Ernæring er vigtig under kræftbehandling Artikel

Redaktionen 06/01/2013

Mange kræftpatienter taber sig specielt i begyndelsen af sygdomforløbet, men det er vigtig at få nok næring, for at kunne modtage behandling og for at have de bedste chancer for at komme igennem behandling.

Fakta om underernæring og kræft

  • Underernæring er den mest almindelige tillægsdiagnose for kræftpatienteri. Ved nogle former for kræft oplever 85 % af alle patienterne underernæring. Det er især patienter med kræft i hoved eller hals, i mave eller tarm samt i lunger eller bugspytkirtel, som er særligt udsatte for underernæring
  • Kræftpatienter taber sig ofte tidligt i sygdomsforløbet. Et svært vægttab kan medføre, at behandling af kræftsygdommen som f.eks. kemoterapi må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi patienten er for svag
  • Patienter med ringe ernæringstilstand har en øget risiko for postoperative og posttraumatiske komplikationer, hvilket forlænger indlæggelsestiden og forhøjer risikoen for at dø (ii,iii,iv,v,vi,vii)
  • 20-30 % af patienter med kræft på et sent stadie dør pga. komplikationer ved underernæring, som skyldes deres kræftsygdom (ii,viii,ix.)Udover en reel fedtnedbrydning sker der en tiltagende forværring af kroppens proteintilstand, så bl.a. muskelvævet nedbrydes og kroppen svækkes
  • Energibehovet er øget ved nogle kræftformer, f.eks. er energibehovet 10 % øget ved kræftformer i fordøjelsessystemet (x,xi,xii)
  • En undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse blandt kræftpatienter i lindrende behandling viser, at op mod hver tredje person oplever at få utilstrækkelig hjælp til ernæring (xiii). Det til trods for, at 44 % af de adspurgte oplever en del eller meget appetitløshed (xiv)
  • Underernæring er generelt set et stort problem på hospitalerne i Europa, hvor cirka hver fjerde af alle indlagte patienter er underernærede eller i risiko for at blive det. Det estimeres, at underernæring koster omkring 1.275 milliarder kroner om året på tværs af alle sygdomsområder (xv,xvi)
  • Målrettet ernæringsindsats giver resultater
  • Forskning viser, at en god ernæringstilstand fremmer opheling og styrker kroppens forsvar mod infektioner og komplikationer. Derfor kan en målrettet ernæringsindsats gøre en stor forskel for kræftpatienter
  • Det er dokumenteret, at kostvejledning alene og kombineret med ernæringsdrikke under strålebehandling øger energiindtaget, giver stabil vægt, mindsker symptomerne og forbedrer livskvaliteten hos kræftpatienter (xvii,xviii)
  • Studier viser, at tidlig igangsat ernæringsterapi i kombination med anden lindrende behandling signifikant forbedrer overlevelsen ved uhelbredelig kræft. Resultatet af denne form for behandling er på niveau med lindrende kemoterapi, men med færre bivirkninger (xix)
  • Med ernæringsterapi oplever patienten færre komplikationer af kræftsygdommen. Desuden har velernærede patienter oftest en forbedret muskelfunktion, hvilket medvirker til et hurtigere genoptrænings- og rehabiliteringsforløb

Læs også: Kræftpatienter kæmper med underernæring.

Fakta om ernæringsterapi

Ernæringsterapi er målrettede kostændringer som led i forebyggelse eller behandling af en sygdom

  • Kostvejledning, fokus på energirig kost, hyppige måltider samt fysisk aktivitet og ernæringsdrikke anvendes som udgangspunkt, men hvis patienten ikke kan indtage tilstrækkelig næring, kan man f.eks. give et supplement ved hjælp af:
    - Enteral ernæring, hvor næringsstoffer indføres med sonde sondeernæring direkte ned til maven eller ind i tarmen
    - Parenteral ernæring, hvor næringsstoffer gives gennem et drop direkte i blodbanen
  • Sygeplejersker, læger og diætister bør bære ansvaret for at vurdere, hvornår en patient har brug for hjælp til at administrere deres kostindtag

Kilder

  1. Tisdale MJ. Biology of cachexia. J Natl Cancer Inst 1997;89(23):1763-1773
  2. Nunally C, Donoghue M, Yasko J. Nutritional needs of cancer patients. Nurs Clin North Am 1982, 17(4):557-78
  3. Studley HO. Percentage of weight loss. A basic indicator of surgical risk in patients with chronic peptic ulcer. JAMA 1936, Feb 8:458-60
  4. Daly J, Redmond H, Gallagher H. Perioperative nutrition in cancer patients. JPEN 1992, 16(6) Suppl;100S-105S
  5. Incalzi R, Capparella O, Gemma A et al. Predicting in hospital mortality after hip fracture in elderly patients. J Trauma 1994, 36(1):79-82
  6. Eriksson KM, Cederholm T, Palmblad JE. Nutrition and acute leukemia in adults: relation between nutritional status and infectious complications during remission induction. Cancer 1998, 82(6):1071-7
  7. Tucker H, Miguel S. Cost containment trhough nutrition intervention. Nutrition Grand Rounds
  8. Ottery FD. Cancer cachexia: Prevention, early diagnosis, and management. Cancer Pract 1994, 2(2):123-31
  9. Laviano A, Meguid M, Yang ZJ et al. Cracking the riddle of cancer cachexia. Nutrition 1996, 12(10):706-10
  10. Falconer JS, Fearon K, Plester C et al Cytokines, the acute-phase response, the resting energy expenditure in cachectic patients with pancreatic cancer. Ann Surg 1994, 219(4):325-31
  11. Lindmark L, Bennegård K, Edén E et al. Resting energy expenditure in malnourished patients with and without canacer. Gastroenterology 1984, 87(2):402-8
  12. Hyltander A, Drott C, Körner U et al. Elevated energy expenditure in cancer patients with solid tumors. Eur J Cancer 1991,27(1):9-15
  13. Korngut, S et al: Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet. En Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, juni 2012:38
  14. Korngut, S et al: Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet. En Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, juni 2012:45
  15. Ljungqvist O, van Gossum A, Sanz ML, de Man F. The European fight against malnutrition. Clin Nutr 2010;29:149-50.
  16. Ljungqvist O, de Man F. Under nutrition: a major health problem in Europe. Nutr Hosp 2009;24:369-70.
  17. Ravasco P, Monteiro-Grillo I, Marques VP, Camilo ME. Impact of Nutrition on outcome: a prospective, randomized, controlled trial in patients with head and neck cancer undergoing radiotherapy. Head Neck 2005;27(8):659-668
  18. Ravasco P, Monteiro-Grillo I, Vidal PM, Camilo ME Dietary Counseling improves patient outcomes: a prospective, randomized, controlled trial in colorectal cancer patients undergoing radiotherapy. J Clin Oncol 2005; 23(7):1431-1438
  19. Lundholm K, Daneryd P, Boseaus I et al. Palliative intervention in addition to cycloxygenases end erythropoietin treatment for patients with malignant disease: effects on survival, metabolism, and function. Cancer 2004, 100:1967-77