Hvert 15. barn i Danmark fødes for tidligt. Ved ca. én ud af 100 fødsler fødes barnet meget for tidligt og med meget lav fødselsvægt (under 1500 g).
At få et meget for tidligt født barn betyder store omvæltninger for familien. De første dage er præget af angst og uro omkring barnets overlevelse. Herefter følger ofte en flere uger lang og rolig fase, hvor det stort set kun handler om mad og ro.
Sondemad
Meget for tidligt fødte børn kan ikke die selv. De har ikke kræfter nok, og de kan ikke udføre både sutte- og synkebevægelser samtidig med, at de skal huske at trække vejret. Først omkring 35. til 36. uge, dvs. én måned før den normale termin, kan man regne med, at barnet kan spise selv. Indtil da må man give barnet mælk i en sonde, det vil sige i en tynd slange, der føres gennem næsen og spiserøret ned i mavesækken.
Modermælk
Mødre til for tidligt fødte børn opfordres til at udmalke modermælk til barnet. Alle hospitalsafdelinger for nyfødte børn har elektriske malkemaskiner, som mødrene kan benytte til at udmalke modermælk. Modermælk fra mødre til for tidligt fødte børn har vist sig at være mere næringsrig end anden modermælk. Den indeholder mere fedt og i de første uger mere protein. Både fedt og protein har vist sig at være af afgørende betydning for barnets vækst og udvikling.
Fedtsyrer for hjernen
Man er i 1990'erne blevet opmærksom på at modermælk som noget helt unikt indeholder meget langkædede flerumættede fedtsyrer. Disse fedtsyrer er meget vigtige for hjernens udvikling, især på det tidspunkt i livet hvor hjernen vokser hurtigst, svarende til perioden mellem 28. og 40. graviditetsuge. Under en normal graviditet vil fosteret automatisk få tilført disse fedtsyrer gennem navlestrengen. Det for tidligt fødte barn er afhængig af at få tilført disse langkædede fedtsyrer gennem mælken, da barnet ikke selv kan danne tilstrækkelige mængder af fedtsyrerne i takt med hjernens vækst.
Mængden af langkædede fedtsyrer i modermælken afspejler moderens kost. Man kan således øge mængden af langkædede fedtsyrer i modermælken ved at spise fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad to til tre gange ugentligt er nok til at øge mængden af langkædede fedtsyrer betydeligt. For de mødre som ikke er i stand til at malke tilstrækkeligt mælk ud til barnet kan man i dag supplere med en speciel modermælkserstatning til for tidligt fødte børn, som indeholder langkædede flerumættede fedtsyrer.
Protein forebygger sygdom på lang sigt
Det har vist sig, at korrekt vækst af organerne tidligt i livet har betydning på lang sigt.
Forebyggelsen af mange såkaldte velfærdssygdomme som gammelmandssukkersyge og forhøjet blodtryk er nøje knyttet til normal vækst i slutningen af graviditeten og helt tidligt i livet. Det for tidligt fødte barns vækst er især præget af, at barnet vokser i sine organer og muskler. Barnet skal derfor have tilført store mængder protein. Børnene bliver da også stopfodret med mælk. Ofte omkring 200 ml/kg hver dag, hvilket svarer til at en voksen mand på 70 kg skulle drikke 14 liter sødmælk hver dag!
Selvom den udmalkede modermælk indeholder meget protein, er der ikke altid protein nok. Mødrene kan desværre ikke påvirke proteinindholdet i modermælken gennem kosten. I situationer med lavt proteinindhold i modermælken må man tilsætte ekstra protein til mælken for at få barnet til at vokse rigtigt.
Fosfat for knoglerne
Da der ikke er nogen depoter af betydning af vitaminer og mineraler hos det for tidligt fødte barn, er det nødvendigt med tilskud. Der tilføres godt nok en vis mængde vitaminer og mineraler gennem modermælken, men det er langt fra nok til at dække behovet. Det for tidligt fødte barn har brug for ekstra vitaminer af alle slags frem til terminen. Af mineraler er der især brug for fosfat. Ved at give fosfattilskud til modermælken kan man opnå en betydeligt bedre vækst, og knoglerne bliver stærkere. Endelig er der brug for ekstra jerntilskud i mange måneder for at sikre tilstrækkelig dannelse af blod.
Amning
Mødre til meget for tidligt fødte børn ammer deres børn lige så hyppigt som mødre til børn født til tiden. Man kunne godt tro, at det langvarige indlæggelsesforløb og den kunstige udmalkningsform, ville få mange mødre til at opgive amning, men over halvdelen af mødre til for tidligt fødte danske børn ammer ved 4 måneders alderen, altså nøjagtigt lige så længe som gennemsnittet for alle danske mødre.
De fleste mødre lægger deres for tidligt fødte barn til brystet allerede i det første levedøgn, blot for at stimulere barnet. Denne tidlige kontakt er meget vigtig og kan være medvirkende til, at amning senere bliver en succes. Det er ofte også en god idé at give barnet en sut dyppet i modermælk, mens barnet får mælk i sonden. Det hjælper både med til fordøjelsen og stimulerer udviklingen af tarmen.
Ernæring efter udskrivelsen
Normalt anbefales overgangskost, det vil sige vælling og grød, først fra 4 måneders alderen. For det for tidligt fødte barn vil det ofte være for lang tid at vente til fire måneder efter terminen. I stedet anbefales at starte med vælling eller grød et sted midt imellem 4 måneder fra barnets fødsel og 4 måneder efter forventet termin. Det kan være svært at få tilstrækkelige mængder mad i barnet. Til det småt spisende barn er det derfor en god idé at tilsætte lidt smør eller olie til grøden.
Mange for tidligt fødte børn har svært ved at vænne sig til mere fast føde. Selv ganske små klumper i maden kan medføre opkastnings-fornemmelser, og det kan kræve en lang tilvænningsperiode, før barnet kan spise almindelig mad. Væbner man sig med tålmodighed og bliver ved med at tilbyde små portioner - nogle gange bare en teskefuld om dagen - skal det nok lykkes at få barnet til at spise.
Denne artikel er opdateret d. 07.02.07