Ergoterapi - Træning og genoptræning i dagligdags aktiviteter kategori

Ergoterapeuter bruger aktiviteter som middel og mål, til forbyggende og sundhedsfremmende arbejde i forbindelse med behandling og rehabilitering.

Ergoterapi har til formål at fremme den enkeltes sundhed og livskvalitet gennem praktiske fysiske og intellektuelle aktiviteter.

Ergoterapi tilbydes til personer, som af forskellige grunde har problemer med at udføre deres daglige aktiviteter, eller som risikerer at få det i fremtiden, f.eks. en forværring af helbredet i forbindelse med en operation, en blodprop, muskel eller led skader.

Dertil omfatter ergoterapi både træning og genoptræning af daglige færdigheder, hos personer med medfødt eller erhvervet færdighedstab, f.eks. personer med gigtsygdomme, knoglebrud, håndkirurgiske lidelser eller hjerneblødning.

Derudober behandler ergoterapeuter børn med bl.a. indlæringsvanskeligheder, forsinket udvikling, psykiske lidelser og medfødte funktionsnedsættelser.

Ergoterapeuter giver også ergonomisk vejledning og kan rådgive om indretning af arbejdspladsen, f.eks. om behov for anskaffelse af hjælpemidler.

Hvordan foregår en behandling med ergoterapi?

Behandlingen starter med, at undersøge det enkelte menneskes ønsker til livet, hvor ergoterapeuten tager udgangspunkt i den enkeltes aktivitetsvaner og fysiske og psykiske forudsætninger.

Gennem samtaler, observationer af aktivitetsudførelse og tests finder ergoterapeuten frem til om aktiviteter kan udføres bedre, om omgivelserne skal tilpasses og om hjælpemidler kan være med til at løse problemer med aktivitet.

Udfra aktiviteterne vurderer ergoterapeuten efterfølgende om omgivelserne hæmmer eller fremmer aktivitet i hjemmet, på arbejdspladsen, uddannelsesstedet, daginstitutionen, boligområdet og nærmiljøet.

Træningen relaterer sig til de fysiske, psykiske og sociale færdigheder, og kan f.eks. omhandle

  • Koncentration og hukommelse
  • Problemløsning
  • Logisk tænkning
  • Evnen til at indgå i socialt samvær
  • Fysisk formåen
  • Håndfunktion
  • Koordination
  • Balance
  • Kommunikation

Træningen hjælper personerne med at udføre flest mulige daglige færdigheder (f.eks. gå på toilet, tage tøj på, madlavning m.m.).

Den omfatter praktisk gennemførelse af de daglige færdigheder, som tilrettelægges i samarbejde med personen, så specifikke bevægelser, tale, skrivning, hukommelse, social adfærd og udtryksformer også trænes.

Ergoterapeutisk behandling kan indbefatte vurdering af behovet for hjælpemidler og tilpasning af udstyr og hjælpemidler, det gælder alt lige fra hjælpemidler i køkkenet til avanceret computerudstyr på arbejdspladsen.

Hvad kan behandles med ergoterapi?

Formålet med behandlingen er, at etablere eller genetablere og fremme aktivitet, livskvalitet, netværk og deltagelse hvor den enkelte færdes, og at forebygge ulykker, isolation og risiko for aktivitetstab.

Ergoterapi anvendes f.eks. i behandlingen af personer der lider af:

Læs også: Ergoterapi - Tilskud, klager og erstatning.

Ergoterapeutens uddannelse

Uddannelsen til autoriseret ergoterapeut tager 3 ½ år og kvalificerer de kommende ergoterapeuter til, at udføre opgaver indenfor sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, rehabilitering, vedligeholdelse og behandling med fokus på sammenhængen mellem menneskets aktivitet og omgivelser.

Det muligt efterfølgende, gennem længerevarende praktisk erfaring, at specialisere sig indenfor følgende områder:

  • Arbejdsmiljø
  • Børn
  • Ældre
  • Håndterapi
  • Psykiatri
  • Erhvervet hjerneskade

Ergoterapeuter indgår ofte i et behandler team sammen med andre faggrupper som f.eks. læger, fysioterapeuter mv., og kan bl.a. findes på sygehuse, genoptræningscentre, plejehjem, institutioner for sindslidende, socialpsykiatrien, dagcentre, børneinstitutioner, skoler og kommunener.