos den ene af parret, er de dog 2 om samlivet.

Patienter med psykisk årsag til potensproblemer kan dog også have god nytte af behandling med anden medicin – se nedenfor.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling er blevet særdeles patientvenlig, og den er effektiv hos 80% af alle patienter.

Det er fremkomsten af de såkaldte PDE-hæmmere (Phosphodiesterase-hæmmere), der har givet impotens behandlingen et grundigt løft.

Af disse PDE-hæmmere findes 3 forskellige typer:

  • Viagra
  • Cialis
  • Levitra

Alle 3 typer medicin er effektiv og der er næppe nogen større forskel i effekten af medicinen. De 3 slags medicin har en række lighedspunkter, men der er også en del forskelle, som kan udnyttes individuelt.

For alle 3 slags medicin gælder, at de kan bruges til enhver type af årsager til impotens, det være sig åreforkalkning, følger af psykisk lidelse eller præstationsangst.

Tabletterne skal indtages ca. 1/2 time før forventet seksuel aktivitet. Herudover gælder for alle 3 stoffer, at lysten til sex skal være tilstede, ellers har medicinen ingen virkning.

Med andre ord: Tabletterne medfører ikke nogen ændring i seksualdriften. Netop fordi tabletterne virker på samme måde, kan man forvente, at de også vil have stort set de samme bivirkninger.

Bivirkninger ved medicinsk behandling af impotens

Bivirkningerne er hovedpine, som den hyppigste, rødme i ansigtet og forstoppelse i næsen. Foruden de ovenfor nævnte fælles bivirkninger, kan der optræde bivirkninger, som stort set kun ses ved ét eller to af præparaterne.

F.eks. vil der ved anvendelse af Viagra af og til optræde synsforstyrrelse i form af blåsyn eller tingene kan ses med et hvidligt skær. Ved anvendelse af Cialis vil nogle få patienter opleve beskedne muskelsmerter.

Uanset hvilken type bivirkninger, der er tale om, bliver de mindre og mindre udtalte ved længere tids anvendelse.

Som det er velkendt for Viagra, at der kan være problemer ved kombinationen af Viagra og en bestemt type hjertemedicin (nitroglycerin), gør samme forbehold sig gældende for Cialis og Levitra. Stofferne må ikke indtages sammen med nitroglycerinholdig medicin, dvs. den slags medicin, der benyttes af patienter med brystsmerter.

Hvis PDE-hæmmere indtages sammen med nitroglycerin, er der risiko for at blodtrykket falder voldsomt, hvilket kan være dødeligt.

Hvis patienten har behov for nitroglycerin, må der anvendes en anden type potensmedicin, f.eks. injektionsbehandling med Caverject. Hvis patienten har indtaget en PDE-hæmmer og der optræder brystsmerter, må der anvendes anden smertestillende medicin.

Når alt dette er sagt om hjertemedicin og PDE-hæmmere, skal det pointeres, at der ikke er nogen øget risiko for hjerteproblemer, det være sig blodprop i hjertet eller blodtryksforstyrrelser, ved indtagelse af PDE-hæmmere. Dette gælder uanset om patienten i forvejen får blodtryksmedicin eller ej. Der er heller ikke nogen øget risiko for blodprop i hjernen.

Forskellen mellem de 3 typer af PDE-hæmmere er betinget af forskelle i stoffernes optagelse i organismen og den hastighed, hvormed de bliver nedbrudt.

Stofferne optages alle rimeligt hurtigt (de virker indenfor 1/2 time), men hvis Viagra indtages i forbindelse med et måltid, der er moderat fedtrigt, vil optagelsen blive langsommere og dermed vil virkningen blive mere usikker.

Den store forskel mellem stofferne er imidlertid virkningsvarigheden. Viagra virker ca. 4 timer og Levitra ca. 5 timer. Derimod holder virkningen af Cialis mindst 24 timer. Dosis af Viagra er 50 og 100 mg. Enkelte patienter kan klare sig med 25 mg. For Cialis er dosis 10 og 20 mg. Dosis af Levitra er 5, 10 og 20 mg.

Anden medicin

Uprima er en anden type medicin end PDE-hæmmere. Den har væsentligt mindre virkning end PDE-hæmmerne, og den virker kun for lettere tilfælde af impotens.

Der er desuden en række bivirkninger i form af bl.a. kvalme.

Injektionsbehandling

Caverject (PGE1) anvendes til de patienter som ikke har haft gavn af Viagra. Ved denne behandling indsprøjtes det aktive stof direkte i svulmelegemerne i penis.

Der kan forventes, at 80% af patienterne vil have gavn af stoffet. Imidlertid oplever ca. 10% af alle patienter, at indsprøjtningen af stoffet i penis medfører kraftige smerter, hvilket begrænser anvendelse af stoffet hos disse patienter.

Imidlertid er der også mange patienter, som ophører med behandlingen, da det kan være problematisk forud for hvert samleje at skulle stikke sig i penis. Ved indsprøjtningen af stoffet optræder der rejsning, uanset om patienten bliver stimuleret eller ej.

Der er en meget lille risiko for at patienten kan få en langvarig smertefuld rejsning ved anvendelse af dette stof.

Operation

Som en sidste udvej kan anvendes en penisprotese, som indopereres. Det er en udpræget specialistopgave og kræver nøje undersøgelse og vurdering af patienten, inden beslutningen om indsættelse træffes.